Kunstneriske fag og Idræt

NY SKRIFTLIGHED 2012 - de ‘kunstneriske’ fagLise Mark (Bk), Johanne Winding Nordestgaard (Dr), Birgitte Næslund Madsen (Mu) og Lars Bo Kristensen (Id)MANIFEST - PROGRAMERKLÆRINGHvordan kan de kunstneriske fag + idræt arbejde med den skriftlige dimension og bidrage til Egaa Gymnasiums samlede indsats for elevernes skriftlige kompetencer? - hvis rammerne (elevtid, bekendtgørelser) gør det muligt.Et perspektiv er at indføre refleksionsskrivning i alle de kunstneriske fag, så alle elever får erfaring med denne type skrivning, som de kan tage med sig til refleksionsskrivninger i andre sammenhæn-ge: f.eks. metarefleksioner i forbindelse med større skriftlige opgaver og i alle fag med en produktiv dimension udover teorien.

 

De kunstneriske fag og idræt er alle karakteriseret ved at arbejde med en integration af det praktisk-skabende og det teoretisk-analytiske. Fagene lægger op til at elevernes kombinerer deres personlige udfoldelse af praktiske færdigheder med analytiske overvejelser funderet i relevant teori. Dette kan overføres til andre fag, fordi alle fag har en receptiv og produktiv dimension. Der er gode grunde til netop at introducere refleksionsskrivning i de kunstneriske fag og idræt:

 

Refleksionsskrivning er umiddelbart meget meningsfuld i fagene, fordi den giver eleverne mulighed for at fastholde de flygtige processer som kendetegner fagene og for at overveje sammenhængen mellem det praktisk-skabende og det teoretisk-analytiske, som er afgørende for læringen.

 

Refleksionsskrivning er personlig funderet. I en situation, hvor eleverne skal prøve kræfter med en fremmedartet genre, er det en fordel for dem at skrive om personlige processer, som de i udgangspunktet selv er eksperter i.

 

Tanken er at refleksionsskrivning skal introduceres i 1g, da alle elever har et kunstnerisk fag i 1g. Idræt er 3-årigt, men inddrager overvejelserne i 1g.

 

 

OM AT STYRKE KOBLINGEN AF EGEN PRAKSIS TIL TEROI VIA REFLEKTIONSSKRIVNINGProcessen med at koble teori til egen praksis har vi valgt at opdele i 3 refleksionsfaser:1. Før /Receptionsfase: En teoretisk analyse/problemstilling/emne etc. - og hvordan andre har grebet den an = analyse2. Under /Produktionsfase Her arbejdes med perspektiv tilbage til 1. Hvordan vil jeg gribe det an? Eventuelt: hvad vil jeg?3. Efter/Re-Pro frasen I denne fase reflekteres over hvordan egen produktion (tekst, dramatisering, bevægelse, musik, billede, filmklipning el. lign.) kan relateres til teori - evt. også over valg og fravalg ift. opgaven.Samt over den grad, man mener at have nået opgavens mål.På FORMEL kan dette se ud som følger (”x-y modellen”)

 

1. Receptivt/analytisk kunne en ledesætning være: Hvordan har kunstneren/forfatteren anvendt virkemidlet x til at skabe resultatet y?

 

Forklaring: x kan fx være billedsprog/sentence linkers/metode i tekstproduktion & lys/skygge-lægning i kunst.y kan fx være patos-appel/tekstsammenhæng/metoderefleksion i tekstproduktion & rumeffekt i kunst2. Produktiv/analytisk: Hvordan vil jeg selv bruge virkemidlet x til at skabe resultatet y?(se ovenstående forklaring: nu er det blot analytisk refleksion over egen tekst/kunst/metode)3. Respons/refleksion:Mål: At elever ud fra målrettet lærer-feedback på problemstillingen nu reflekterer over eget produkt (styrker og svagheder)

 

-       I hvilken grad har jeg haft succes med at anvende virkemidlet x for at opnå resultatet y?

 

-       Hvor i teksten/værket/fremførelsen har jeg vha. x faktisk opnået y?

 

-       Hvor kan jeg ændre på x så mit (værk, tekst mv.) kommer tættere på y?

 

-       Hvad har jeg lært om selv at anvende virkemidlet x i denne opgave?

 

-       Hvillket værk/tekst/metode af en anden forfatter/kunstner/dramatiker/musiker/teoretikers brug af x kan jeg perspektivere til?

 

 

PARADIGMATISKE EKSEMPLER fra Idræt, musik, drama, billedkunst

 

Vi har nedenfor givet bud på hvordan faget kan ‘skrive sig ind i’ noget der ligner en fælles kurs omkring det at koble reception og produktion.

 

 

MUSIK

 

I forbindelse med sammenspil i den praktiske del af musikfaget kan der arbejdes med refleksionsskrivning for at bevidstgøre, begrebsliggøre og evaluere den skabende og udøvende proces.Forløbet beskrevet nedenfor understøtter de faglige mål at bibringe eleverne analytisk kompetence til selvstændigt at beskæftige sig indgående med musikalske udsagn og arbejde med at tilrettelægge og arrangere musikalske forløb samt udtrykke sig i og om musik. Eksempelforløb: Dansk folkemusik i nye fortolkninger1. Før /ReceptionsfaseEleverne præsenteres for forskellige nutidige eksempler på kunstnere, der arbejder med dansk eller nordisk folkemusik. Eksemplerne analyseres med henblik på at opstille et inspirationskatalog over udtryk, musikalske valg og virkemidler.Herefter stifter eleverne bekendtskab med et udvalg af danske folkesange.2. Under /Produktionsfase a. Efter at have valgt sig ind på en bestemt folkemelodi, sættes elevernes egen produktionsfase i gang i grupper med en kort brainstormning, der munder ud i en kort “programerklæring”: Hvilken type folkemelodi arbejder vi med? Hvilke temaer og udtryk er der? Hvilket udtryk vil vi gerne få frem? Hvilke instrumenter, hvilken sound, hvilket musikalsk forløb vil vi gerne prøve at arbejde med for at understøtte dette?b. Herefter arbejdes der i sammenspilsgrupperne med at udvikle samt endelig at fremføre den valgte sang. 3. Efter/Re-Pro frasena. Efter “afleveringen” af det praktiske produkt gives respons af de tilstedeværende elever. Det kan være en pointe ikke at lade sammenspilsgruppen præsentere deres “hensigter” inden fremførelsen, men i stedet vente til efter responsen med at kommentere på deres eget produkt. Det vil give anledning til refleksion over, i hvor høj grad det er lykkedes at skabe det ønskede udtryk.b. Herefter færdiggør eleverne deres individuelle refleksionsskrivning, hvor de reflekterer over svagheder og styrker ved deres kunstneriske produkt.

 

· I hvilken grad har jeg haft succes med at anvende virkemidlet x for at opnå resultatet y?

 

-       Hvor i teksten/værket har jeg vha. x faktisk opnået y?

 

-       Hvor kan jeg ændre på x så mit (værk, tekst mv.) kommer tættere på y?

 

-       Hvad har jeg lært om selv at anvende virkemidlet x i denne opgave?

 

-       Hvillket værk/tekst/metode af en anden forfatter/kunstner/dramatiker/musiker/teoretikers brug af x kan jeg perspektivere til?

 

 

DRAMATIK

 

I dramatik er refleksionsskrivning en del af portfolioarbejdet, som er et bekendtgørelseskrav.

 

Refleksionsskrivningerne foregår i forbindelse med både kortere og længere processer. Derfor kan refleksionsskrivningen i nogle tilfælde være koncentreret om en enkelt fase som det er tilfældet i eksemplerne herunder

 

 

1. Før /Receptionsfase

 

Eksempelforløb: Miniforestillingsprojekt.

 

Her er udvalgte faser af KIE-modellen benyttet i forbindelse med idégenerering.

 

 

MÅL: At sætte eleverne fri til at få ideer indenfor nogle rammer, inspirere hinanden og i samarbejde udfolde ideerne. Struktureret og styret åbning og lukning af skabende processer på skrift.

 

Individuel skriftlig brainstorming indenfor en ramme (moderne udgaver af lazzi f.eks.) – eleverne skriver én idé pr post-it.

 

Inspirationsrunde: post-its hænges op og eleverne læser hinanden

 

Fælles ny skriftlig brainstorming indenfor rammen i grupper – nu med rollekort.

 

Valgrunde: De ny post-its hænges op og hver vælger sin foretrukne idé blandt dem alle

 

Skriftlig kvalificering af ideerne i en skriveroulette.

 

Fremlæggelse af ideerne og valg af den, som gruppen vil arbejde videre med

 

 

2. Under /Produktionsfase

 

Eksempelforløb: Introduktion til grundbegreber.

 

I forløbet læser præsenteres eleverne for teori om en række af teaterforestillingens og skuespillets grundbegreber: dramatisk spænding og struktur, arrangement, impuls og reaktion, variationsmuligheder i spillet (volumen, energi, tempo, flow)... Eleverne arbejder med begreberne i konkrete øvelser og reflekterer ud fra spørgsmål som de følgende over, hvordan de selv anvender teorien i praksis. Målet er at eleverne bliver bevidste om og i stand til at formidle, hvordan de benytter sig af teori til at kvalificere praksis:

 

 

-       Hvordan forstår du begrebet y? Hvordan har du arbejdet konkret skabende med y? (y= arrangement)

 

-       Hvordan har du arbejdet med x? Hvordan benyttede du dig af teorien y i dit arbejde med x? (x=din figur, y er variationsmuligheder i spillet: volumen, energi, tempo, flow)

 

-       Hvordan løste du helt konkret opgaven x? Hvilken erkendelse om teorien y skabte øvelsen x hos dig?(x = praksis: improvisationsøvelse, y = teori: begreberne impuls og reaktion)

 

 

Efter/Re-Pro frasen

 

Eksempelforløb: Introduktion til grundbegreber.

 

I forbindelse med refleksionen over det personligt funderede arbejde med konkrete øvelser vurderer eleverne også deres egen indsats. Fokus er her på en konstruktiv, fremadrettet evaluering, der giver ‘Empowerment’ fordi eleverne selv bliver autoriteter i forhold til deres læring.

 

-       Hvad var svært? Hvad lykkedes? Hvad vil du fokusere på fremover?

 

BILLEDKUNST

 

I den del af billedkunstfaget, der sigter mod at koble teori og praksis kan der arbejdes med refleksionsskrivning for at bevidstgøre, begrebsliggøre og evaluere den skabende praksis i forhold til den teori og kunsthistorie, den altid skal kobles til jvf. fagets læreplansmål om koblende arbejde med andres og egne værkerEksempelforløb: Rumskabende virkemidler i kunsten (her er X centralperspektivet som illusionistisk billedrum)1. Før/Receptionsfase (teori om rumskabende virkemidler).Eleverne læser om- og analyserer på klassen forskellige eksempler på rumskabende virkemidler hos kunstnere, der arbejder med forskellige teknikker til at skabe perspektivisk illusionsrum. Eksemplerne analyseres med henblik på at forstå dette virkemiddel både som det er anvendt forskelligt i forskellige kunsthistoriske perioder, (kunsthistorie), som kunstnerisk formudtryk (formanalyse), og som udtryk for en evt. symbolik (betydningsanalyse)LEDESÆTNING: Hvordan har kunstneren anvendt virkemidlet centralperspektiv (x) til at skabe resultatet - et overbevisende illusionsrum (y)?2. Under/Produktionsfase (Praksis opgavefase på baggrund af gennemgået teori)Elever får herefter en praktisk opgave, med en problemformulering, der skal besvares med et praktisk produkt (og efterfølgende kobling til teori). Det kunne fx være:Problemstillinger (form- betydnings og socialanalytiske)

 

-       Hvordan kan man vha. centralperspektivisk tegnegengivelse (x) skabe en illusionistisk rumlig gengivelse af et område på Egaa Gymnasium (y)?

 

-       Hvordan kan du eftervise, om centralperspektivet er korrekt

 

-       Hvilket gennemgået værk vil du sammenligne din egen løsning med (forskelle/ligheder)?

 

 

For at besvare opgaven rent praktisk skal eleverne have teori og begreber om centralperspektiv (x). på plads, fx skal de vide hvor forsvindingspunktet altid placeres i et centralperspektiv, hvordan de dybdeskabende diagonaler skal mødes i dette forsvindingspunkt, og hvordan lineære dybdegradienter aftager korrekt i størrelse jo ‘dybere’ inde i billedet, de befinder sig. 3. Efter/Re-Pro frasen (præsentation m. teorikobling - respons - individuel slutrefleksion)a. Individuel refleksion - der tages stikordsnoter til egen praksis mhp. præsentation - jf. problemformuleringens ordlyd - med brug af de relevante fagbegreber.   b. Herefter præsenterer eleven tegning og refleksioner mundtligt i grupper med brug af de relevante fagbegreber der skal til for at kunne evaluere om den er korrekt (fx forsvindingspunkt, illusionsrum, ortogonaler, horisontlinje, lineære gradienter) og eleven afslutter med at forsøge at besvare problemformuleringen - herunder med perspektivering til selvvalgt gennemgået værk fra fase 1.c. Gruppe-kammerater giver respons ud fra en ‘dogme’-aftale om anvendelse af fagbegreber - dels på om eleven har udført en centralperspektivisk korrekt tegning, hvor man kan vise evt. afvigelser, og hvad det betyder for værkets opbyggede illusionsrum i forhold til beskuerens oplevelse (betydningsanalyse). Her kommenteres desuden på valg og præsentation af perspektiveringsværk. Er værket godt som perspektiveringsværk - hvorfor? Kunne et andet bedre værk have været valgt - hvorfor?d. Herefter reviderer eleverne individuel refleksionsskrivning, hvor de reflekterer over svagheder og styrker ved deres kunstneriske produkt med kobling til teori. Evt. rettes fejl i tegning, så praksis forbedres.Ud fra x-y modellen kunne ledesætninger være:

 

-       I hvilken grad har jeg haft succes med at anvende min viden om centralperspektivisk rumdannelse (x) til at skabe en rum-illusionistisk tegning af Egaa Gymnasium (y)?

 

-       Hvor i tegningen har jeg vha. korrekt centralperspektiv faktisk opnået overbevisende illusionsrum?

 

-       Hvor kan jeg ændre på min perspektivtegning så den i højere grad bliver perspektivisk korrekt og får en mere overbevisende rumillusion?

 

-       Hvad har jeg lært om selv at anvende centralperspektivisk tegneteknik i denne opgave?

 

-       Hvillket værk af en anden brug af perspektivisk rumdannelse kan jeg perspektivere til?

 

 

IDRÆT

 

Overvejelserne om refleksionsskrivning kan introduceres på flere måder i idræt. I det følgende er der taget udgangspunkt og lavet eksempler for de tre nuværende projekter i idræt C i 1g, som alle elever stifter bekendtskab med:

 

 

Din Idrætshistorie (1. idrætslektion)

 

Teambold (efteråret 1.g)

 

Opvarmningsprogram (foråret 1.g)

 

 

I alle tre projekter afleverer eleverne allerede nu et skriftligt produkt, i de sidste to tilfælde støtter det op om en praksisfremførelse, ved Din idrætshistorie danner det baggrund for en “idrætsscreening” af eleverne i indgangen af 1g. De tre projekter understøtter de faglige mål på hver sin måde, men konkret er de med til at sikre, at eleverne gennem refleksion får kombineret praktiske erfaringer med teoretisk viden og at de kan “analysere og vurdere forhold, som har betydning for den fysiske aktivitets indflydelse på kroppen”. (fra lærerplanen, idræt C). I forbindelse med ny skriftlighed, opgraderes de nuværende krav til refleksion i disse tre projekter i idræt C i 1.g. Det gøres ved at introducere de tre faser og x-y-modellen.

 

 

Eksempelforløb: Din idrætshistorie

 

Idrætshistorien laves i en af de første idrætslektioner på Egaa Gymnasium. Formålet er tosidet.

 

Dels skal den give idrætslærerne en mulighed for at kende elevernes som idrætsmenneske, dels skal den give eleverne en erfaring med at reflektere over sig selv som idrætsmenneske. Historien skrives på baggrund af spørgsmål som:

 

 

-       Hvilken idrætsoplevelse er den første, du kan huske?

 

-       Hvilke oplevelser med idræt har betydning for dig? Hvorfor?

 

-       Kan du bedst lide holdidræt eller individuel idræt?

 

-       Hvilken form for idræt dyrker du for tiden – udenfor skoletid? Hvorfor netop denne form for idræt?

 

-       Hvordan forestiller du dig selv som idrætsmenneske om 20 år/ om 40 år/ om 50 år

 

 

Det vurderes at idrætshistorien på nuværende tidspunkt giver eleverne en god grobund for at reflektere over, hvilket idrætsmenneske de er nu og er på vej til at blive. Og dermed stifter de et indledende bekendtskab med begrebet refleksionsskrivning. Der er dog ingen før og under fase men udelukkende en efter/re-pro fase i dette projekt. Det vurderes dog at din idrætshistorie, har en form og et omfang, som godt kan fastholdes og stadig understøtte ideerne bag refleksions-skrivning

 

 

Eksempelforløb: Teambold

 

Teamboldforløbet er bygget op i to dele. I den første del stifter eleverne kendskab med mange forskellige boldspil, som har forskellige fokuspunkter: fysiske, tekniske og taktiske aspekter. Disse illustreres ved at ændre på forskellige parametre, eksempelvis bane-, bold- og holdstørrelse (Spilhjulet). Denne del er i udgangssituationen lærerstyret, men med pauser til reflektion og elev-input undervejs. Eleverne har en teamdagbog, som de noterer i løbende.I den anden del skal eleverne på baggrund af disse erfaringer lave deres eget boldspil, hvor de vælger nogle fokuspunkter ud af ovenstående, som de vil fokusere på. Denne fase er elevstyret. Eleverne vurderes på deltagelsen i hele forløbet, samt det endelige boldspils kvaliteter, og deres praktiske fremførelse/instruktion i boldspillet overfor andre. Det færdige boldspil skal beskrives og afleveres på skrift efter forløbet.

 

I forhold til refleksionsskrivning introduceres arbejdsspørgsmål til eleverne under og efter de er blevet præsenteret for et de enkelte boldspil i første del af forløbet (med faserne noteret før)

 

 

1. Før /Receptionsfase

 

Hvad (x) brugte læreren/fremføreren af øvelser/virkemidler/parametre for at få fokuspunkterne frem i boldspillene (også pædagogisk) (y)?

 

 

2. Under /Produktionsfase

 

Hvad vil i gerne opnå med jeres boldspil - hvilke fokuspunkter vil I arbejde med? (y)

 

Hvilke virkemidler/øvelser/parametre (x) vil I selv bruge for at nå dette mål - herunder hvordan vil I instruere deltagerne (y)

 

 

3.. Efter/Re-Pro frasen

 

I hvilken grad havde I succes med at anvende virkemidlet/øvelserne/parametre x for at ffå fokuspunkterne frem (y) ? Hvad med instruktionen af boldspillet?

 

Hvor lykkedes boldspillet/instruktionen- hvor lykkedes de ikke (y)?

 

Hvor kan vi ændre på nogle virkemidler/øvelser (x), så boldspillet “kommer tættere på” vores mål/fokuspunkterne (y)?

 

Hvad har vi lært om selv at anvende virkemidlet/øvelserne/parametre x i forbindelse med boldspil?

 

I forhold til gennemførslen af ovenstående foreslås det, at den første fase behandles mundtligt løbende i den første del af forløbet (men eleverne skriver ned i teamdagbogen). Den anden fase gennemføres i indledningen til anden del , hvor eleverne skal skabe deres eget boldspil, mens den sidste fase indgår som et specifikt krav i afleveringen:

 

 

Lav en refleksion over jeres boldspil og præsentationen af det hvor I besvarer følgende:

 

-       Havde I succes med jeres boldspil i forhold til det ønskede resultat (fokuspunkter)?

 

-       Havde I succes med præsentationen af jeres boldspil?

 

-       Hvad har I lært om at skabe teamboldspil og instruktion af samme i dette forløb?

 

-       Hvad vil I ændre, hvis I skal lave og instruere i et teamboldspil igen?

 

 

Eksempelforløb: Opvarmningsprogram

 

Forløbet med opvarmningsprogrammer i idræt bygger på erfaringer med gennemførte opvarmningsprogrammer, ofte fremført og styret af læreren, samt teoretisk viden. På denne baggrund skal eleverne nå frem til en forståelse af hvad et opvarmningsprogram er, og hvad det skal indeholde. Herfra skal de selv lave et opvarmningsprogram, hvor der både er fokus på fysiologiske, men også pædagogiske aspekter. Eleverne vurderes på opvarmningsprogrammets indhold og kvalitet, samt deres praktiske fremførelse af programmet. Opvarmningsprogrammet skal beskrives og afleveres på skrift efter forløbet.

 

I forhold til refleksionsskrivning introduceres nu følgende arbejdsspørgsmål til eleverne efter de er blevet præsenteret for et praktisk opvarmningsprogram (med faserne noteret før)

 

 

1. Før /Receptionsfase

 

Hvad (x) brugte læreren/fremføreren af øvelser/virkemidler for at få opvarmningsprogrammet til at lykkes? Og hvilken (y) effekt - opvarmningsmæssigt/pædagogisk - havde det?

 

 

 

2. Under /Produktionsfase

 

Hvilke virkemidler/øvelser (x) vil vi selv bruge for lykkedes med vores ønskede resultat/opvarmningsprogram (y)

 

 

3. Efter/Re-Pro frasen

 

I hvilken grad havde jeg/vi succes med at anvende virkemidlet/øvelserne x for at lykkedes med opvarmningsprogrammet (y)?

 

Hvor lykkedes opvarmningsprogrammet - hvor lykkedes det ikke (y)?

 

Hvor kan vi ændre på nogle virkemidler/øvelser (x), så opvarmningsprogrammet “kommer tættere på” at lykkedes (y)?

 

Hvad har jeg lært om selv at anvende virkemidlet/øvelserne x i forbindelse med opvarmnings-programmer?

 

 

Det foreslås at to første faser behandles mundtligt i forløbet (men eleverne skriver ned), mens det sidste punkt indføres som et specifikt krav til afleveringen, der er knyttet til opvarmnings-programmet:

 

 

Lav en refleksion over præsentationen af opvarmningsprogrammet, hvor I besvarer følgende:

 

-       Havde I succes med jeres øvelser/virkemidler i forhold til det ønskede resultat?

 

-       Vælg en øvelse/et virkemiddel - hvad har I lært om denne i forbindelse med opvarmningsprogrammet?

 

-       Hvad vil I ændre, hvis I skal lave opvarmningsprogrammet igen?