Skriftlighed i samfundsfag

Indhold

 

Angiv og dokumenter (fællesdel) 1

 

Beregn (fællesdel) 3                                                     

 

Anvend/opstil model (fællesdel) 4 

 

Opstil hypoteser (fællesdel) 4                       

 

Argumenter (fællesdel) 5                              

 

Undersøg (delopgaver) 5

 

Sammenlign (delopgaver) 6                                        

 

Diskussion (delopgaver) 6                                          

 

Notat (delopgaver) 6                                                    

 

Synopsis. 7                                                                                 

 

Andre ideer til ny skriftlighed      

 

 

 

 

Materialer

 

·         http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/columbus_web/digitale_opgaver/spoergeord/

 

o   Her ligger fagkonsulentens beskrivelse af spørgeordene

 

·         Fold dig ud

 

·         Knæk koden

 

·         http://www.emu.dk/gym/fag/sa/arkiv/skriftligt_samf.PDF

 

o    Kvalitetskriterier for god skriftlig fremstilling i samfundsfag

 

·         Gamle opgaver

 

 

Hvilke overfaglige skrivekompetencer kan fagets opgaver bidrage med?

 

–        Genrekompetencen

 

–        Argumentationskompetence

 

–        Strukturel

 

 

 

 

 

Angiv og dokumenter (fællesdel)

 

 

Krav til besvarelse og eksempler på besvarelser

 

Ordet ”angiv” anvendes, når opgavekommissionen ønsker præcist at definere omfanget eller antallet af de faktorer, konsekvenser, mønstre, der spørges ind til: ”Angiv to fordele og to ulemper for Danmarks konkurrenceevne...”

 

Ordet angiv skal desuden forstås som et signal om, at der ikke spørges ind til uddybende forklaringer eller årsager, og at man som elev har præsteret en fyldestgørende besvarelse, når antallet af komponenter svarer til det, der er spurgt om.

 

 

… og dokumentér

 

I bedømmelseskriterierne til den skriftlige prøve indgår evne til at kunne ”dokumentere faglige sammenhænge” og at kunne ”påvise … udviklingstendenser”.

 

Dokumentationen kan enten findes i det medbragte materiale, i elevens samlede samfundsfaglige viden eller i det materiale, der ledsager spørgsmålet.

 

Når dokumentationen skal findes i det ledsagende materiale er det overordnede kvalitetskriterium, at nedslagene i materialet matcher beskrivelsen af, hvad der er spurgt om f. eks. ”sikkerhedspolitiske prioriteringer”.

 

Når dokumentationen skal findes i det medbragte materiale eller i elevens samfundsfaglige viden kan dokumentationen

 

- enten være generelle henvisninger til fagligt stof, der er velkendt for skribent som læser. ”Konsekvenser for vælgeradfærden” kan være de ændrede deltagelsesformer f. eks. partiernes faldende medlemstal eller Socialdemokraternes (som et tidligere klasseparti) besvær med at fastholde vælgerne.

 

- eller være præcise henvisninger til statistisk eller andet fagligt materiale f. eks. om udviklingen i vælgervandringer og deltagelsesformer eller teorier om senmodernitetens vælgertype.

 

Eksempler:

 

- Angiv og dokumentér mindst tre sikkerhedspolitiske prioriteringer, der kan udledes af tabel 3 og tabel 4.

 

- Danmark har i løbet af de sidste 50 år udviklet sig fra at være et industrisamfund til at være et informationssamfund. Hvilke konsekvenser har det haft for vælgeradfærden? Angiv og dokumentér mindst 3 konsekvenser.

 

- På grundlag af Danmarks placering i figuren nedenfor: Angiv to fordele og to ulemper for Danmarks konkurrenceevne.

 

 

Kilde: Fagkonsulenten samfundsfag notat af d. 9. august 2010

 

 

 

Eksempel på besvarelser

 

·         God / dårlig

 

 

 

 

Skriftlig samfundsfag A- niveau del 1.

 

 

Angiv og dokumenter opgaver

 

 

Klassisk:                            Eleverne besvarer eksamensspørgsmål.

 

                                                                 Angive med dokumentation i form af teori og især statistik.

 

 

 

Stilladsering:                                          Eleverne får udleveret et stillads til besvarelse af opgaven. I

 

stilladspappiret oplyses det meget konkret, hvad eleverne skal gøre.

 

Eksempel:

 

Læs artiklen og angiv de to faktorer, der ifølge xx har haft størst betydning for vælgeradfærden ved folketingsvalget 2011....

 

 

 

Læsning af statistik:

 

 

Indledende øvelse:

 

●     Hvad kan siges på baggrund af en statistik? Fjern overskrifften og bed eleverne om at læse statistikken og give en overskrift

 

 

Hvordan skal statistikken læses/formidles?

 

●     Overskrift og variable: Hvad handler statistikken om? Hvad siger overskriften og hvilke variable er med?

 

●     Brug centrale data til at beskrive den generelle tendens. Hvilke data bekræfter tendensen?

 

●     Data, der modsiger den centrale tendens. Er der evt. grund til at hæfte sig ved afvigelser fra tendensen?

 

●     Konklusionen:Opsamling på resultater

 

 

Øvelse: Indtaling af analysen enten via lydoptagelse i powerpoint, hvor  statistikken vises samtidig, eller optagelse af video er en god ide. Eleverne tvinges til at være præcise og nedskrive deres analyse inden optagelsen. Kravet om en præcis læsning kommer til at stå klart.

 

 

 

Brainstorm: Eleverne -Mindmap + diskussion af mindmap parvis eller i mindre grupper. Herefter kan eleverne anvende deres mindmap til at opstille forklaringer på eksempelvis konsekvenser (Eksempel: anvend prezi til fælles mindmap og disposition)

 

 

Disposition:                      Eleverne bruger 20 minutter hjemme på at lave en disposition for

 

besvarelsen af delopgaven.

 

I lektionen får eleverne 10 min til at sammenligne og diskuterer dispositionerne parvis.

 

 

Introduktion:                                           Øvelsen kan anvendes til introduktion af opgavetypen for

 

eleverne. 

 

 

 

 

 

 

Evaluering af angiv og dokumenter besvarelser

 

 

·         Eleverne retter selv ud fra gode / dårlige eksempler

 

·         Procesevaluering

 

·         Omlagt elevtid

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Opstil Hypoteser

 

Hypoteser er et postulat om en specifik sammenhæng eksempelvis “ulandshjælpen vil falde globalt pga. den økonomiske krise”  en hypotese skal derefter uddybes og begrundes med teori og/eller empiri

 

 

Ny skriftlighed:

 

En øvelse til at lære eleverne hvordan de får formuleret en hypotese kunne gøres på følgende måde: Skriv hvad du ser på figuren/diagrammet/tabellen. Eleverne skal:

 

●     Uden stop skrive i 3 minutter for på den måde at trække så meget information ud som overhovedet muligt.

 

●     Herefter sidder eleverne parvis og samle de vigtigste punkter fra deres skriveøvelse.

 

●     Samles i mindre læsegrupper og samle punkterne fra parøvelsen til færdige hypoteser, som de kan begrunde

 

Evaluering af øvelsen: Eleverne inddeles i matrixgrupper, hvor de kommenterer hinandens hypoteser.

 

 

Se et indslag fra deadline eller en tv-avis, opstil så mange hypoteser som muligt på baggrund af indslaget - i din uddybning af din/dine hypotese(r) inddrag da viden og begreber fra undervisningen.

 

Evaluering: Kan bruges som en afleveringsopgave, eller gruppeprodukt

 

 

Lav en tv-avis(vha. mobiltelefon eller anden videohardware) hvor overskrifterne er hypoteser eksempelvis kunne et indslag indeholde en overskrift:

 

“Socialdemokraternes vælgertilslutning er faldende pga. en midtersøgende politik”

 

Evaluering: gruppeprodukt som enten kan evalueres af andre grupper eller af underviseren

 

 

 

Følgende opgave kunne bruges indledningsvis i en lektion og som en alternativ indgang til dagens lektie. Opstil mindst tre hypoteser på baggrund af dagens lektie. Eksempel fra kapitel 1. i Økonomi nu: “Startskuddet til den globale finanskrise blev udløst med Lehman Brothers’ konkurs”

 

Evaluering: kan evt. bruges som en lille lektieprøve, eller som indledningen til et gruppearbejde, hvor alle dermed bidrager med nogle forskellige opfattelser af dagens lektie.

 

 

 Opstil/anvend model

 

 

Krav til besvarelse og eksempler på besvarelser

 

 

 Ifølge bekendtgørelsen skal eleverne kunne: analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller

 

Hvad er en model: Kort fortalt er en model en forsimpling af virkeligheden. Den skal skabe overblik og i samfundsfag skal en model understøttes af en faglig forklaring

 

 

 

 

 

Anvend/opstil model opgaver

 

 I klassisk samfundsfagsundervisning kunne en klassisk opgave lyde: Anvend det økonomiske kredsløb til at forklare virkningerne af skattelettelser.

 

Her vil eleven skulle inddrage sin viden fra økonomiundervisningen om bl.a. de forskellige økonomiske politikker, og hvordan de virker under forskellige forhold.

 

Eksempel fra en opgave:

 

 

 

Ny skriftlighed:

 

Et alternativ til den klassiske opgave, kunne være et rollespil over det økonomiske kredsløb, hvor eleverne ville få forskellige roller. Nogle skulle være husholdningerne, andre bankerne, udlandet osv. Eleverne skal herefter sætte sig godt ind i rollerne. Hvordan reagerer jeg, under de og de forhold. Læreren skal agere spilleder og derefter starte nogle politiske indgreb - eksempelvis en skattelettelse eller en sænkning af renten - hvad vil der ske i de forskellige grupper

 

 

Eleverne skal også selv kunne opstille modeller

 

Hvis vi starter med ny skriftlighed. Og igen tager udgangspunkt i det økonomiske kredsløb. Så vil en induktiv tilgang til arbejdet med det økonomiske kredsløb være en fordel. Det kunne eventuelt gå forud for at de skal anvende modellen. Her kunne man forestille sig, at eleverne fortæller en en-krones historie i form af en tegneserie. De skal forestille sig alle de steder, som denne enkrone kunne ende i  og så illustrere det i en tegneserie.

 

 

 

Evaluering af anvend/opstil model besvarelser

 

 

En opsamling vil være nødvendig. Eleverne  skal reflektere over andres roller  - gerne i en fælles opsamling. Alternativt kunne man inddrage en journalistgruppe som laver interviews og sensationer under vejs. Eksempelvis spørge husholdningerne om de er bange for ikke at have råd til at sidde i deres hus med de høje rente, hvis nu renterne steg - eksempelvis

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beregn (fællesdel)

 

 

Krav til besvarelse og eksempler på besvarelser

 

Ifølge de faglige mål skal eleverne kunne ”formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge ved hjælp af beregninger, tabeller…”.

 

 

I vejledningen står, at ”beregningskravet vil typisk knyttes til tabeller eller andre talmæssige sammenhænge, hvor beregninger kan bidrage til at tydeliggøre en udviklingstendens. Beregninger kan være: simple indekstal, vækstmål, procentvise andele….. Også diagrammer kan bidrage til at tydeliggøre sammenhænge”.

 

 

Beregninger skal således have et fagligt formål, nemlig at tydeliggøre en udviklingstendens eller en faglig sammenhæng. Kravet om beregning vil derfor normalt blive stillet som en del af en opgave og ikke som en isoleret opgave, hvor der udelukkende skal foretages en beregning. Der kan også stilles opgaver, hvor en beregning kan trække op, selv om der ikke eksplicit bedes om en beregning.

 

 

Eksempel:

 

- Hvilke udviklingstendenser om … kan udledes af tabel 1? Besvarelsen skal ledsages af beregninger, der tydeliggør udviklingstendenserne.

 

Tabel 1 kan f. eks. indeholde absolutte tal, der skal omregnes til indekstal, procentvis vækst eller ændringer i procentvis andel. Beregningerne tydeliggør forskelle i den relative udvikling og danner grundlag for rigtige konklusioner om udviklingstendenserne. Eleven skal ikke skrive alle udregningerne, men skrive resultaterne typisk i form af en tabel med indekstal, tal for procentvis vækst eller tal for procentvis andel.

 

 

Eleven kan evt. skabe yderligere overblik ved at fremstille resultaterne i et diagram.

 

I forsøg med digitalt stillede opgaver kan udarbejdelse af et diagram indgå i opgaveformuleringen.

 

 

Kilde: Fagkonsulenten samfundsfag notat af d. 9. august 2010

 

 

 

Beregn opgaver

 

 

Klassisk:                           

 

Eleverne besvarer eksamensspørgsmål.

 

 

Regneopgaver:               

 

Formålet med denne type opgaver er at gøre eleven i stand til at lave beregningerne.

 

 

Valg af beregningsmetode:

 

Formålet med opgaven er at gøre eleven i stand til at vælge den “rigtige” beregningsmetode. Hvornår skal der regnes om til relative tal, og hvornår giver det mening at lave regression.

 

 

Vurder tendens / se faglig sammenhæng

 

Formålet med opgaven er vurdere en tendens / se en faglig sammenhæng.

 

Eleverne får udleveret talmateriale, der er blevet regnet på. De skal med udgangspunkt i det beregnede talmateriale vurdere en tendens / se en faglig sammenhæng.

 

 

 

 

Evaluering af beregn besvarelser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Argumenter (fællesdel)

 

 

Krav til besvarelse og eksempler på besvarelser

 

 

 

 

 

Argumenter opgaver

 

 

Klassediskussion:

 

Præsentation af en sag, der er forholdsvis nem at have en holdning til. Fx kunne forskellige holdninger/argumenter opbygge i forlængelse af forskellige ideologiske udgangspunkter.

 

Klassen deles i to og får til opgave et argumentere for eller imod den givne sag.

 

Hver elev starter med individuelt at nedskrive argumenter og evt. forsøge at forudsige den anden gruppes argumenter.

 

Hver halvdel skal forsøge at finde og nedskrive de bedste argumenter for deres holdning, og strukturere dem til en eller flere repræsentanter for gruppen, der skal fremsætte dem i en diskussion med repræsentanter fra den anden halvdel.

 

Undervejs i diskussionen kan repræsentanterne konsultere eleverne med samme holdning, som skal hjælpe med at holde styr på argumenterne undervejs.

 

Evaluering se nedenfor!

 

 

Træning i anvendelsen af faglig viden og brugen af begreber i argumentationen:

 

Eleverne skal individuelt argumentere for deres holdning og fokusere på brugen af faglige begreber.

 

Evaluering: Eleverne retter hinandens opgaver ved 1) at tælle antallet af brugte faglige begreber; 2) give en form for bedømmelse af den rigtige brug/deres relevans.

 

Øvelsen er tænkt som en måde at tvinge eleverne til at fokusere på de faglige begreber og få dem til at lyde samfundsfaglige.

 

 

 

 

Evaluering af argumenter besvarelser

 

 

Klassediskussion:

 

Evalueringen af  diskussionen kunne foregå undervejs ved at lade eleverne skifte plads og stille sig bag den gruppe, de mener argumenter bedst. Til slut kunne man spørge eleverne, hvilke argumenter der fik dem til at tage stilling og evt. ændre deres holdning.

 

Klassediskussionen og skemaet med argumenter kunne fungere som udgangspunkt for en skriftlig aflevering af mere traditionel karakter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Undersøg (delopgaver)

 

 

Krav til besvarelse og eksempler på besvarelser

 

 

 

 

 

Undersøg opgaver

 

 

 

 

 

Evaluering af undersøg besvarelser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sammenlign (delopgaver)

 

 

Krav til besvarelse og eksempler på besvarelser

 

Ifølge lærerplanen indgår;

 

– evne til at kunne dokumentere faglige sammenhænge vha. materiale og supplere ved brug af hjælpemidler

 

– anvendelse af teorier til forklaring af faglige sammenhænge og udviklingstendenser

 

 

Sammenlign anvendes i den skriftlige studentereksamen som første spørgsmål i den valgfrie del, og er dermed indgangen til den valgfrie dels problemstilling. Sammenligningen vil tage udgangspunkt i et antal tekstbilag – typisk to eller tre.

 

 

Sammenligningen vil have et fokus, som fremgår af opgaveformuleringen, og det er evnen til at lave en fokuseret faglig bearbejdelse af tekstmaterialet i relation hertil, som er afgørende.

 

Det er således et krav, at der systematisk kan fremhæves ligheder og forskelle i materialet ved brug af faglig viden i form af begreber og/eller teorier. Faglige begreber og/eller teorier kan anvendes til at strukturere besvarelsen og til karakteristik af synspunkter og argumentation.

 

 

Den suveræne sammenligning tager udgangspunkt i problemstillingen og relevante faglige begreber og/eller teorier, og strukturerer i relation hertil sammenligningen af bilagene. En suveræn besvarelse kan også tage udgangspunkt i et af bilagene og relatere faglig viden og øvrige bilag hertil, men også her er besvarelsens fokus drevet af kravene i opgaveformuleringen.

 

 

Den suveræne sammenligning indeholder et sammenfattende svar på spørgsmålet.

 

Mindre selvstændige og mere middelmådige sammenligninger kan tage udgangspunkt i kortere redegørelser for bilagene, inden en grundigere sammenfattende sammenligning foretages med et ringere resultat til følge, fordi der ofte vil være tale om mindre præcist fokuserede besvarelser. Det er stadig et krav, at der er et minimum af fokus også i denne type besvarelse.

 

Sammenligningen er ikke normativ eller diskuterende.

 

 

Der er to afgørende kvalitetskriterier:

 

At fremstillingen fokuserer på de elementer i materialet, der spørges ind til.

 

Og at fremstillingen er struktureret, så at såvel forskelle som ligheder fremstår tydeligt.

 

 

Eksempler:

 

- Sammenlign de synspunkter på forholdet mellem kultur og konflikt, der kommer til udtryk i bilag B1, B2 og B3.

 

- Sammenlign de opfattelser af Danmarks konkurrenceevne, der kommer til udtryk i bilag C1, C2 og C3.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sammenlign opgaver

 

 

Hvad er ikke en sammenligning

 

Formålet med opgaven er at eleverne får en bedre forståelse for hvad en sammenligning er. Dette opnås ved at arbejde med hvad en sammenligning ikke er.

 

Eleverne

 

 

 

 

 

Evaluering af sammenlign besvarelser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Diskussion (delopgaver)

 

 

Krav til besvarelse og eksempler på besvarelser

 

Ifølge læreplanen indgår;

 

– anvendelse af teorier til forklaring af faglige sammenhænge og udviklingstendenser

 

– perspektivering af en faglig problemstilling

 

– logisk sammenhængende faglig argumentation og konklusion i et præcist og nuanceret sprog.

 

 

Diskussion anvendes i den skriftlige studentereksamen som det andet spørgsmål i den valgfrie del, og bliver således udgangen på bearbejdelsen af den valgfrie dels problemstilling.

 

Diskussionen vil typisk tage udgangspunkt i et kort tekstuddrag, som forholder sig til en samfundsfaglig problemstilling.

 

Der er sammenhæng mellem delopgavens spørgsmål to og tre, og denne sammenhæng kan ofte udnyttes i besvarelsen. Diskussionen vil have et fagligt fokus eller fokus med citathenvisning til tekstuddraget, som gør det muligt at inddrage og anvende samfundsfaglig begreber, viden og teorier.

 

 

En diskussion er en fagligt funderet afvejning af argumenters holdbarhed.

 

Fokus skal være på problemstillingen, dvs. at der diskuteres det, der bliver spurgt om.

 

Diskussionen skal være fagligt funderet. Det er afgørende, at der i højere grad end i de øvrige delopgaver inddrages og anvendes relevant faglig viden i form af begreber og teorier.

 

Diskussionen kan struktureres på forskellige måder afhængig af spørgsmålets formulering. Diskussionen kan f. eks. struktureres som:

 

-          en modstilling af argumenter eller forklaringer med inddragelse af begreber og teori

 

-          en udfoldelse af relevante faglige argumenter, forklaringer eller teorier, som afvejes ud fra faglig viden

 

En diskussion afrundes ikke nødvendigvis med et entydigt svar, men kan med fordel sammenfattes med et nuanceret svar på opgaveformuleringens spørgsmål.

 

Der er tre afgørende kvalitetskriterier:

 

At den viden, der præsenteres, er relevant for det stillede spørgsmål – at fokus gennemgående bevares.

 

At den viden, der præsenteres, har en faglig dybde og omfang, der gør diskussionen fyldestgørende.

 

At fremstillingen er velstruktureret

 

 

Eksempler:

 

- Diskutér i hvor høj grad VK-regeringens udenrigspolitik har øget eller mindsket Danmarks sikkerhed. Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag A3.

 

- Diskutér, hvilke muligheder der er for at EU kan udvikle sig til en global aktør, som kan

 

“håndtere de komplekse internationale udfordringer”. (Citat fra bilag D2).

 

Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag D2.

 

- Diskutér arbejdets betydning for individet i det senmoderne samfund.

 

Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag C2.

 

 

Kilde: Fagkonsulenten samfundsfag notat af d. 9. august 2010

 

 

 

Diskussion opgaver

 

 

Argumentbank

 

1.    Eleverne har orienteret sig i bilaget hjemmefra og bliver bedt om at opstille tre argumenter for og tre argumenter imod

 

2.    Eleverne deler deres argumenter vha. google docs i læsegrupperne. De bliver derefter bedt om at vælge de tre bedste argumenter for og de tre bedste imod i hver læsegruppe

 

3.    Læsegruppernes bedste argumenter for og imod deles vha. google docs.

 

4.    Alle elever har nu en stor argumentbank bestående af deres egne 6 argumenter, alle argumenter fra læsegruppen samt de bedste argumenter fra hver læsegruppe.

 

5.    Eleverne laver besvarelsen hjemme

 

 

Øvelsen er god, hvis elevernes diskussioner mangler bredde.

 

 

Saml selv diskussion

 

1.    Eleverne får udleveret i argumenter der skal indgå i deres diskussion

 

                                            Eksempel:

 

Diskussionsspørgsmål: Skal staten forbyde rygning i ejet hjem?

 

Argumenter der skal indgå i diskussionen

 

●     Indskrænkelse af den personlige frihed

 

●     Det koster samfundet 25 mia. jvf. bilag 3.

 

●     Rygere dør 5 år før ikke rygere

 

●     Det er svært at kontrollere om forbudet bliver overholdt

 

●     20.000 danskere dør hvert år af passiv rygning jvf. bilag 2

 

●     Problemet er aftagende. Færre og færre danskere ryger

 

●     Det er farligt at leve. Hvad bliver det næste der skal forbydes?

 

 

2.    Eleverne bliver præsenteret for et opgavefokus. Det kunne være argumentations dybde. I den forbindelse vises der eksempler på elevbesvarelser, der mangler dybde og besvarelse der har en god dybde.

 

 

De får desuden klart at vide, at de vil blive evalueret på, om deres argumentation i diskussionen har en passende dybde.

 

 

 

3.    Eleverne laver besvarelsen hjemme. I diskussionen må der kun indgå de udleverede argumenter, og de skal have fokus på, at argumentationen i diskussionen har en passende dybde.

 

 

 

Øvelsen er god til at træne dybde, struktur eller dynamik i en diskussion. Ved at udlevere argumenterne til eleverne, kan fokus rettes mod træne dybde, struktur eller dynamik i en diskussion.

 

 

 

Evaluering af diskussion besvarelser

 

 

Hvad menes der med xxx?

 

 

Eleverne får 5 spørgsmål de skal diskutere og besvare i læsegrupperne. Hvert spørgsmål er relateret til anonymiserede elevbesvarelser.

 

 

Et eksempel på et spørgsmål kunne være

 

 

        1. Hvad menes der med at et afsnit mangler dybde?

 

Mangler dybde

 

Artiklen er skrevet, for at gøre opmærksom på at fire ud af ti danskere mener, rygning i eget hjem burde forbydes.

 

Denne meningsmåling er lavet at Rambøll for Jyllands-Posten. Meningsmålingen vækker stor begejstring hos bl.a. barne- og unge læge Vibeke Manniche, og Phillip Tønnesen som er ledende overlæge på lungemedicinsk afdeling på Gentofte hospital.

 

I artiklen stilles de nævnte lægers holdninger op overfor Jacob Axel Nielsens Sundhedsminister (K).

 

 

God dybde

 

D. 2 juni, 2009 skrev Morten Zahle Artiklen ’’ Fire ud af ti vil forbyde røg i private hjem’’. Dette er en artikel hvor man diskuterer om rygning i private hjem skal forbydes. Det mener fire ud af ti danskere, hvis der er børn tilstede i hjemmet. Børne- og ungelæge, Vibeke Manniche, mener at det er barnets tarv, som vi skal tage udgangspunkt i. Efter hendes mening, ville det være et stort fremskridt, at forbyde rygning derhjemme, og dermed sikre børnenes sundhed.  Philip Tønnesen, der er ledende overlæge på lungemedicinsk afdeling på Gentofte Hospital, er fuldstændig enig. Han påpeger også, at barnet har øget risiko, for at få lungekræft eller blodpropper og åreforkalkning i hjertet, når det bliver udsat for passiv rygning. Rygning er skyld i 14.000 dødsfald i Danmark og passiv rygning koster 2.000 livet årligt, forklarer sundhedsministeren Jakob Axel Nielsen! Han siger, at der ikke bliver, med ham som sundhedsminister, lovgivet mod, at folk må ryge i deres eget hjem. >>vi skal passe meget på vores børn<< siger han, men mener ikke at vi kan lave forbud i private hjem om rygning, og hvordan skulle det så håndteres, spørger han. Men overlægen Philip Tønnesen mener tværtimod godt, at loven kan håndhæves. Han kommer blandt andet med eksemplet »Man må heller ikke slå sine børn. Det er også et indgreb i den private frihed. Jeg vil tro, at børnene tager mindst lige så meget skade af passiv rygning som ved at blive slået.

 

 

Øvelsen er god til at give eleverne forståelse for vores rettelser. Eksempelvis kan de få forståelse for hvad der menes med: “Diskussionen er ikke diskuterende. Diskussionen mangler fokus. Diskussionen mangler dybde. …..”

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Notat (delopgaver)

 

 

Krav til besvarelse og eksempler på besvarelser

 

 

 At skrive et notat i samfundsfag har vist sig, at være en af de største udfordringer til den skriftlige eksamen. Eleverne har svært ved at gå tilstrækkeligt i dybden fagligt, det er derfor vigtigt at få øvet denne genre. Når der skrives et notat, så skal der også gerne indgå flere forslag. Men de skal alle være fagligt begrundede. Eksempelvis, hvis man er økonomisk rådgiver, ja så skal eleverne kunne rådgive eksempelvis ud fra en keynesiansk eller måske monetaristisk strategi.

 

Det vil derfor være en fordel at starte tidligt

 

 

 

Notat opgaver

 

 

 

 

 

Evaluering af notat besvarelser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Synopsis

 

 

Hvad er en samfundsfaglig synopsis?

 

 

En synopsis kan karakteriseres som en tekst, der ikke kan stå alene, men forudsætter en senere uddybning i en mundtlig præsentation og efterfølgende dialog. Synopsen udgør med andre ord ikke en fuldstændig besvarelse af en opgave, men en koncentreret udgave heraf. Hvor det traditionelle skriftlige produkt er lukket og afsluttet, er synopsen karakteriseret ved at være åben for uddybninger og tilføjelser, og den indeholder momenter, som lægger op til dialog.

 

Den ledsagende mundtlige fremlæggelse struktureres ved hjælp af synopsen. På den måde fungerer synopsen som et talepapir, der fastholder den røde tråd i fremlæggelsen. Synopsen eller dele af den kan evt. fremlægges ved hjælp af et præsentationsprogram eller på transparenter (fra hjemmesiden: Synopsis og mundtlig fremlæggelse).

 

 

Synopsis opgaver

 

 

En øvelsen til træning i opstilling af problemstillinger efter taksonomisk niveau.

 

 

Eleverne har læst en eller flere artikler om det emne, man har arbejdet med i undervisningen. Dvs. man har et begrebsapparat og kenskab til teorier på området.

 

 

Individuelt/par: Eleverne opstiller problemstillinger/spørgsmål, som teksten kan bruges til at finde svar på uden hensyntagen til taksonomisk niveau.

 

Når de har 5-8 problemstillinger, skal de sortere i dem. Fjerne dem, der måske er ens eller evt. skrive flere redegørende til - dvs. nødvendige definitioner af begreber eller forklaringer af teorier.

 

 

Læreren inddeler tavlen i tre og introducerer de forskellige taksonomiske niveauer bla. vha. de spørgeord, der karakteriserer redegørelsen, analyse, og vurdering.

 

 

Klassen: Eleverne skal efter tur forsøge at placere deres spørge ord under de forskellige niveauer. Det fortsættes indtil der er flere eksempler på spørgsmål under hvert niveau.

 

 

Par: Eleverne får mulighed for at inddele alle deres spørgsmål i taksonomiske niveauer.

 

 

Klasse: Der udvælges fra tavlen i fællesskab et antal problemstillinger, (ca. 5) som kunne bruges i en synopsis.

 

 

Par: Eleverne får mulighed for at lave en problemformulering, som kunne passe til problemstillingerne.

 

 

Evaluering af synopsis

 

 

 

 

 

 

 

Skriftlighed i undervisningen

 

 

 

Andre ideer til ny skriftlighed - dokumentet skal løbende opdateres med nye ideer

 

 

Prezi - avanceret mindmap/oversigtskort

 

 

Her et eksempel på elever som har skabt overblik over et forløb om Dansk økonomi. Læreren bør lave den grundlæggende skabelon, som eleverne så udfylder i grupper. Som lærer kan man følge med i løbet af timen hvad der foregår og måske fange små fejl. I nedenstående eksempel er der også lagt videoer ind, som er optaget med elevernes mobiltelefoner som forklarer de forskellige dele. Der er fejl i disse videoer, dette bør man skrive i et retteark, så de evt. ikke tager der med ind til eksamen. Men prøv at oprette en profil på prezi og tjek nedenstående link om dansk økonomi udarbejdet af en 1g klasse!!

 

 

 

prezi.com/lmbbypz5nln8/present/