Naturvidenskab-arbejdsgruppe

1.     Eksempler på stilladsering, dogmeopgaver, ledesætninger i faget

 

Den naturvidenskabelige rapport

 

Vi har set på, hvordan man ved hjælp af stilladsering, ledesætninger og dogmeopgaver kan understøtte elevernes tilegnelse af denne genre:

 

 

Vi har forsøgt at lave en skabelon, som kan bruges eller tilpasses forsøg i alle de naturvidenskabelige fag, hvorved eleverne ikke skal starte ”forfra” i hvert nyt fag. Dette kan især være til fordel for de elever, der hovedsageligt har naturvidenskab på c-niveau. Til hvert afsnit er der en forklaring på hvad afsnittet bør indeholde og ledesætninger, der skal indføre eleverne i genren - se bilag 1.

 

 

Stilladsering:

 

·         Rapporten deles i mindre afsnit, som trænes adskilt.

 

Fx Rapport-skrivning, hvor kun forsøgsbeskrivelse og databehandling skal udføres (formål og konklusion er allerede udfyldt – analyse og vurdering, usikkerheder og fejlkilder gemmes til næste gang).

 

·         Der kan stilles små spørgsmål til hvert afsnit, som fortæller eleverne hvad der forventes at indgå i disse afsnit.

 

Dogmeopgave:

 

·         Opgave med fokus på korrekt opskrivning af beregninger.  Databehandling/eksemplet er regnet og gennemgået i timen - opgaven har udelukkende fokus på: beregning med enheder, facit med betydende cifre, argument for valg af model og vurdering af antagelser.

 

·         Omskriv en øvelsesvejledning til ”Fremgangsmåde”, evt med oplysninger om ændringer i forholdt til øvelsesvejledningen

 

 

Andre typer opgaver

 

 

Andre typer tekster (fx informationsmateriale eller formidlingsartikel - se afsnit 3) støder eleverne måske kun på enkelte gange, hvorfor stilladsering af den enkelte opgave kan være nødvendig. Stilladsering kan fx være:

 

·         At opgaven inddeles i afsnit med tydeligt angivet indhold.

 

·         At der gives anvisninger på hvilke undersøgelser eleven skal lave (fx ”slå kogepunkterne for følgende stoffer op og lav en illustration der kan bruges til at sammenligne disse”)

 

·         At der stilles spørgsmål til hvert afsnit, som eleven skal besvare i afsnittet

 

·         At noget af opgaven er lavet på forhånd (fx hvis opgaven er udfyldning af skema)

 

·         At eleven ser en lignende opgave eller et autentisk materiale (fx formidlingsartikel), så eleven er kendt med genren.

 

 

Eksempler på stilladserende opgaveformuleringer kan findes i bilag 2

 

2.      Hvilke overfaglige skrivekompetencer kan fagets opgaver bidrage med

 

Genrekompetence:

 

I naturvidenskab: rapport/journal (forsøgsbeskrivelse, metodebeskrivelse, præsentation og behandling af data, analyse og vurdering) og opgaver (redegøre for antagelser/forenklinger, beregning og vurdering). Men naturvidenskab kan også bidrage med gode eksempler til fx leksikonartikler, formidlingsartikler, essay, hjemmesider, vodcast, podcast etc. og for nogle elever fx i x-klasser vil det være mere motiverende at skulle skrive fx en formidlingsartikel om sorte huller…

 

Metodisk kompetence:

 

Rapport/journal og opgaver (og i det hele taget det skriftlige arbejde i naturvidenskabelige fag) bidrager i høj grad til at forstå naturvidenskabelig metode og videnskabelig metode i det hele taget: hvordan opstilles hypoteser? Hvordan testes hypoteser? Hvordan vurderes det, om data giver anledning til at forkaste en hypotese eller godtage en hypotese – eller ingen af delene?

 

Eksperimentel metode

 

Opstilling af forenklede modeller for et område af virkeligheden, og vurdering af model.

 

Argumentationskompetence:

 

Fra rapporten: ” Opstilling af hypoteser og forsøg (hypotese som påstand, det eksperimentelle som belæg, den nat. metode som hjemmel)” Som nævnt ovenfor arbejdes der i høj grad med argumentation i det skriftlige arbejde i naturvidenskab – også argumentation, der kan overføres til andre fag.

 

Strukturel kompetence:

 

Især i rapporter over eksperimentelt arbejde er det væsentligt at arbejde med sammenhæng mellem indledning/formål og konklusion, med overgang mellem de forskellige afsnit (forsøgsbeskrivelse, måledata, databehandling osv.) og med den ”røde tråd” i fremstillingen (hvordan bidrager de enkelte dele til besvarelsen af det overordnede spørgsmål/formål?). Derfor vil træningen af dette i de naturvidenskabelige fag også bidrage til elevens udvikling af strukturel kompetence.

 

Grammatisk kompetence:

 

Som i al skriftlighed er det væsentligt, at de skriftlige produkter i naturvidenskab er gennemarbejdede mht. grammatik, tegnsætning og syntaks – men da lærerne ikke er uddannede til at undervise i dette, er det begrænset, hvor meget vi kan bidrage til træningen af grammatisk kompetence.

 

Proceskompetence:

 

Da en stor del af det skriftlige arbejde i naturvidenskab er bearbejdning og præsentation af eksperimentelt arbejde (og der derfor går nogle dage/uger mellem de begyndende overvejelser og afleveringen af det færdige produkt), er det oplagt at træne eleverne i at tage gode notater under det eksperimentelle arbejde og i at udarbejde en disposition på baggrund af disse notater.

 

Vi arbejder ofte med brainstorm og mind maps (fx som opstart eller afslutning af et forløb), der jo er nogle af værktøjerne til at mestre skriveprocessen. Det er også oplagt at arbejde med tekstrevision (genaflevering af forbedret produkt) og responsgivning (fx på makkers rapport).

 

 

3.     Hvilke nye typer af opgaver er relevante for faget

 

Vi mener stadigvæk, at vi skal bruge en stor del af elevtiden på de klassiske genrer (rapport/journal og opgaver) – ikke kun fordi eleverne bliver målt på det til eksamen (eksperimentel del af mdl. eks. samt skr. eks.) – men i høj grad også fordi de, som nævnt ovenfor under afsnit 2, bidrager væsentligt til forståelsen af fagets identitet og metode samt de overfaglige skrivekompetencer.

 

Men der er også mange andre opgaver, som det kan være oplagt at bruge. I første omgang forsøgte vi at inddele opgaverne i ”lære at skrive”- opgaver og ”skrive for at lære”-opgaver og i opgaver, der egner sig til afleveringsopgaver og opgaver der egner sig som små skrive opgaver i undervisningen. Det viste sig dog ret hurtigt, at det ikke kunne lade sig gøre pga. store overlap og at dette i høj grad afhænger af, hvordan opgaven stilles. Derfor har vi i stedet lavet en lang liste med opgavetyper med kommentar om, hvilke kompetencer der trænes. Eksempler på nogle af opgaverne kan findes i bilag 3.

 

 

·         Informationsmateriale (fx lægemiddelbrochure eller informationsmateriale til gymnasieelever om alkohol)

 

Træner genre-, strukturel og grammatisk kompetence - (se bilag 2 eks. 2)

 

 

·         Paratekster til museumsudstilling (fx ”verdensbilleder”)

 

Træner genre- og strukturel kompetence

 

 

·         Formidlingsartikel (fx forskelligt selvvalgt indhold inden for et afgrænset emne)

 

Træner genre-, strukturel og grammatisk kompetence)

 

 

·         Hjemmeside (formidling af stort eksperiment udført på uni)

 

 

·         Leksikonartikel (astronomiske objekter, kosmologi, organer?)

 

Træner genre- og strukturel kompetence

 

 

·         Brevkasse/brevkassesvar (bilag 3 - eks 1)

 

Træner genre-, argumentations- og strukturel kompetence

 

 

·         Vodcast (med udledning af formel)

 

 

·         Præsentation (fx af ”eksamensspørgsmål”)

 

Træner strukturel kompetence

 

 

·         ”begrebsopgaver” - ”at skrive for at lære”-opgaver

 

o   Sætninger eller hele tekster, hvor i der skal indsættes korrekte begreber (bilag 3 eks 2)

 

o   Kort tekst der skal indeholde bestemte begreber

 

o   Begrebskort 

 

 

Anbefalelsesværdige skriveøvelser fra "Den ny skriftlighed", Hansen&Jørgenen, Systime 2012.

 

·         Rette et tekstafsnit (i en elevbesvarelse), "Kvalitative og kvantitative data", s. 48. Træner Argumentations- og metodisk kompetence.

 

·         Udtænke design af eksperimenter, "Sådan vil jeg undersøge hypotesen del 1 &2", s. 58-59. Træner Argumentations- og metodisk kompetence samt genre- og strukturel kompetence.

 

·         Formidling af figur, "Skriv en figurtekst", s. 61. Træner Argumentations- og genrekompetence.

 

·         Skriv videre på en sætning, "Fortsæt sætningen - skriv naturvidenskabeligt", s. 125. Træner genrekompetence (og argumentation- og grammatisk kompetence).

 

·         Find selv ledesætninger, "Fede formuleringer", s. 127. Træner genrekompetence (og argumentation- og grammatisk kompetence).

 

·         Forsøgsbeskrivelse som tegneserie, "Tegneserie med billedtekst", s. 72. Træner gerne- og metodisk kompetence (og at skrive en god forsøgsbeskrivelse).

 

4.      Evalueringsformer kan anvendes i faget herunder, hvordan kan man procesevaluere/vejlede – bruge den omlagte elevtid

Mål: At få eleverne til at læse og arbejde med rettelserne, så resultatet bliver bedre næste gang.

 

Eksempler på omlægning af elevtid, fokuseret retning etc.:

 

 

·         Genaflevering af rapport.

 

·         Rette/gennemlæse makkers rapport, inden den afleveres. Derved får eleven mulighed for selv at rette fejl eller lave forbedringer, inden den afleveres.

 

·         Rette egen opgave i en omlagt time - efter lærerens anvisninger /rettelser. De rettelser læreren giver skal således tilstrækkelige til at eleven kan se, hvad der skal ændres, men ikke mere omfattende end at det er samtidigt er op til eleven selv at foretage selve forbedringen/omformuleringen/beregninger etc. Dette kan fx gøres ved at der anvendes rette-”koder”, som fortæller eleven, hvilken type fejl han/hun har lavet. Sådanne koder kunne eksempelvis være: ”manglende enheder” (ME), ”forkert brug af fagbegreb” (FF) eller ”upræcist sprogbrug” (US).

 

      For yderligere inspiration se rettestrategi.wordpress.com (rettet mod matematik, men kan sagtens give inspiration til andre fag)

 

·         Eksempler fra opgaverne, som eleverne skal arbejde med at få omformuleret/rettet.

 

·         Skrive eksemplariske sætninger op på tavlen, og så lade eleverne arbejde med at omformulere de markerede dårlige sætninger i deres egen rapport.

 

·         Portfolio.

 

·         Arbejde med at gøre bestemte fejl bedre i næste aflevering (og selv skulle formulere, hvad det er, man har forsøgt at gøre bedre).

 

·         Fokuseret retning/skrivning. Fx at det i denne opgave fx handler om at kunne skrive en god forsøgsbeskrivelse.

 

 

Bilag 1 - Den naturvidenskabelige rapport - ledesætninger

 

 

En rapport skal beskrive et eksperiment så præcist, at læseren i princippet ville kunne gentage eksperimentet (for at afprøve, om man får det samme resultat). Desuden skal man give en (matematisk) analyse af måleresultaterne, hvor man klart redegør for, hvordan man er nået frem til konklusionen på eksperimentet.

 

En god rapport indeholder følgende punkter (men ikke nødvendigvis under disse overskrifter):

 

 

Indhold                         Beskrivelse                                                     Eksempler på ledesætninger

 

Forside

Titel, eget navn, gruppemedlemmers navne, evt. velvalgt illustration.

”Forsøget er lavet i samarbejde med…”

Formål/ Problemformulering

Ultrakort beskrivelse af formålet med øvelsen, evt. med beskrivelse af hypotese(hvad forventer du, eksperimentet vil vise?).

”Formålet med dette eksperiment er at måle…”

”Vi ønsker at lave en eksperimentel bestemmelse af…”

Teori

Hvad er det nødvendigt at vide for at kunne udføre og forstå eksperimentet? Disse teoretiske overvejelser skal præsenteres i dette afsnit. Der skal desuden laves litteraturhenvisninger til hvor den teoretiske baggrundsviden er fundet. Der vil ofte også indgå en metodebeskrivelse

 

Materialer

Liste over alle apparater og materialer, som blev anvendt til eksperimentet.

 

Skitse

En skitse (eller et foto) af den forsøgsopstilling, der blev anvendt i eksperimentet.

 

Fremgangsmåde

Præcis beskrivelse af hvordan eksperimentet og målingerne blev udført (sådan at læseren i princippet ville kunne gentage eksperimentet). Lav evt. et afsnit omkring sikkerhed. Hvilke forholdsregler skal I tage, og hvordan skal I behandle affald?

”Først opstillede vi apparaturet som vist på skitsen. Her var vi særligt opmærksomme på at sikre…for at undgå…”

”Vi målte…”

Iagttagelser og måleresultater

En præsentation af de ufortolkede måleresultater/iagttagelser gives normalt mest overskueligt i en tabel (husk at angive enheder).

Der kan dog være tilfælde, ofte ved kvalitative forsøg, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at bruge tabel.

Du skal her undgå at fortolke resultaterne.

”Tabellen herunder viser målingerne af…”

 

”Ved tilsætning af ….. kunne vi observere…..”

”Efter ……. blev opløsningen …..”

Databehandling

(kvantitative forsøg)

 

Beregninger på måleresultater og grafer over måleresultater. Hvis du har lavet en lang måleserie med samme type målinger, er det nok at vise ét eksempel på, hvordan alle udregningerne laves. Lav en tabel over alle beregnede størrelser. Brug formeleditor til alle formler så undgår du fejl som denne her cvand = 4180J/K*kg .

Vær opmærksom på, at det ikke altid er relevant at have dette afsnit med.

”Målingerne af … indsættes i formlen for…, og vi beregner…”

”Ifølge teorien for…er der en (lineær/eksponentiel/…) sammenhæng mellem…og…. Derfor laves nu en … regression, og resultatet af denne er…”

”Grafen viser, at…”

Resultatbehandling

(kvalitative forsøg)

Fortolkning og forklaring af iagttagelser/observationer.

Du skal her forklare hvad dine iagttagelser ud fra den teoretiske viden du allerede har. Det er vigtigt at du tager udgangspunkt i resultaterne/iagttagelserne/observationerne.

 

Hvis du fx har iagttaget et hvidt bundfald ved tilsætning af sølvnitrat kan dette forklares med at der er chloridioner til stede, fordi du allerede ved, at sølvioner og chloridioner sammen danner et tungtopløseligt bundfald. Heraf kan du konkludere at der var chloridioner i opløsningen.

”Ved tilsætning af …… observerede vi, at  ………. Det kan forklares med……”

”Opløsningen blev ……. . Dette indikerer…….”

”Vi kunne se, at…….. Dvs ………”

 

Fejlkilder og usikkerheder

Grove fejl:

Uberegnelige fejl som f.eks. fejllæsning af instrumenter eller noteringsfejl. Nogle grove fejl er så store at de nemt opdages, mens andre aldrig kommer for dagens lys.

Systematiske fejl:

Fejl, som giver måleresultaterne en "slagside", dvs. afvigelse fra den sande værdi i samme retning, uanset hvor ofte of omhyggeligt man udfører målingerne. Sådanne fejl kan stamme fra f.eks. instrumentfejl eller indvirkning af ydre faktorer.

Tilfældige fejl:

Er fejl, der skyldes ukontrollerbare omstændigheder, og som har samme sandsynlighed for at være negativ som for at være positiv. Fx kan ingen måling være 100 % korrekt. 

Grove fejl og systematiske fejl er fejlkilder og de tilfældige fejl er usikkerheder.

”Hvis man overser, at…vil det kunne påvirke målingerne af…, således at man vi får for stor/lille en værdi af…Vi var dog meget omhyggelige med at…, ,så jeg forventer, at vi har undgået denne fejlkilde”

”Den væsentligste fejlkilde i dette eksperiment er…”

”Der er måleusikkerhed på alle de målte størrelser, og i dette eksperiment vurderer jeg, at det er målingen af… der er størst usikkerhed på”

”Selvom målingerne af… udføres så omhyggeligt som muligt, vil der være en usikkerhed på…”

”Den samlede usikkerhed på resultatet er derfor ca. … % ”

Diskussion og vurdering

Du skal ALTID diskutere resultatet, det kan ske i konklusionen eller i et separat afsnit. Et spørgsmål du kan stille dig er: Hvorfor afviger resultatet så lidt / så meget fra det forventede? Diskussionen sker tit med udgangspunkt i usikkerhederne.

Kvantitative forsøg:

”Den procentvise afvigelse mellem den målte værdi af … og tabelværdien er …”

”Den procentvise afvigelse på … er mindre end den vurderede måleusikkerhed…”

”Den procentvise afvigelse på … kan ikke forklares ud fra den vurderede måleusikkerhed, og det tyder derfor på, at det ikke har været helt realistisk at se bort fra (fejlkilde)…”

 

Kvalitative forsøg:

”Forsøget viste ……. Det stemmer overens med teorien, idet…….. ”

”Vi havde forventet at forsøget ville vise….. I stedet observerede vi……. Dette kan skyldes……”

 

Konklusion

En ultrakort gentagelse af de vigtigste resultater (hvad viste eksperimentet?). Der må ikke stå noget i konklusionen, som ikke har været nævnt før. Der skulle gerne være en klar sammenhæng mellem formål ogkonklusion.

”Ud fra vores forsøg kan man konkludere, at…”

”Vi fandt …”

”Det vigtigste resultat af målingerne er…”’

”Man kunne forbedre forsøget ved at…”

Litteraturliste

Det anvendte læsemateriale skrives op i en nummereret rækkefølge.

 

 

Rapportens omfang varierer fra eksperiment til eksperiment, men er nok ca. 3-7 sider.

 

 

Hvis du under eksperimentet har været opmærksom på noget særligt (fx som ikke er nævnt i øvelsesvejledningen), er det vigtigt, at du skriver det i rapporten.

 

 

Husk, at rapporten ikke kun er et dokument, som læreren skal bruge til at vurdere, om du kan præsentere resultatet af eksperimentelt arbejde – det er også et dokument, som du selv skal bruge til at hjælpe dig med at huske på, hvordan eksperimentet blev udført, og hvordan du kom frem til den givne konklusion.

 

 

Bilag 2 - eksempler på stilladserede opgaver

 

 

Eks 1 - naturgeografi

 

 

Fra Krogh, Ellen ”Videnskabsretorik og skrivedidatik”, rapport om et forsknings- og udviklingsprojekt med deltagelse af Avedøre Gymnasium og HF, Kongsholm Gymnasium og HF samt Syddansk Universitet. - Eksemplet er lavet af Agnes Witzke, Avedøre Gymnasium.

 

 

 

 

 

 

<shapetype coordsize="21600,21600" o:spt="75" o:preferrelative="t" path="m@4@5l@4@11@9@11@9@5xe" filled="f" stroked="f" id="_x0000_t75"><stroke joinstyle="miter"></stroke><formulas><f eqn="if lineDrawn pixelLineWidth 0"></f><f eqn="sum @0 1 0"></f><f eqn="sum 0 0 @1"></f><f eqn="prod @2 1 2"></f><f eqn="prod @3 21600 pixelWidth"></f><f eqn="prod @3 21600 pixelHeight"></f><f eqn="sum @0 0 1"></f><f eqn="prod @6 1 2"></f><f eqn="prod @7 21600 pixelWidth"></f><f eqn="sum @8 21600 0"></f><f eqn="prod @7 21600 pixelHeight"></f><f eqn="sum @10 21600 0"></f></formulas><path o:extrusionok="f" gradientshapeok="t" o:connecttype="rect"></path><lock v:ext="edit" aspectratio="t"></lock></shapetype><shape o:spid="_x0000_i1028" type="#_x0000_t75" id="Billede_x0020_1"><imagedata o:title="" src="file:///C:\Users\Morten\AppData\Local\Temp\msohtmlclip1\01\clip_image001.emz"></imagedata></shape>

<shape o:spid="_x0000_i1027" type="#_x0000_t75" id="Billede_x0020_2"><imagedata o:title="" src="file:///C:\Users\Morten\AppData\Local\Temp\msohtmlclip1\01\clip_image003.emz"></imagedata></shape>

Vend!

<shape o:spid="_x0000_i1026" type="#_x0000_t75" id="Billede_x0020_3"><imagedata o:title="" src="file:///C:\Users\Morten\AppData\Local\Temp\msohtmlclip1\01\clip_image005.emz"></imagedata></shape>

 

 

Eks 2 - kemi c

 

 

I skal skrive et informationsmateriale med overskriften ”Alkohol” der skal kunne læses af gymnasieelever, der endnu ikke har kendskab til organisk kemi.

 

Informationsmaterialet skal indeholde følgende:

 

·         En indledning. Du skal her gøre modtageren interesseret i at læse materialet

 

·         En forklaring af, hvad man forstår ved alkohol i hverdagen og kemien.

 

Hvad er en alkohol kemisk set? - struktur? Egenskaber?

 

- hvilke alkoholer støder man på i dagligdagen (nævn mindst to eksempler) og  hvad kaldes disse i dagligdags sprog hhv. med kemisk nomenklatur? Hvad bruger man disse alkoholer til?

 

Hvorfor fungerer alkoholen godt til disse formål?

 

 

·         En redegørelse for hvordan ethanol kan fremstilles, og hvordan ethanolindholdet i produktet kan bestemmes. Her er det selvfølgelig oplagt, at jeres egne resultater inddrages, og at I giver en vurdering af resultaterne..

 

·         Et afsnit om, hvad der sker med ethanol i kroppen, når det indtages med øl, vin osv.

 

Hvad skete der med rødbedens farve, da den var i en opløsning af ethanol? - Hvad var der da sket med rødbedecellerne? Brug en figur af cellemembranen til at forklare observationerne. Diskuter hvad dette forsøg kan fortælle om, hvordan kroppens celler påvirkes under en alkoholrus.

 

Hvordan slipper kroppen af med alkohol igen?

 

·         En afslutning.

 

 

 

Eks 3 - kemi

 

 

Journal til ”indgreb i et ligevægtssystem”

 

<shape o:spid="_x0000_i1025" type="#_x0000_t75" id="Billede_x0020_5"><imagedata o:title="" src="file:///C:\Users\Morten\AppData\Local\Temp\msohtmlclip1\01\clip_image007.png"></imagedata></shape>

 

 

 

Bilag 3 - eksempler på andre opgaver

 

 

Eks 1 - kemi

 

 

Brevkassesvar - af Vibeke Axelsen

 

 

Kære brevkasse

 

Forleden dag bagte jeg en sandkage, der kom til at lugte temmelig ubehageligt. Jeg havde ikke mere bagepulver i køkkenskabet, så i stedet brugte jeg hjortetaksalt. Det bruger man jo som hævemiddel til småkager, og jeg regnede derfor også med, at det kunne bruges i sandkagen. Kagen hævede fint, men den lugtede grimt. Skyldes den fæle lugt, at hjortetaksaltet er blevet for gammelt? - eller kan I forklare mig grunden hertil?

 

Hvad er egentlig forskellen på bagepulver, natron, hjortetaksalt og potaske. Kan du forklare det? Jeg kunne godt tænke mig at vide hvilke hævemidler, der var egnede til forskellige slags kager.

 

Venlig hilsen Oda Jensen

 

 

Skriv et svar til Oda.

 

 

 

 

Eks 2 - kemi

 

 

Begrebsopgave - af Sif Sørensen

 

 

En syre-basereaktion er en kemisk reaktion, hvor der overføres ______________ fra et stof (en kemisk forbindelse) til et andet. En syre defineres som et stof, der kan ________________ hydroner, og en base defineres som et stof, der kan _______________ hydroner.

 

Det er ikke alle syrer, der er lige gode til at _____________ hydroner. En syre kaldes ___________, hvis alle syremolekylerne i opløsningen har __________________ sin hydron. Hvis kun en lille del af syremolekylerne har ____________ deres hydron, siger man, at syren er ___________. __________________________ er eksempler på svage syrer, deres kemiske formler er _________________. Når de syrer, jeg har valgt som eksempler, opløses i vand sker det efter disse reaktionsskemaer ___________________________________________________________. ____________________________ er eksempler på stærke syrer, deres kemiske formler er _________________. Når de syrer, jeg har valgt som eksempler, opløses i vand sker det efter disse reaktionsskemaer ____________________________________________________________.

 

Af reaktionsskemaer kan man se, at der altid dannes __________ som har navnet ______________, når en syre opløses i vand.

 

Det er ikke alle baser, der er lige gode til at _____________ hydroner. En base kaldes ___________, hvis alle basemolekylerne i opløsningen har __________________ en hydron. Hvis kun en lille del af basemolekylerne har ____________ deres hydron, siger man, at basen er ___________. __________________________ er eksempler på svage baser, deres kemiske formler er _________________. Når de baser, jeg har valgt som eksempler, opløses i vand sker det efter disse reaktionsskemaer _______________________________________________________. ____________________________ er eksempler på stærke baser, deres kemiske formler er _________________. Når de baser, jeg har valgt som eksempler, opløses i vand sker det efter disse reaktionsskemaer ___________________________________________________________.

 

Af reaktionsskemaer kan man se, at der altid dannes __________ som har navnet ______________, når en base opløses i vand.

 

 

Når man måler pH i en opløsning af en syre i vand, vil man opdage, at pH-værdien er under _______. Man siger, at opløsningen er _________. Det er fordi koncentrationen af ______________ er større end koncentrationen af ____________________. pH er nemlig defineret ved _________________ ,og derfor er pH ”bare” er tal, der angiver, hvor mange __________________, der er i opløsningen.

 

Når man måler pH i en opløsning af en base i vand, viser det sig, at pH-værdien er over _______. Man siger, at opløsningen er _________________. Det er fordi koncentrationen af ______________ er større end koncentrationen af ____________________.

 

Man kan også måle pOH. pOH er defineret ved __________________. Der er en matematisk sammenhæng mellem ___________________________. Denne sammenhæng ser sådan ud: _______________________.

 

Hvis pH er 7, er det fordi der er lige mange ____________________ og __________________ i opløsningen. En sådan opløsning kaldes ____________.