Vi møder dig, hvor du er, og giver dig mulighed for den bedst tænkelige gymnasiale uddannelse.

Egaa Gymnasium

Vi møder dig, hvor du er, og giver dig mulighed for den bedst tænkelige gymnasiale uddannelse.

Skoleliv

På Egaa Gymnasium sker der rigtig mange ting, hvis man har lyst til at kaste sig over lidt mere end den daglige undervisning

Forestilling

Hvert andert år sætter vi en fantastisk skoleforestilling op. Forestillingen er som regel bygget op fra bunden som et originalt værk - nogle gange med kendt musik. Mere end 100 af skolens elever er med som sangere, musikere, skuespillere, dansere, filmprducenter, fotografer, syerske og sminkøser.

Skolen syder og bobler i månedsvis med forberedelserne, og det bliver mere og mere intenst i takt med at premiereaftenen nærmer sig, hvor forældre, elever og gæster kan komme og nyde oplevelsen

"Hele skolen er med, og det er et rigtig godt socialt arrangement, hvor man bliver blandet sammen på alle leder og kanter"

Elevcitat

RANI

Er du nysgerrig på, hvordan man lever i Afrika? Og er du med på at give en hånd? På den årlige Rani-dag trækker skolens elever i arbejdstøjet for at tjene penge til børn og uddannelse i Tanzania. Pengene administreres af elevernes egen Rani-gruppe. 
Hver en krone går direkte til børn og unge, der har brug for vores hjælp. I Rani-gruppen tænker vi innovativt og globalt. Her mødes engagerede elever fra alle årgange og studieretninger. Gennem de seneste år har vi gjort det muligt at bygge toiletter og klasseværelser til fattige børn i Bagamoyo i Tanzania. Vi tror på, at vi gør en forskel, og vi lærer selv meget om verdens mangfoldighed. Senest er vi ved at bygge en hel ny skole til gavn for små børn i Tanzania. Takket være vores indsats får de fine forhold til leg og læring. Hver sommerferie sender Rani-gruppen Egaa-elever af sted som frivillige til Afrika. De besøger vores projekter, giver en hånd med og oplever på egen hånd de store kulturforskelle. Som Rani-elev møder du globaliseringens dilemmaer, en fremmed kultur og får oplevelser og venner for livet. 
Christine(som blev student i sommers og arbejder via RANI som frivillig i Tanzania i 3. mdr) : Rani handler om globalt sammenhold og interesse for andre. I Rani-gruppen har vi nogle fede diskussioner om, hvordan vi bedst engagerer Egaa og hjælper i Afrika og så har Rani givet mig oplevelser, jeg aldrig glemmer. Jeg har været med til at arrangere events på gymnasiet og som frivillig besøgt kvindegrupper og undervist fattige børn: Man kan ikke blive andet end glad, når man hver morgen modtages af krammende, søde børn, der ikke vil holde nallerne væk fra ens hår og er propfyldt med energi og undervisningsglæde....
 

Forskerspirer

Projekt forskerspirer er et projekt for dig der går med en forsker i maven. I samarbejde med en forsker, eks. en professor laver du et forskerprojekt som tilmeldes en national konkurrence. Der vil være 4 vindere indenfor de fire hovedområder samfundsvidenskab, humaniora, naturvidenskab og bio-sundhed. 

 

Se mere på EMuen