Besøgsservice på Egaa Gymnasium - Egaa Lab

Egaa Gymnasium tilbyder folkeskoleklasser på 7., 8. og 9. klassetrin at komme på besøg og udføre eksperimentelt arbejde i kemi som supplement til undervisningen i fysik/kemi.
I skoleåret 2011/2012 havde vi 8 besøg med i alt tre forskellige aktiviteter: ”Bestemmelse af ci-tronsyre i vingummi ved titreringsanalyse” (2-3 timer), ”Farver i kemi” (ca. 5 timer) samt ”Madkemi” (ca. 3 timer). Besøgene har alle været centreret om elevernes eksperimentelle arbejde som supplement til den daglige undervisning hjemme på egen skole.
På gymnasiet vil besøget være arrangeret i samarbejde mellem besøgsklassens egen lærer og en eller flere af gymnasiets kemilærere. Ved selve besøget deltager i vid udstrækning nogle af gymnasieeleverne fra kemistudieretningen som hjælpelærere.
På billederne side 2 ses elever fra Skæring skole, som var på besøg en hel dag, hvor eleverne ar-bejdede med temaet ”Farver i kemi”. Eleverne udførte forskellige eksperimenter og afsluttede dagen på gymnasiet med at holde foredrag for hinanden. På side 3 og 4 er der gengivet lidt respons fra lærere og elever.
Har du lyst til at besøge gymnasiet og lave eksperimentelt arbejde med din klasse, så kontakt Sif Sørensen (sr@egaa-gym.dk) eller Vibeke Axelsen (va@egaa-gym.dk) og få tilsendt vores idekata-log. Men skriv også gerne, hvis du selv har en ide, som du kunne forestille dig at lave hos os, så tager vi en snak om, hvorvidt det kan lade sig gøre.
Besøget på gymnasiet er gratis, men I skal selv sørge for transport til og fra gymnasiet samt frokost, hvis I er her hen over frokostpausen.
Vi håber, at flere vil gøre brug af vores tilbud.
På vegne af Egaa Gymnasium
Sif Sørensen og Vibeke Axelsen


 

 

 

Respons fra deltagende folkeskolelærere

Tak for yderst kompetent undervisning af mine elever i 9. klasse. Der var en god og tydelig for-søgsvejledning og instruktion. Derudover var I gode til at tale med eleverne på det rette ni-veau.
Jeg er helt sikker på, at eleverne i 9.a og 9.b har fået en positiv oplevelse ud af besøget. Det faglige indhold er noget, som kan bruges til fysik/kemi-prøven til sommer.
Jeg ser frem til et fremtidigt besøg – eventuelt med min videbegærlige 8. klasse :-)
Med venlig hilsen
Henrik
Lystrup Skole

Jeg synes, det er en gylden chance for mine elever, at komme til Egå Gymnasium og mærke, at de fak-tisk godt kan lave og forstå nogle af de forsøg, som 1.- og 2.g elever laver til hverdag. Derudover giver det mig mulighed for at elevdifferentiere, så de i højere grad arbejder sammen med andre på samme niveau. Underviserne på gymnasiet er rigtig gode til at præsentere emnerne, så de bliver mere spiselige. Derudover har de skræddersyet øvelsesvejledninger, så niveauet er afstemt med folkeskolens fagmål.
Eleverne virker glade for at bruge udstyr, vi til hver-dag ikke har ressourcer til at anskaffe. Det højner helt klart det faglige niveau, og gør kemifaget mere brugbart.
Jeg tror også, det er godt for mine elever at komme hen på gymnasiet, så de selv mærker og ser en gym-nasial hverdag. Det kan gøre, at springet fra folke-skole til gymnasium ikke virker så uoverskueligt for nogen.
Alt i alt har det være nogle rigtig lærerige dage på Egaa Gymnasium, som er en fantastisk mulighed til de fagdage, vi har på skolen.
Mvh
Esben
Skæring Skole