Ny skriftlighed - Idekatalog

Hensigten med idékataloget er at samle nogle idéer til konkrete skriftlige opgaver, som kan understøtte elevernes skrivekompetencer, både de overfaglige skrivekompetencer (at lære at skrive) og de fagspecifikke skrivekompetencer (at skrive for at lære).

 

Autentiske modtagere A: IT

 

Battle virtuelt 2 & 2/parvis

 

Blogs – fx litteraturhis. Overblik

 

Chat

 

Hjemmeside el. ”blog”

 

IT-konferencer m. vejledning

 

Klar pirat skriv

 

Podcast

 

PPT

 

Præsentationer

 

Skriv din holdning til/på blog (emne hvilket som helst)

 

Vodcast

 

WEB-quest

 

Wiki-space

Autentiske modtagere B: Film og medier

Filmreportage
Radioavis
SMS
TV-avisindslag
TV-sports/Radio-spots informationsmateriale
Valgvideo/kampagner
Videooptagelse af mat. teori

 

Autentiske modtagere C: Tryksager

Planche

 

Populærvidenskabelig artikel

 

Skriv ny figurtekst til figur

 

Pjece

 

Plakat ex. valg/parti

 

Pressemeddelelse

 

Faktabokse

 

Avisartikler

 

Plakat

 

Læserbrev

 

Reklame

 

Billedcollage

 

Populærvid. artikel

 

Produkt til den ”virkelige” verden

 

Faktaboks – delopgave til artikel

 

Illustreret Videnskab (evt. op til SRP – Beg. 3g.)

Autentiske modtagere D: Andet

Museum med paratekster

Sang

 

Skuespil (opera)

 

Skuespil med replikker (faglig argumentation)

 

Tale

 

Udstilling

 

Småøvelser:

 

Afslutte lektion (eller forløb) med at formulere pointer med egne ord (5 min.)

Akvarieøvelse

Alle skriver om emne på klassen – andre elever retter

 

Argumentøvelser

Datingprofil

Hurtigskriv i starten af/i løbet af lektion  (del af hver lektion)

 

Hurtigskrivning - 2 minutters skrivning

 

Logbog/referat af timen

 

Meddigtning – hvad sker der fx 2 år efter

 

Mind Map fernisering

Mit liv som … (biografi)

Nekrolog

 

Ode til …

 

Påstand argument for/imod

 

Reportageartikel om faglig diskussion i timen

 

Skift mellem litterært sprog og journalistisk sprog. (skriv en avisnotits om…) reflektere over forskellene

 

Skriv et postkort til en af novellens personer

 

Skrive flash-kort

 

Skrive i hånden – undgå PC – skriveblokering

 

Små grupper der brainstormer sammen

 

Spørgeark – på forskellige taksonomiske niveauer

Stillingsannonce

Tegn en teori/begreb

 

Tekstudfyldning

Vandrebog

 

Retteformer:

Adskille formative og summative responsformer

 

Arbejdsportfolio

 

Genaflevering

Gruppefeedback
Lægge en del af rettearbejdet ud til andre elever
Minimal marking

Præsentationsportfolio

Real time feed-back

Skriveprocessen:

Beskæring/udvidelse af andres tekst

 

Delkompetencetræning

 

Delopgaver

 

Eleverne skriver opgaver til hinanden

 

Forene kreativitet med de formelle krav

 

Formulere ledesætninger for eleverne. Lærer igangsætter tekst

 

Formulere styrker, svagheder ved egen opgave

 

Fælles opstart ”gi’ en, ta’ en” (Cooperative Learning)

 

Fællesdokument i grupper/klasser

 

Lade eleverne komme med idéer til alternative skriftlige opgaver

 

Modeller

 

Skrive ”Camp” med overnatning

 

Skrive på enkeltdele af opgaven

 

Skrive på hvad du ved, du ikke ved

 

Skrivning under & efter lektielæsning

 

Vandre-tekster bytte rundt – skriver i rækkefølge

Vende tilbage til samme opgave igen og igen. Om- og videreskrivning

 

Skabeloner til feed back på skriftlige opgaver:

samfundsfag

 

Udfoldede eksempler på opgavetyper fra idékataloget

Genrejonglering

 

Inden for denne kategori præsenteres en række kreative skriveopgaver der har til formål, at eleverne skal skrive for at lære. Denne skriftlige arbejdsform lægger op til leg med sproget samtidig med at forskellige faglige begreber trænes.

 

 

Forberedelse: Læreren opretter evt. en mappe i elevernes elektroniske fagkonference, hvor de forskellige skriftlige bidrag kan uploades. De første gange arbejdsformen bruges, kan læreren med fordel udvælge en genre på forhånd. For at sikre det faglige niveau anbefales det også at fastsætte 4-5 centrale fagbegreber, som eleverne skal inddrage i deres tekst.

 Eksempler på genrejongleringsopgaver:

 

Dagbog/biografi:                Skriv ud fra overskriften "(En dag i ) mit liv som ....."

 

                                            Biologi: Mit liv som rødt blodlegeme. Inddrag følgende                                                              fagbegreber: ilt, hæmoglobin, knoglemarv og diffusion.

 

                                            Eksempler fra andre fag: Mit liv som barokforfatter, diktator, natrium-                                     ion, x i en andengradsligning, engelsk modalverbum etc.

 

 

Stillingsannonce:                Skriv en stillingsannonce, hvor .... søges til at udføre et bestemt stykke                                      arbejde.

 

                                            Biologi: Nedbryderorganisme søges til morjord

 

                                           

 

Datingprofil:                       Dansk:Diskuter hvilke koder der kendetegner datingprofilen som genre                                     og skriv ud fra tekstens oplysninger fortællerens profil på                                                            www.dating.dk.

 

 

Andre genreforslag:           Nekrolog, ode, postkort, avisartikel på baggrund af handling i novelle –                                     find selv på flere J

 

Skriftlige øvelser med autentisk modta

Museumsudstilling med paratekster.

 

I samarbejde med et museum (eller bare på skolen) kan man lave en udstilling af forskellige genstande.

 

 

Genstandene skal forsynes med paratekster, jfr. definitionen her:

 

 

(Museumsgrundbogen: kunsten at læse et museum Af Sally Thorhauge, Ane Hejlskov Larsen, Systime 2008, side 51.)

 

 

Alle fag kan bruge denne måde at arbejde med skriftlighed, idet udstillingen skal formidle faglig viden til en valgt målgruppe.

 

 

Inddragelse af de tre udstillingsprincipper – det didaktiske, det affektive og det æstetiske udstillingsprincip (Museumsgrundbogen side 121) kan bruges til at opkvalificere elevernes arbejde med formidling.

Læserbrev

1. Et læserbrev skal være kort. Tjek selv ved aviserne hvor lange læserbrevene må være.

 

2. Vælg ét emne og vær fokuseret på dit hovedbudskab gennem hele læserbrevet.

 

    Du må gerne hvæse, men undgå at brokke, klynke eller rase hele læserbrevet igennem, husk

 

    også at udtænke et alternativ, et løsningsforslag til det problem, du har beskrevet.

 

3. Husk hvilket medie du skriver til – hvilken avis? hvilke læsere?

 

4. Forberedelse

 

    Lav en brainstorm på emnet, find argumenter, der underbygger dit hovedbudskab, find  

 

eventuelt fakta, der kan støtte argumenterne. Det kan f.eks. være oplysninger om, hvordan

 

    loven er på området, noget statistik om emnet, evt. citater fra offentlige personer, som du er

 

enige eller uenige med.

 

5. Sproget

 

Som hovedregel ingen fremmedord. Tænk i gode adjektiver, substantiver og verber, der præcist   

 

beskriver sagen. Tænk eventuelt også i billedsprog.

 

6. Opbygning

 

Som en fisk:

 

                             1) Krogen: Overskriften skal bruges til to ting: at få avisen til at optage netop dit 

 

læserbrev og at fange læserens opmærksomhed.

 

                             2) Hovedet: Her præsenterer du første gang dit hovedbudskab. Du kan fortælle, hvad 

 

                          der fik dig til at skrive læserbrevet, og du kan udtrykke vrede, glæde eller

 

bekymring over dit emne.

 

                             3) Kroppen: Her skal du begrunde dit hovedbudskab. Da læserbrevet ikke må være         

 

                          for langt, skal du prioritere dine argumenter og huske at få de vigtigste argumenter 

 

                          først.

 

                             4) Halen: Her gentager du dit hovedbudskab. Hvis du har skrevet et kritisk læserbrev,

 

er det en god idé at slutte af med dit alternative bud. Det virker også godt at     

 

                          opfordre til en eller anden form for handling – eks. lad være med at købe Arlas 

 

                          mælk, husk at sortere dit affald.

 

 

7. Afslut med at sende dit læserbrev ind til en avis. Ofte vil aviserne gerne modtage det elektronisk. – og så er det bare at følge med i avisen den kommende uge…..

 

Lav en film i matematik:

Det kan enten være en opgave eller et bevis der filmes. Pointen med den opgave er, at eleverne bliver trænet i formidling og samtidig opdager, hvad det kræver at gennemføre de argumenter, der indgår i et bevis eller en opgave. Samtidig medfører filmen, at eleverne ikke skal stå foran en hel klasse ”live” og fremlægge – med de plusser og minusser der er. Omvendt er det ikke nødvendigvis tanken, at filmen skal laves med de overvejelser, der ellers hører til mediefag/dansk i forbindelse med at lave en præsentation på film. Det må afhænge af den konkrete situation og evt. studieretning.

 

Del eleverne op i mindre grupper af ca. 3: En filmer og en fremlægger – den tredje skal være ”instruktør” og overvære gennemgangen.

 

Efter endt optagelse må gruppen se filmen igennem og se om de selv kan følge gennemgangen. Hvis de er tilfredse kan filmen, offentliggøres for lærer og klasse.

 

 

 

Avisredaktion:

Formål: At samle op på og give overblik over et fagligt emne fx velfærdsstaten eller integration i samfundsfag eller en litteraturhistorisk periode i dansk

 

 

Avisen bringer i sin søndagsudgave et særtillæg om emnet. I skal på redaktionen bestemme, hvilke artikler tillægget skal bestå af, hvis emnet skal dækkes for avisens læsere. Start med at lave en brainstorm og sæt jeres ideer ind i et mindmap. I skal nu lave en rubrik og en manchet til de artikler, I mener skal bringes i tillægget i søndagens avis.

 

(Hvis man har tiden, kan man naturligvis gå hele vejen og skrive de enkelte artikler og lave en rigtig avis om emnet).

 

At lave en faktaboks

 

En lille øvelse til for eksempel 1g, hvor eleverne i par (eller smågrupper) udarbejder en faktaboks for en lille bid matematik. Det kunne for eksempel være en faktaboks for lineære funktioner, eksponentielle funktioner, potensfunktioner eller retvinklede trekanter. En øvelse der også vil give eleverne mulighed for at repetere og lave deres egen formelsamling.

 

Øvelsen kunne evt. også bruges i forbindelse med repetitionen frem mod eksamen.

Faktaboks:

Formål: Kan anvendes til at samle op på en grundbogstekst, en artikel eller evt. et emne og træne eleverne i at etablere overskuelige oversigter:

 

 

I har læst en artikel om social arv i det danske uddannelsessystem. I skal lave en faktaboks, der kan supplere artiklen. Faktaboksen skal i punktform give en forklaring på begrebet social arv og fænomenets betydning for de unges uddannelseschancer. Faktaboksen skal endvidere indeholde statistik. Faktaboksen kan evt. opbygges efter princippet ”Vidste du at…”

Tænkeskrivning som opstart til akvarieøvelse

Deltagelsesdemokrati eller konkurrencedemokrati?:

 

 

Problem: ”Efter den gennemgribende renovering af kantinen skal denne friskes op med et nyt menukort. Men hvordan beslutter vi, hvad menukortet skal indeholde? Er det elevrådet, som repræsentanter for jer som elever, der skal beslutte hvilken mad kantinen skal sælge? Eller skal alle elever høres inden det endelige menukort sammensættes? Eller har du en bedre løsning? Inddrag teorien om konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati i din besvarelse”.

 

 

1) 5 minutters selvstændig tænkeskrivning – Ingen snak med sidekammeraten!

 

2) 5 minutters dialog med sidemanden/kvinden – nu skal i snakke sammen!                    

 

3) Første 5 ”fisk” i akvariet – Det er kun fiskene der må samtale og diskutere, vi andre lytter opmærksomt.

 

4) 5 nye fisk overtager samtalen/diskussionen og fortsætter den der, hvor de første fisk slap.

 

5) Fælles opsamling.

Skriv en pressemeddelelse

Formål: At fokusere på kommunikationssituationens betydning for udformningen af det skriftlige produkt.

 

Øvelsen:

 

Formuler en pressemeddelelse, der skal kunne bringes i ét eller flere medier.

 

I skal i grupper vælge et emne, som I gerne vil have medierne til at tage op. Diskuter emnet i gruppen og udarbejd et mindmap, der beskriver de forskellige aspekter af emnet.  Udvælg så det området, I vil fokusere på.

 

Når I har fundet emnet og valgt jeres fokus, skal I formulere pressemeddelelsen.

 

Hvis et medium skal vælge jeres historie, skal den passe til mediets profil og modtagergruppe. Derfor skal I nøje overveje følgende:

 

Hvem er modtagermediet? Der kan være forskel på den måde I skal formulere jer på alt efter om det er lokalavisen eller DR-nyheder.

 

Valget af modtagermedium får bl.a. betydning for følgende punkter i jeres tekst:

 

-          Rubrikker: Hvordan fanger man interessen hos mediets målgruppe med en fængende rubrik?

 

-          Vinkling og nyhedskriterier: hvilke/hvor mange af de fem nyhedskriterier skal nyheden leve op til? – skal I fx anvende en personlig vinkling med vægt på identifikation, eller skal I betone væsentligheden for samfundet?

 

-          Beskriv nyhedens omfang – hvor mange omfattes dens konsekvenser og alvorlige er disse?

 

-          Find (evt. find på) udtalelser fra personer, som journalisterne kan bruge som kilder i deres dækning.

 

Herefter skal I udforme pressemeddelelsen, så den fylder maksimalt en side. De fleste redaktioner modtager mange pressemeddelelser om dagen og vil ikke læse mere. Samtidig skal pressemeddelelsen sættes op med rubrik, underrubrik, brødtekst og mellemrubrikker, så den er tæt på at være en færdig tekst for journalisterne, og I skal anvende et sprog, som I mener passer til mediets modtagere. Dermed øger I ligeledes chancerne for at få jeres historie igennem nåleøjet.

Skriv et svar til et debatindlæg i avisen

Formål: Træne anvendelsen af faglige begreber i en argumentation.

 

Opgave:

 

Folkepensionen, børnechecken og boligstøtten er afskaffet. Til gengæld er skatten lav, og folk har frihed til selv at vælge, hvad de vil bruge deres penge til… Dette er blot nogle af de tiltag Martin Ågerup, direktør for den liberale tænketank CEPOS, gerne ser gennemført i fremtidens ønskesamfund.

 

 

Læs Martin Ågerups artikel ”Flere skal kunne klare sig selv” og skriv et svar til Martin Ågerup, hvori du enten gør op med hans syn på fremtidens ønskesamfund – og måske kommer med dine egne bud på ønskesamfundet, eller formulerer argumenter, der støtter Ågerups holdninger.

 

I svaret skal indgå følgende ord/begreber (ikke nødvendigvis i nævnte rækkefølge): Skandinavisk velfærdsmodel, liberal velfærdsmodel, overførselsindkomster (indkomstoverførsler), serviceydelser, stramningsstrategi, beskæftigelsesfrekvens, forventningspres, sovepude, social kontrakt. 

 

 

 

Klar, pirat, skriv

Med denne arbejdsform kan man med udgangspunkt i et online fællesdokument, som faciliteresaf  www.piratepad.net, lade eleverne opsummere, løse problemer, svare på opgaver eller brainstorme i grupper.

 

 

 

 

 

 

Klar, pirat, skriv

Forberedelse: Alle elever skal have adgang til en computer, som er på nettet, og eleverne inddeles i grupper af 4 personer. Alle elever i gruppen går ind på www.piratepad.net, og én af eleverne starte sin egen pad (et online fællesdokument), og inviterer herpå de tre øvrige gruppemedlemmer. Eleverne i gruppen tildeles nu hver sin skriftfarve, og alle i gruppen kan skrive i det samme padpå samme tid, men fra hver deres computer.

Trin 1                  Læreren stiller en opgave eller spørgsmål til alle grupper.

Trin 2                  Alle gruppemedlemmer svarer hver for sig, men den enkelte gruppes forskellige svar er synlige for                      hele gruppen.

Trin 3                  Efter et tidsinterval på fx 4-5 min. læser gruppen de forskellige svar igennem og på baggrund af en                           diskussion i gruppen, formuleres et fælles svar, som skrives i et dokument for sig.

Trin 4                  Ved lektionens slutning kan man bede grupperne om, at uploade dokumentet, hvor de har samlet                    deres fællessvar i, fx til deres holdmappe i Lectio eller på den pågældende lektion i Lectio.

 

Trin 1:                 Genrepræsentation. Eleverne præsenteres for den valgte genre fx        en                              stillingsannonce. Start med at inddrage elevernes viden om genren; hvilke                              genretypiske træk kender de på forhånd? Det kan eksempelvis være faste                             formuleringer som ”løn efter gældende overenskomst” og ”skæve                              arbejdstider må påregnes”. Man kan efterfølgende lave et Wikipedia-opslag på    genren eller vise et autentisk eksempel fra nettet eller en avis.

Trin 2:                 De valgte fagbegreber skrives på tavlen. Alternativt kan eleverne være med til at udvælge dem. Eleverne danner grupper to og to og starter med at skrive stikord til fagbegreberne, så den faglige forståelse er                            nogenlunde på plads.

Trin 3:                 Alle skriver.

Trin 4:                 Når den aftalte skrivetid er gået, går to eller tre grupper sammen og læser                             deres tekster op for hinanden. Man kan evt. opfordre eleverne til at udvælge en enkelt eller to af teksterne som læses højt for hele klassen.

 

Trin 5:                 Alle tekster uploades på konferencen.


Digital vandreb(l)og

Den digitale vandrebog bruges fx i dansk eller sprogfagene til at træne eleverne i at skrive kreativt om et emne, de selv bestemmer. Til hver lektion udpeges der en elev, som skriver i den digitale vandrebog, og eleven læser sin tekst op, fx i starten af timen. Et online værktøj som er velegnet til at facilitere den digitale vandrebog, er de gratis weblogtjenster såsom www.wordpress.com, www.blogger.com eller www.smartlog.dk. Her opretter man sin blog, og derefter kan man oprette sin klasses elever som forfattere og læsere af bloggen (man bestemmer selv, om materialet skal være offentligt tilgængeligt eller ej). Fordelen ved at gøre vandrebogen digital frem for fysisk er blandt andet, at eleven ikke kan "glemme" bogen derhjemme, at man får en historik over elevernes tekst via bloggen, at eleverne kan lave emneord (tags) og kategorier til de indlæg, de skriver, og endeligt at eleverne kan kommentere på hinandens tekster via bloggens kommentarfunktion til de enkelte indlæg.

 

Digital vandrebog

Forberedelse: Læreren opretter én gang en weblog hos én af de ovennævnte tjenester. Herpå oprettes klassens elever som læsere og forfattere på bloggen.

Trin 1                  Læreren udpeger en elev til at skrive på bloggen til den kommende lektion, hvor emnet, der skrives                    om, er frit. Der sættes ingen genrekrav, men det kan være en idé at sætte et mindstekrav til antal                            ord eller tegn. Indskærp også, at teksterne skal være forfattet af eleverne selv - der må ikke        anvendes lange citater eller copy/pastes fra nettet.

Trin 2                  Ved starten af den kommende lektion læser eleven sin tekst op for klassen, og eleven modtager en                 kort feedback fra såvel lærer som resten af klassen. Man kan i den forbindelse bede eleverne om at                    kommentere på teksten via bloggens kommentarfunktion.

Trin 3                  En ny elev udpeges, og man kan på denne måde ritualisere skrivehandlingen og evt. måden, som de                 øvrige elever giver feedback på.

Trin 4                  Når alle elever har skrevet på bloggen, kan man lave en fælles, skriftlig evaluering af de forskellige                          indlæg og undersøge hvilke emner og genrer, der har været i brug, samt hvilke tekster der har    fungeret bedst jf. blogmediets muligheder.


Realtime feedback på elevernes skriveproces

Med det virtuelle fællesdokument 'piratepad', som faciliteres af www.piratepad.net, kan man give sine elever feedback på deres skriftlige opgaver, samtidig med at eleverne arbejder på opgaven. Da fællesdokumentet opererer med farvekoder til hver skribent, der skriver i dokumentet, vil læreren kunne tilføje og rette i elevens tekst, mens eleven skriver sin tekst. Der er også et chat-modul indbygget i piratepad, så man har mulighed for at have en dialog kørende (på skrift), hvor man kan stille spørgsmål til eleven, og forklare eller hjælpe eleven med at komme videre i sin skriveproces. Dette kunne være en alternativ måde at anvende (dele af) rettetiden på. Hvis man foretrækker en mundtlig dialog til at støtte fællesdokumentet, kan man evt. supplere sin piratepad med en Skype-videokonference (www.skype.com).

Realtime feedback på elevernes skriveproces

Forberedelse: Aftal et tidspunkt med de enkelte elever, hvor de skal sidde klar ved computeren, og bliv enige om,  hvorvidt det er læreren eller eleven, som skal oprette det fællesdokument, som begge parter har adgang til. Sørg for at have elevernes mailadresse og udveksl evt. et mobiltelefonnummer, så man ved tekniske benspænd kan kommunikere uden om piratepad.

Trin 1                  Læreren eller eleven opretter et fællesdokument på www.piratepad.net og inviterer            læreren/eleven til at skrive i fællesdokumentet. Eleven kopierer/importerer sin tekst ind i         fællesdokumentet, og skrivevejledningen kan begynde. I det tilfælde at eleven ikke har produceret                 nogen form for tekst op til vejledningen, kan læreren sætte eleven i gang med at skrive med brug                          af redskaber fra den procesorienterede skrivning (som eleven bør kende fra sit skriftlighedsforløb i                dansk i 1.g)

Trin 2                  På baggrund af lærerens feedback i fællesdokumentet og/eller via chatfunktionen stiller eleven                             spørgsmål undervejs og prøver forskellige formuleringer af med hjælp fra læreren. Det gælder           både hvis eleven har svært ved at komme i gang med opgaven, eller når eleven modtager   feedback på sin foreløbige tekst.

Trin 3                  Når tiden for vejledningsseancen er udløbet, eksporterer eleven sin tekst til sit tekstbehandlings-                     program og gør opgaven færdig, hvorpå den afleveres på sædvanlig vis (fx via Lectio).

 


Skriftlig gruppefeedback

Med denne arbejdsform kan man efter et gruppearbejde på klassen lade eleverne gruppevis give hinanden skriftligt feedback på det produkt eller resultat, de er nået frem til i de enkelte grupper. Idéen er, at de enkelte grupper roterer i urets retning inden for et fast tidsinterval, og at gruppen ved hver gruppestation kan skrive sin feedback direkte ind på den enkelte gruppes computer, fx i en tekstskabelon, som læreren har lavet forud for lektionen. På denne måde får alle elever et indblik i, hvordan de enkelte grupper har besvaret den opgave, som grupperne har arbejdet med.

 

Skriftlig gruppefeedback

Forberedelse: Alle elever inddeles i grupper af ca. 4 personer. Grupperne får en opgave, de skal løse, og gerne en opgave med et konkret produkt, der kan evalueres. Der skal være mindst én bærbar computer i hver gruppe, og læreren skal have fremstillet en feedback-skabelon, fx i Word, som den enkelte gruppe kan downloade til gruppens computer. Sørg for, at det er tydeligt i feedback-skabelonen, hvad eleverne skal give feedback på. Sørg også for, at grupperne så vidt muligt er placeret i en cirkel eller hestesko i lokalet, da det øger overskueligheden, når de enkelte grupper bevæge sig fra gruppestation til gruppestation i urets retning og skal give feedback hos de øvrige grupper (så alle grupper giver hinanden feedback og ender ved deres egen gruppestation, når runden er færdig).

Trin 1                  Læreren stiller en opgave eller en række spørgsmål til alle grupper.

Trin 2                  Alle grupper løser den stillede opgave inden for den givne tidsramme.

Trin 3                  Når grupperne har løst opgaven, åbner de deres feedback-skabelon på gruppens computer. Derpå                       rokerer grupperne i urets retning til en ny gruppestation, hvor de skriver deres feedback ind i feedback-skabelonen. Rokaden fortsætter indtil gruppen er tilbage ved sin egen gruppestation.

Trin 4                  Ved lektionens slutning kan man bede grupperne om, at uploade deres feedback-skabelon           sammen med deres opgaveløsning, fx til deres holdmappe i Lectio eller på den pågældende lektion                 i Lectio.


Vidensdeling via wikispace

De fleste er bekendte med det brugerdrevne onlineleksikon Wikipedia. Princippet bag en wiki er, at man i fællesskab deler og redigerer indhold/information på en hjemmeside, og dette webbaserede vidensdelingskoncept kan også integreres i undervisningen. Der er en række gratis tjenester på nettet, men én af de mere populære er www.wikispaces.com, hvor man kan oprette sin egen wiki for sin klasse eller sit hold og derved bruge wikien til at samle forskelligt materiale (noter, definitioner, pointer, billeder mv.) fra undervisningen og strukturere og systematisere det via sin wiki sammen med eleverne. Eleverne får med wikien både en bruger- og producentrolle i forhold til den skriftlige formidling og dokumentation af  den viden, som produceres i undervisningen og som lægges ud på klassens wiki. Styrken ved wikien er, at det indhold som lægges ud på wikien kan redigeres af alle brugerne (hvilket selvfølgelig også kan være en svaghed), men også at man kan oprette en linkstruktur i indholdet, som i bedste fald kan hjælpe eleverne til at se sammenhænge og forbindelser på tværs af faget. Vær opmærksom på, at en wiki i modsætning til en weblog har en mere åben struktur, da det indhold man lægger på sin wiki ikke er knyttet til et indlæg og kommentarer, hvilket selvsagt giver nogle andre muligheder for at strukturere sit indhold.

 

<roundrect strokeweight="1.25pt" filled="f" o:spid="_x0000_s1027" arcsize="10923f" o:gfxdata="UEsDBBQABgAIAAAAIQC75UiUBQEAAB4CAAATAAAAW0NvbnRlbnRfVHlwZXNdLnhtbKSRvU7DMBSF dyTewfKKEqcMCKEmHfgZgaE8wMW+SSwc27JvS/v23KTJgkoXFsu+P+c7Ol5vDoMTe0zZBl/LVVlJ gV4HY31Xy4/tS3EvRSbwBlzwWMsjZrlprq/W22PELHjb51r2RPFBqax7HCCXIaLnThvSAMTP1KkI +gs6VLdVdad08ISeCho1ZLN+whZ2jsTzgcsnJwldluLxNDiyagkxOquB2Knae/OLUsyEkjenmdzb mG/YhlRnCWPnb8C898bRJGtQvEOiVxjYhtLOxs8AySiT4JuDystlVV4WPeM6tK3VaILeDZxIOSsu ti/jidNGNZ3/J08yC1dNv9v8AAAA//8DAFBLAwQUAAYACAAAACEArTA/8cEAAAAyAQAACwAAAF9y ZWxzLy5yZWxzhI/NCsIwEITvgu8Q9m7TehCRpr2I4FX0AdZk2wbbJGTj39ubi6AgeJtl2G9m6vYx jeJGka13CqqiBEFOe2Ndr+B03C3WIDihMzh6RwqexNA281l9oBFTfuLBBhaZ4ljBkFLYSMl6oAm5 8IFcdjofJ0z5jL0MqC/Yk1yW5UrGTwY0X0yxNwri3lQgjs+Qk/+zfddZTVuvrxO59CNCmoj3vCwj MfaUFOjRhrPHaN4Wv0VV5OYgm1p+LW1eAAAA//8DAFBLAwQUAAYACAAAACEApXnKQpMGAABfEwAA HwAAAGNsaXBib2FyZC9kcmF3aW5ncy9kcmF3aW5nMS54bWzsWN1u2zYUvvaAvQOh68S2UufPqFNk TrIWa7ug6bBrWqRkVhSpkZSddNjjtM/Qe7/YvkPJP2laFFiBbsBaFLEkHh6en+9850iPn9xWmi2k 88qaSZL2hwmTJrNCmWKS/Pb6av8kYT5wI7i2Rk6SO+mTJ2c//vCYjwvH67nKGDQYP+aTZB5CPR4M fDaXFfd9W0uDtdy6igfcumIgHF9Cc6UHB8Ph0aDiyiRnW1UXPHDWOPUPVGmblVJMuVlwD5U6G+8+ 6WzU2ddr5mOz+NnVN/W1I8uzl4trx5SYJIic4RVClAy6hU4Mt4OPdhVbBbe5q0je5jm7jVru6G/U IW8Dy/DwKD0+QMASlmFtlD4aDkedRDb/9RP7svnlF3bCoPZgXOwY42syxSweepeuvTvPXWOEDMzJ ErgopGbpxuP1Pl8/Rz48M3Y6J5lz5+xyLrnwwBhJ41hErhWPwdnuRDhnyxdWIJK8CTbi42uCtHGV j2vnw8/SVowuJomz8OSVzEI8gy+e+0DuF6JLJBdvEpZXGtBecLh5dHR03BnfCUP3WmcMnL1SWsfU acOW8PXw5PgwavdWK0GrJOddMZtqx6B1khwjnQennd57YtG+qI1Cd2lEvA5c6fYap2tD+oCTznZC TCygP0+Hp5cnlyej/dHB0eX+aHhxsX9+NR3tH12lx4cXjy6m04v0LzItHY3nSghpyLp1MaejB5VS qcxZb/PQz2w1AFxVJtcFjXJOh9tyvufFPWev4r+Hzg7umxEBAl/Wv9E7uOu7qgu3NxGp4fYnK+4o BDP8AjnOIq8oFDAaLubWvU3YEjw1SfwfDXcyYfqZAQhP0xFKiIV4Mzo8PsCN212Z7a5wk0HVJAkJ ay+nAXfY0tROFXOclMYkG3sOxOYqtAhvbSLrtA834U7LmMBoeeeINjd1RhK+zq6z0CIiTQ+HqPZW ya7EeR4BSrLBd7JbSTyOAgTKlpwcaXYIi0YRThLB9y9+AZ2/hb0p0clsbbjMc5QBohwN1Dwow8Jd LXOeoQynXKuZU2QQsMY/t5L5nZXXqpKevZRL9spW3HTOwBbSEc5uSqfyoFXBCtfUOEhKMeNZScTQ Zj0KSiOuueOvPutCtOgbGb81JsKyTSMZ8D/P5ZV1M+mkkNrLMfsog1+A4LfM3wZ8z1fvHQw2zNZO hiAdKzX3XprB3Gq0Ns+WqlSsXr1j+S1bLpd9uvc1isET+e0xW2z3ComJqZQ64FdLEA/z6DAz1xQ4 Iyqh3dL02e/x1zMhvSpwesGUEXQkK7lBOTuFHT5uQX9tAnoOz1m1eieki2dS210ozGutKMsdZzkv WMAz/O6xOVZLOOaDa8rQOBzlGP6jFgMs1rwIa2EZ+uwFjqWjMaJBAPQvGSyDOxsFe9EZoUpECabB nB13G8wBbqG8wUjnoUOvPsz2cJZhqPio2BYeQbT17K4oKEx0UkV/mDVaGcm0LGnyJMvxsI1ffIw4 wu4uPmTrOnh5Y8qALeSWgrnCU+BhCeOBYTFGnTKAWNXOImW+QXL22FLOZtxDLY0uwpd8FkNB2zCa cqNojZKCVUVaBqYB29NDNEfEHX/bcECtaGjBw4LdICDJ9+BPTBwJ4r/CEv9Kub126CZp7zIWB5Jb u9V7FFuLKMJCWx8+gqPDOausCBxZIAQjztoW1JKA866Yvsf5QU+NcT7obdiNKnsmvW5AcXsEc4QS gJ0TRQW0Z9aIWhYILtDt0IHBiCgTEtKr96hXEBmVqK2DLAyRu8OOyE69NglM5kgi1TAVJLTgJge3 onz67CluZqsP4B6YYeuOXlB9kS1Q/G9I2oLY5gsudk/BmahOzXqofhkZOZIQ6rZSRlVN9b3IHg5U MfmPes8iV+WrD7qInNjlhkm8ajSxkrrUKcoUCN9HIqRW1/VAjM5im1JPL/8OsAAvbti5R8iSC5Dy mioBq43eDRz2sEMTPtbttgUkNZA1FYCmibXRFBpIStbzGAbpCpkflNZhum5vdvGxQwMtMExrr4wL xNWlrdCFcFBnS//+VPKdlmnIjogZ9Z6iga+Th2StJwdUG4qdBgyEEQnymHAwroM0ENeHTZ9SS4WO ksU3HohRGlT8i5xW+ACkFrG5YkyJajpAYnKgoQIH0PAgAbT7gwDp9XWcTKCQg2gWeMejQQUAti4O T9QVgKLeBi8E1k3v3owQG4x+Eg303rF5mWy8vKnpw0D7Cta+bUKCPo8MPvq0FN8Fuk9h9P1q9/7s bwAAAP//AwBQSwMEFAAGAAgAAAAhAHOrtS/mBgAAOhwAABoAAABjbGlwYm9hcmQvdGhlbWUvdGhl bWUxLnhtbOxZT28bRRS/I/EdRntv4/+NozpV7NgNpClR7Bb1OF6Pd6eZ3VnNjJP6htojEhKiIA5U 4sYBAZVaiUv5NIEiKFK/Am9mdtc78ZomJYgKmkO8+/Y37/9782b36rV7EUNHREjK445XvVzxEIl9 PqFx0PFujQaX1j0kFY4nmPGYdLw5kd61zXffuYo3fEaTMcdiMgpJRBAwiuUG7nihUsnG2pr0gYzl ZZ6QGJ5NuYiwglsRrE0EPgYBEVurVSqttQjT2NsEjkoz6jP4FyupCT4TQ82GoBhHIH2Xx4oLg50c VjVCzmWPCXSEWccDnhN+PCL3lIcYlgoedLyK+fPWNq+u4Y10EVMr1hbWDcxfui5dMDmsGZkiGOdC q4NG+8p2zt8AmFrG9fv9Xr+a8zMA7PtgqdWlyLMxWK92M54FkL1c5t2rNCsNF1/gX1/Sud3tdpvt VBfL1IDsZWMJv15pNbZqDt6ALL65hG90t3q9loM3IItvLeEHV9qthos3oJDR+HAJrQM6GKTcc8iU s51S+DrA1yspfIGCbMizS4uYQmqtyrUI3+ViAAANZFjRGKl5QqbYh5zs4WgsKNYC8AbBhSeW5Msl kpaFpC9oojre+wmOvQLk5bPvXj57gk7uPz25/+PJgwcn93+wjJxVOzgOiqtefPPpH48+Qr8/+frF w8/L8bKI/+X7j3/+6bNyIJTPwrznXzz+9enj519+8tu3D0vgWwKPi/ARjYhEN8kxOuARGGa84mpO xuJ8K0YhpsUVW3EgcYy1lBL+fRU66JtzzNLoOHp0ievB2wLaRxnw+uyuo/AwFDNFSyTvhpED3OOc dbko9cKullVw82gWB+XCxayIO8D4qEx2D8dOfPuzBPpmlpaO4b2QOGruMxwrHJCYKKSf8UNCSqy7 Q6nj1z3qCy75VKE7FHUxLXXJiI6dbFos2qERxGVeZjPE2/HN3m3U5azM6m1y5CKhKjArUX5EmOPG 63imcFTGcoQjVnT4DazCMiWHc+EXcX2pINIBYRz1J0TKsjUfCLC3EPRdDB2rNOx7bB65SKHoYRnP G5jzInKbH/ZCHCVl2CGNwyL2PXkIKYrRPldl8D3uVoi+hzjgeGW4b1PihPvV3eAWDRyVFgmin8xE SSyvExgBCl4cztkUE9NqoKk7vTqi8V81bkahc1sJF9e4oVU+/+pRid5vasvegt2rrGZ2TjXqVbjT 7bnHxYS++d15G8/ifQIFsbxFvW3Ob5uz959vzqvq+eJb8qILQ4PWs4gdtM3YHa2cuqeUsaGaM3JD msFbwt4zGQBRrzOnS5KfwpIQLnUlgwAHFwhs1iDB1YdUhcMQJzC0Vz3NJJAp60CihEs4LBpyKW+N h8Ff2aNmUx9CbOeQWO3xiSXXNTk7a+RsjFaBOdBmguqawVmF1a+kTMG21xFW1UqdWVrVqGaaoiMt N1m72BzKweW5aUDMvQlDDYJRCLzcgvO9Fg2HHczIRPvdxigLi4nCRYZIhnhC0hhpu5djVDVBynJl yRBth00GfXB8hdcK0tqa7d+QdpYgFcU1VojLovd3opRl8CJKwO10ObK4WJwsRscdr92sNT3k46Tj TeGcDJdRAlGXeo7ELIA3TL6yr2+cIs3TyQbOFrOp8kU025lhbhFU4dWH9fuSwY6IREi1jWVoJZhH aQqwWEuy+tea4NaLMqCkG51Ni/o6JMO/pgX40Q0tmU6Jr4rBLlC07+xt2kr5TBExDCfHaMxm4gBD +HWqgj0TKuF1h+kI+gbezWlvm0duc06LrvhGzOAsHbMkxGm71SWaVbKFm4aU62DuCuqBbaW6G+PO b4op+QsypZjG/zNT9H4Cbx/qEx0BH170Cox0pXQ8LlTIoQslIfUHAgYHs2VCtsD7XXgMSQVvpc2v IEf619ac5WHKGg6R6oAGSFDYj1QoCNmHtmSy7xXMquneZVmylJHJqIK6MrFqj8kRYSPdA1t6b/dQ CKluuknaBgzudP6592kFjQM95BTrzelkpc2ypNdkzfuCJx9bzCDP7cNmoMn8n6uYjweLXdWuN8uz vfd011+MWY2sKkBYYStop2X/miqcc6u1HWvJ4lozUw6iuGwxEPOBKIF3SEj/g/2PCp8Rk8Z6Qx3x A+itCD5eaGaQNpDVl+zggXSDtMQxDE6WaOOsWVnXpqOTduc/FO9c7ilna83OEu9zOjsfzlxxTi1e pLNTDzu+trSVrobIni5RIE2zg4wJTNmXrD2coHFQ7XjwNQkCfQ+u4HuUB7SaptU0Da7gIxMMS/bL UMdLLzIKPLeUHFPPKPUM08gojYzSzCgwnKXfYDJKCzqV/mwCn+30j4eyLyQwwaVfVLKm6nzu2/wT AAD//wMAUEsDBBQABgAIAAAAIQCcZkZBuwAAACQBAAAqAAAAY2xpcGJvYXJkL2RyYXdpbmdzL19y ZWxzL2RyYXdpbmcxLnhtbC5yZWxzhI/NCsIwEITvgu8Q9m7SehCRJr2I0KvUBwjJNi02PyRR7Nsb 6EVB8LIws+w3s037sjN5YkyTdxxqWgFBp7yenOFw6y+7I5CUpdNy9g45LJigFdtNc8VZ5nKUxikk UigucRhzDifGkhrRykR9QFc2g49W5iKjYUGquzTI9lV1YPGTAeKLSTrNIXa6BtIvoST/Z/thmBSe vXpYdPlHBMulFxagjAYzB0pXZ501LV2BiYZ9/SbeAAAA//8DAFBLAQItABQABgAIAAAAIQC75UiU BQEAAB4CAAATAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAABbQ29udGVudF9UeXBlc10ueG1sUEsBAi0AFAAGAAgA AAAhAK0wP/HBAAAAMgEAAAsAAAAAAAAAAAAAAAAANgEAAF9yZWxzLy5yZWxzUEsBAi0AFAAGAAgA AAAhAKV5ykKTBgAAXxMAAB8AAAAAAAAAAAAAAAAAIAIAAGNsaXBib2FyZC9kcmF3aW5ncy9kcmF3 aW5nMS54bWxQSwECLQAUAAYACAAAACEAc6u1L+YGAAA6HAAAGgAAAAAAAAAAAAAAAADwCAAAY2xp cGJvYXJkL3RoZW1lL3RoZW1lMS54bWxQSwECLQAUAAYACAAAACEAnGZGQbsAAAAkAQAAKgAAAAAA AAAAAAAAAAAOEAAAY2xpcGJvYXJkL2RyYXdpbmdzL19yZWxzL2RyYXdpbmcxLnhtbC5yZWxzUEsF BgAAAAAFAAUAZwEAABERAAAAAA== " strokecolor="#730029" id="Afrundet_x0020_rektangel_x0020_1"><textbox></textbox><wrap type="none"></wrap><anchorlock></anchorlock></roundrect>

Skriftlig gruppefeedback

Forberedelse: Læreren opretter klassen/holdets wiki på fx www.wikispaces.com, og opretter de enkelte elever som brugere på wikien. Wikiens design og indhold kan varieres på et utal af måder, og det vil variere fra fag til fag, hvilken struktur der er mest oplagt til faget. Man kan forestille sig en struktur, som dikteres af de enkelte undervisningsforløb, men man kan også opbygge en form for online leksion, hvor eleverne leverer indholdet. Wikiens funktion er i sidste ende at fungere som et processuelt, webbaseret redskab til  at organisere og redigere/nuancere den viden, som produceres i undervisningen.

Trin 1                  Eleverne præsenteres for wikiens form, og de modtager deres login til wikien.

Trin 2                  Læreren kan beslutte, at der i hver time udpeges en referent, der lægger sine optegnelser ud på                     wikien efter lektionen er færdig. Her bør man opstille retningslinjer for, hvad optegnelserne skal                             indeholde som et minimum.

Trin 3                  I den følgende lektion evalueres wikien i fællesskab på klassen ved lektionens start, og eleverne                      kan evt. redigere i wikien i lektionen, eller læreren kan bede eleverne om at formulere     supplerende/korrigerende optegnelser til wikien som en lektie til den kommende lektion.

Trin 4                  Hvis wikien er strukturet ud fra de forskellige undervisningsforløb, kan man inddrage den i den                    summative og faglige evaluering af forløbet, hvor eleverne kan spille en aktiv rolle i forhold til at                      korrigere og nuancere indholdet i wikien.


Eleverne retter eleverne retter eleverne retter..

Dette eksempel tager udgangspunkt i en kemirapport, men andre fag med andre genrer kan anvende principperne. Oplægget til skrivningen af kemirapporten er en introduktion til rapportgenren på klassen, en præsentation af det typiske indhold i en rapport (læreroplæg), samt fx 3 eksempler på elevskrevne rapporter, som klassens elever læser, diskuterer og vurderer.

 

 

Eleverne laver et laboratorieforsøg (i nedenstående eksempel tages udgangspunkt i Helge Myginds klassiker ”Ophedning af natriumhydrogencarbonat”). På klassen tages en snak om forsøget, så eleverne kan opnå fyldestgørenden forståelse for teori og praksis i forsøget (idet fokus for eleverne dermed kan holdes på det opgavetekniske i afleveringen).

 

På baggrund heraf skriver eleverne den første rapport, som skal medbringes i færdigskreven tilstand til en given lektion.

 

Eleverne bruger lærerens anvisninger til indholdet i en rapport (se bemærkning i afsluttende afsnit).

 

 

I den lektion, hvor eleverne medbringer rapporten, kunne proceduren være:

 

-         Læreren udleverer et ark med anvisninger til, hvad indholdet i de enkelte afsnit bør være. Altså en slags vejledende løsning. Se eksempel herunder (og se bemærkning i afsluttende afsnit).

 

-         Eleverne sidder to og to. De bytter afleveringer. Dernæst rettes rapporterne efter anvisningerne på lærerens ark. Der tages (to og to) en snak om rapporterne og rettelserne (evt. efter nærmere regler for hvordan man giver konstruktiv respons).

 

-         Eleverne tager egne rapporter med hjem, omskriver og afleverer den endelige version nogle dage senere. Læreren retter og kommenterer.

 

 

Afsluttende bemærkninger:

 

Tanken er, at eleverne får et øget genrekendskab ved at forholde sig til andres tekster og ved at få respons på egen tekst. Desuden kan de mest basale fejl luges ud, således at læreren kan fokusere sin retning i forhold til fx klassens faglige udvikling.

 

 

I vejledningen til lærerplanen i Kemi B 2010 fremgår, at det ikke er ”hensigtsmæssigt at udfærdige rapporter efter én bestemt skabelon, men i stedet gøre eleverne opmærksomme på, at en rapport bør opfylde tre grundlæggende kriterier: problemformulering/formål, en dokumentation, en konklusion”.

 

Udleverer man en klassisk skabelon over den naturvidenskabelige rapport, som den ses i flere lærebøger (formål, teori, apparatur, kemikalier, opstilling, fremgangsmåde, resultater, databehandling, diskussion, konklusion), kan man med afsæt i ovenstående citat fra læreplanen problematisere skabelonen.

 

 

Herunder ses et anonymiseret eksempel på en kemirapport skrevet ca. 5 uger inde i et kemi C-forløb.

 

Formål.

 

Formålet med denne øvelse er at studere omdannelsen af stoffet NaHOC3, også kaldt natriumhydrogencarbonat.

 

Fremgangsmåde.

 

Vi placerede diglen på digeltrekanten også kaldt trefod hvor den blev opvarmet med bunsenbrænderen hvor vi lidt tid efter holdt den i luften for at køle den ned indtil vi kunne holde ved den, vi bestemte så diglens masse og fyldte den halvt op med natriumhydrogencarbonat, derefter varmede vi diglen med væsken i op i ca. 5 min, og så kølede vi det af igen, dette gjorde vi 4 gange, dette gjorde vi for at få en konstant masse. Hver evig eneste gang vi havde varmet vores digel med væske i, vejede vi den for at kunne se massen.

 

Forsøgsopstilling.

 

 

Plus så brugte vi også en vægt,som vi brugte til at veje vægten af diglen.  [Forsøgsopstillingen var vist på rapportens forside, red.]]

 

 

Apparatur og kemikalier.

 

Af apparatur som man kan se oven over brugte vi:Digel, trefod, bunsenbrænder, vægt samt en genstand til at kunne holde digel indtil det blev kølet ned.Af kemikalier brugte vi: NaHCO3.

 

Resultater.

A)

2NaHCO3(s)

Na2O(s)

H2O(g)

CO2(g)

m =

5,57 g

 

2,046 g

0,594 g

1,452 g

M =

84g/mol

 

62 g/mol

18 g/mol

44 g/mol

n =

0,066 mol

 

0,033 mol

0,033 mol

0,033 mol

B)

2NaHCO3(s)

Na2CO(s)

H2O(g)

CO2(g)

m =

5,57 g

 

3,498 g

0,594 g

1,452 g

M =

84g/mol

 

106 g/mol

18 g/mol

44 g/mol

n =

0,066 mol

 

0,033 mol

0,033 mol

0,033 mol

C)

NaHCO3(s)

NaOH(s)

CO2(g)

m =

5,57 g

 

2,64 g

2,904 g

M =

84g/mol

 

40 g/mol

44 g/mol

n =

0,066 mol

 

0,066 mol

0,066 mol

 

Konklusion.

 

Ud fra vores forsøg og udregninger kan jeg med sikkerhed sige at det er reaktionsskemaet kaldet ”B” som er svaret på vores eksperiment.

 

 

 

Herunder ses et eksempel på lærerens anvisninger (vejledende løsning) til pararbejdet:

 

 

Formelt:

 

Navn, dato for forsøgets udførelse, dato for aflevering, navn på evt. forsøgspartner

 

 

Formål:

 

At studere omdannelsen af natriumhydrogencarbonat.

 

 

Teori:

 

Natriumhydrogencarbonat er et salt. Man bør fremsætte de tre gæt. Man kan evt. skrive lidt om støkiometriske beregninger.

 

 

Apparatur, kemikalier, fremgangsmåde:

 

Bør svare til forsøgsvejledningen. Men tjek, at rapportskriveren har skrevet, hvad han/hun har lavet (og ikke hvad andre skal gøre, så ingen bydeform).

 

 

Opstilling:

 

Der bør være en skitse af opstillingen. Man kan også vise et billede (fx taget med mobiltelefonen) eller finde figurer af laboratorieudstyr fra ChemSketch.

 

 

Resultater:

 

Vejeresultater anføres her.

 

 

Databehandling:

 

Støkiometriske beregninger for de tre gæt. Gerne anført i det sædvanlige beregningsskema. Vis desuden et beregningseksempel.

 

 

Diskussion:

 

Hvor godt stemmer de tre gæt? Hvilket er det rigtige? Hvor stor er afvigelsen? Løb reaktionen til ende? Hvordan kunne man evt. påvise, at det dannede salt er natriumcarbonat? Overvej fejlkilder (se rapportskrivningsvejledningen)?

 

 

Konklusion:

 

Træk en tråd tilbage til øvelsens formål. Hvad fandt du ud af? Hvilke øvrige (del)konklusioner fra diskussionsafsnittet vil du have med (hvis nogle)?

 

 

 

Minimal marking

Retteformen kan fx bruges i bestræbelserne på at motivere eleverne til selv at rette og redigere i deres egne tekster. I margin markeres med tegn (se eksempel herunder) de konkrete fejltyper, og fx kan eleven arbejde selvstændigt med at rette fejlene inden en genaflevering. En mere indgående behandling af teknikken kan findes i ”Skriv løs – slet og ret” fra dansklærerforeningens forlag, 2009. 

 

Ved brug af minimal marking får eleven lettere ved at adskille formelle og sproglige fejl fra den kritik, der gives på indholdet i opgaven.

 

Herunder ses et eksempel på brug af minimal marking:

Responsark til skriftlige afleveringer

Dato:

Navn:

Klasse:

Novellen ”Din bror” er skrevet af Naja Marie Aidt, novellen er fra novelleantologien ”De ti bud” 2001 som er udgivet af forlaget Gyldendal. Denne novelle handler om det ottende bud: Du må ikke sige falsk vidnesbyrd mod din næste, som er hovedtemaet i teksten. Andre undertemaer kunne være opmærksomhedsmangel, større ansvar end der er muligt at bære, jalousi,  angst, dårlig samvittighed, handicappet i familien.

I novellen følger vi hovedpersonen Susans rejse mod vest som ender i Brest, Frankrigs vestligste storby. Langsom erfare vi, at Susan er flygtet hjemmefra på grund af sin dårlige samvittighed. Susan har nemlig overbevist politiet om, at hendes handicappet bror har voldtaget hende, og han er derfor blevet fjernet fra hjemmet, til forældrenes store sorg ( linje 204: ”Og nu er Kuku spærret inde. Nu er mor ulykkelig. Nu er Bent tavs.” ). Men broren har ikke voldtaget hende, det er rent opspind fra hendes side ( linje 211: Måske ved moren det. At det bare var noget hun sagde. At det kun er ord. ). Derved følger vi hendes flugt fra sin løgn, og de tanker hun gør sig om hændelsen og grunden til denne. Endvidere oplever vi en mystisk person, der forfølger hende gennem hele hendes rejse, i starten tror man, at han er en med rejsende, men senere erfare man at denne person er et symbol på hendes dårlige samvittighed. Person er altså ikke virkelig, men kun en metafor.

[...]

 

 

 

/

/

osv.

 


Skriftlig fremstilling

Emnebehandling

Danskfaglig viden og metode

Her evalueres den skriftlige fremstilling, fx kommenteres tegnsætningen

Evaluering af ovenstående

Evaluering af ovenstående

Karakter for denne opgave: X

Genafleveringsopgave: Gør dette anderledes . Alle rettelser og tilføjelser skal skrives med rød skriftfarve, så jeg kan se, hvad du har ændret, når du afleverer dette dokument igen.

 

 

Symboloversigt til minimal marking

/ = tegnfejl, dvs.tegn mangler eller skal sættes eller ændres (fx komma til punktum)

↔ = et ord skal deles

” = fejl i forbindelse med citat og kildeangivelse

(Se Eva Heltberg: Skriv løs – slet og ret, dansklærerforeningen, 2009)

 

Som alternativ til genafleveringsopgaven kan læreren fx nøjes med at markere formelle fejl, som eleven kan arbejde med, inden den endelige version af opgaven afleveres og rettes mere dybdegående.

 

 

Genaflevering

En af fordelene er, at lærer og/eller elev udvælger en række fokuspunkter, der skal arbejdes med inden genaflevering. Det bliver lettere for læreren at tage det individuelle hensyn til eleven, og eleven opnår ideelt set en større ansvarsfølelse og en større følelse af ejerskab over opgaven.

 

Ved returnering af en rettet opgave kan nedenstående skema vedlægges. Eleven udvælger fx 5 fokuspunkter (på baggrund af lærerrettelser).

 

Navn:

 

 

Inden genaflevering vil jeg arbejde med følgende 5 punkter:

 

(fx ”god indledning”, ”stave sammensatte navneord i et ord” eller ”huske belæg ved påstande”)

1

 

2

 

3

 

4

 

5

 

 

 

Skemaet, den første udgave af opgaven og den omskrevne opgave (genafleveringen) afleveres samlet til læreren, som retter den nye udgave – med særligt fokus på elevens udvalgte indsatsområder.

 

Skabeloner til feedback på skriftlige opgaver

Nedenfor er skitseret tre forskellige skabeloner til arbejdet med den skriftlige dimension i samfundsfag. En til undersøgelse, en til sammenligning og en til den skriftlige synopsis, der bruges i forbindelse med den mundtlige eksamen i samfundsfag. Den grundlæggende ide i disse tre skabeloner er at eleverne undervejs i skriveprocessen bliver mere bevidste om hvad der kræves af dem i bestemte typer af opgaver og på bestemte taksonomisk niveauer. Altså en stilladsering - et forsøg på at tydeliggøre og ”afkode” kravene til de skriftlige opgaver for eleverne.

 

I arbejdet med skabelonerne opdeles skriveprocessen omkring en skriftlig opgave i tre dele.

 

Eleverne arbejder i første omgang med at få udfyldt den relevante skabelon. Det kan ske som en selvstændig opgave med tildelt elevtid, hvor eleverne arbejder hjemme og afleverer skabelonen efterfølgende. Alternativt arbejder eleverne med skabelonen på klassen umiddelbart efter at opgaven er givet for, og læreren kan så guide undervejs i udfyldelsen af skabelonen. Den sidste variant er at foretrække første gang der arbejdes med skabeloner så eleverne vænnes til arbejdsformen. En vigtig del af elevernes arbejde med skabelonen er at de afslutningsvis skriver hvad de gerne vil have respons på.

 

Responsdelen kan fungere ganske traditionelt hvor læreren sidder ved skrivebordet eller bag skærmen, og giver skriftlig respons direkte i elevens udfyldte skabelon. Der kan selvfølgelig rettes ”bredt”, men det er en fordel at læreren fokuserer sine kommentarer i forhold til elevens udfyldte responsfelt i skabelonen.  Dermed motiveres eleven til at forholde sig aktivt og reflekterende til sin egen opgave. 

 

En anden mulighed er at eleverne i mindre ”rettegrupper” giver hinanden respons på de udfyldte skabeloner. Når skabelonerne er udfyldt elektronisk er det enkelt at sende kommentarerne videre på mail eller på USB. Denne øvelse afprivatiserer skriveprocessen, og giver eleverne mulighed for at lære af hinanden.  Ofte er eleverne gode til at vurdere kvaliteten af de forskellige besvarelser, og når de ser andres besvarelser får eleverne muligheder for at kunne identificere den gode og den mindre gode skabelon.  Det vigtige er at eleverne reflekterer over opgaven og forklarer med egne ord, hvordan besvarelserne kan blive bedre. Eleverne er som regel i stand til at vurdere en gode skabelon i forhold til en mindre god. De har dog ofte svært ved at begrunde, hvorfor der er forskel i kvaliteten. Når vi beder eleverne om at kommentere andre elevers besvarelser bliver de mere bevidste om hvad der kræves af de forskellige typer af opgaver og på de forskellige taksonomiske niveauer.

 

Når eleverne har modtaget respons på skabelonen skriver de så den endelige opgave. Skabelonen og rettelserne fungerer som forlæg og hjælper til med at strukturere skrivningen.

 

 

Navn:

 

 

Hold:

 

Taksonomisk niveau: Undersøgelse

Som forberedelse på skrivningen af din samfundsfaglige undersøgelse skal du udfylde nedenstående skema. Ud for hvert bilag skriver du:

1)       Stikord til hvilke problemfelter og nøgleord der knytter sig til hvert bilag.

2)       Hvilken dokumentation kan du finde i bilaget: citater, tal, figurer?

3)       Hvilke begreber, modeller eller faglige teorier kan du bruge til at belyse problemfeltet?

4)       Kig til sidst din skabelon igennem og overvej hvad du præcist har behov for respons på for at komme videre i skriveprocessen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Samfundsfagligt problemfelt - nøgleord

 

 

Dokumentation:

Faglig værktøjskasse:


Bilag 1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag 2:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag 3:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Jeg vil gerne have respons på:

 

 

 

 

Lærerens respons:

 

 

 

 


Navn:

 

 

Hold:

 

Taksonomisk niveau: Sammenligning

Som forberedelse på skrivningen af din samfundsfaglige sammenligning skal du udfylde nedenstående skema. Ud for hvert bilag skriver du:

1)       Skriv stikord til hvilke samfundsfaglige problemfelter der går på tværs af bilagene. Udfyld felterne under problemstillinger.

2)       Hvilken dokumentation kan du finde i bilaget: citater, tal, figurer – skriv under Bilag 1 og bilag 2. Skriv under ”bilag 1” og ”bilag 2”

3)       Klargør i stikordsform hvad forskelle og ligheder er – skriv stikord under sammenligning

4)       Hvilke begreber eller faglige teorier kan du bruge til at belyse problemfeltet – skriv stikord i den faglige værkstøjskasse.

5)       Kig til sidst din skabelon igennem og overvej hvad du præcist har behov for respons på for at komme videre i skriveprocessen.

 

 

 

Problem-stillinger

 

 

Bilag 1

Dokumentation

citater

 

Sammenligning

Forskelle vs. ligheder

 

Bilag 2

Dokumentation

citater

 

Faglig værktøjskasse


1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Jeg vil gerne have respons på:

 

 

Lærerens respons:

 

 


Navn:

 

 

Hold:

 

Synopsis

Som forberedelse på skrivningen af din samfundsfaglige synopsis skal du udfylde nedenstående skema.

1)       Gennemlæs materialet og formuler under problemformuleringen hvilket samfundsfagligt problem du vil arbejde med og belyse på tværs af bilagene.

2)       Udarbejd herefter problemstillinger der peger tilbage på din problemformulering. Udfyld felterne under problemstillinger.

3)       Skriv på stikordsform hvilke samfundsfaglige teorier, begreber og modeller du kan bruge til at arbejde med dine problemfelter der går på tværs af bilagene.

4)       Hvilke faglige pointer kan du finde i bilagene: citater, tal, figurer – skriv dokumentationen under bilag 1 og bilag 2 osv.

5)       Hvilke begreber eller faglige teorier kan du bruge til at belyse problemfeltet – skriv stikord i feltet ”Faglig værkstøjskasse”.

6)       I feltet ”konklusion” skriver du svaret på dine problemstillinger eller om du kan be- eller afkræfte dine hypoteser samt svaret på din problemformulering

6)       Kig til sidst din skabelon igennem og overvej hvad du præcist har behov for respons på for at komme videre i skriveprocessen.

 

 

 


Hovedspørgsmål

 

 

Problemstillinger/hypoteser

 

 

 

1)

2)

3)

 

 

 

 

Teorier og begreber

 

 

 


Analyse

  • Bilag 1
 
  • Bilag 2
 
  • Bilag 3
 
  • Bilag 4
 
  • Eget bilag

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Faglige pointer –

dokumentation 

 

 

Faglig værkstøjskasse

Kobling til teori – begreber og modeller

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Konklusion

  • Problemstillinger
 
  • Hovedkonklusion

 

 

 

 

 

 

Jeg vil gerne have respons på:

 

 

 

 

Lærerens respons: