Dansk

Indhold

1. Danskfagets bidrag til den fælles terminologi

2. Stilladsering og de danskfaglige genrer

3. Procesevaluering - fra feedback til feedforward

4. Sociale medier og ny skriftlighed

5. Skriveøvelser - til hverdag og fest ;)

 

Danskfagets bidrag til den fælles terminologi

1)  Genrekompetence

 

1.       Hvordan de tre danskfaglige genrer adskiller sig fra større skriftlige opgaver

 

·         Øvelser der træner essay, kronik og litterær artikel

 

·         Dogmeskriveøvelser som optakt til dansk-historieopgaver

 

      2. Øvelser der træner en bred genrebevidsthed:

 

·         Genrejonglering: Fx datingprofil, dagbog, nekrolog, stillingsannonce (Barokforfatter søges…) sociale medier

 

·         kommunikationsmodellen

 

 

2)  Metodisk kompetence

 

·         Dokumentation i forbindelse med litterær analyse

 

·         Hvordan laver man en karakteristik af argumentationsformen i en kronik?

 

·         Hvad er forskellen på at tage afsæt i en litterær tekst og analysere den?

 

·         Inddragelse af andet materiale i en diskussion/perspektivering

 

 

3)  Argumentationskompetence

 

·         Hvordan er den faglige argumentation i de tre genrer?

 

·         Ledesætninger der lægger op til citater og fremhæver deres relevans

 

 

4)  Strukturel kompetence

 

·         Kohæsion og kohærens

 

·         Sproglige signaler, der viser læseren opgavens sammenhæng

 

○    Forbindersætninger og - ord

 

○    nøgleord (synliggøre fokus)

 

·         Layout (overskrift, afsnitsinddeling)

 

·         Sproglig forbindelse mellem egen tekst og citater

 

·         Sammenhæng mellem indledning og konklusion (generelt rød tråd i opgaven)

 

·         Hvilken funktion har de enkelte afsnit i opgaven?

 

 

5)  Sproglig kompetence

 

 

a.   Webbaserede grammatikøvelser fx www.sproget.dk eller grammatikværkstedet på www.krydsfelt.gyldendal.dk

 

b.  Sprogligt fokus i forbindelse med retning af stile (fx ud fra Ole Togebys stile stiltræk/Heltbergs minimal marking)

 

c. Øvelser der træner varieret sætningskonstruktion:

 

·         bytte rundt på sætningernes led for at se hvilken virkning det har (“Sommer var det i et Hjørne af Hegnet”, Søren Ulrik Thomsens digte, elevernes egne formuleringer)

 

 

 

 

6)  Proceskompetence

 

·         I forbindelse med omlagt elevtid: øvelser i grupper der fører dem igennem førskrivningsfasen som optakt til stil

 

·         Genaflevering af opgaver

 

·         Tænkeskrivningsøvelser (førskrivefasen): Fx hvad handler novellen om? Hvad kendetegner det moderne gennembrud?

 

·         At give og modtage respons undervejs i skriveprocessen.

 

 

 

Stilladsering og de danskfaglige genrer

 

LITTERÆR ARTIKEL

 

Træning af specifikke analysedele:

Her med personkarakteristik som eksempel (eleverne har arbejdet med teksten på klassen)

 

Karakteristik – elevtid 2 timer

 

Opgave: I denne opgave skal du skrive en karakteristik af drengen i Igazio Silones novelle Besøg i fængslet. Den skal skrives som den voksne jegfortællers karakteristik af sig selv som dreng. Opgaven skal fylde ca. 350 ord.

 

Overskrift: En drengs udvikling

Hertil skal du tilføje en underoverskrift, der udtrykker dit fokus i opgave.  

 

Vejledning:

Brug din viden var vores arbejde med teksten til at

●     få overblik over tekstens konkrete informationer om drengen (fx hans miljø, hans alderstrin og hans personlige udvikling)

●     finde frem til de situationer, hvor der sker en udvikling med ham. Undersøg om en af dem fx er mere væsentlig end de andre

●     gøre dig klart, hvilken udvikling der sker

●     overveje et fokus for din fortællers karakteristik – det kan være en hjælp at prøve at opsummere dit/hans indtryk af drengen i en enkelt sætning

 

Når du skriver teksten skal du være opmærksom på, hvordan du bruger sproget og på, at teksten primært er en karakteristik, mens novellen er en fortælling.

 

Vurdering:

Din opgave vurderes på evnen til at give en præcis og fokuseret personkarakteristik inden for en fastlagt ramme og med en ordgrænse.

 

 

 

 

Om at disponere

 

I det skriftlige basiskursus i begyndelsen af 1g lærte du, at du skal planlægge din skrivning, så du ved, hvad du vil med de enkelte afsnit. På den måde sikrer du dig en rød tråd gennem besvarelsen. Samtidig vil det gå meget hurtigere at skrive selve opgaven, fordi du ved, hvad der skal stå hvor, og hvilke pointer du skal skrive dig frem til i de enkelte afsnit.

 

Denne afleveringsopgave skal træne din evne til at strukturere en litterær artikel. Teksten, som skal danne udgangspunkt for opgaven, er folkevisen Torbens datter

 

Opgaven består af din disposition til en litterær artikel om Torbens datter. Start med at læse venstre del af skemaet på næste side og skriv stikord til følgende punkter:

         

·                     Hvilke funktioner har en indledning? 

·                     Hvad kan en form- og indholdsanalyse kan indeholde?

·                     Hvad kan perspektiveringen forholde sig til?

 

Udfyld derefter højresiden. Vær opmærksom på at der ligger et stort forarbejde med tekstlæsning samt idefase og indsamlingsfase, inden du kan skrive din disposition. Desuden skal du fokusere på ”det kvalificerede valg”, dvs. at enhver tekstiagttagelse skal føre et sted hen, den skal bruges til noget.

 

 

Indledning:

 

·        

 

·        

 

 

 

Hoveddel:

 

·         Skal indeholde selve analysen og have en logisk rækkefølge for læseren

 

 

Analysen skal bestå af en formanalyse og en indholdsanalyse

 

En formanalyse kan indeholde:

 

·        

 

·        

 

 

 

 

En indholdsanalyse kan bestå af:

 

·        

 

·        

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Afslutning:

·         Skal samle trådene i en konklusion, sætte teksten i perspektiv og gerne give læseren noget at tænke over.

 

 

Perspektiveringen kan forholde sig til:

 

 

 

Noter stikord til din indledning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Noter i stikord hvad din formanalyse skal indeholde og vise

 

 

 

 

 

Noter overskrifter på de ”kasser” du vil arbejde med og skriv stikord til de enkelte ”kasser”: Hvad skal der stå i dem, og hvad skal de vise?

 

 

Husk: Du finder selv en fornuftig rækkefølge af de form- og indholdselementer, som du på baggrund af kvalificerede valg tager med.

 

 

 

 

 

Noter stikord til din konklusion og din perspektivering: Hvad vil du vise med den? Hvad skal læseren tænke videre over?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Om at argumentere

 

En velskrevet litterær artikel bygger på belæg fra teksten, dvs. du skal argumentere for dine påstande i analysen ved at henvise til konkrete steder i teksten. Uden citater er din analyse og fortolkning blot en påstand! Denne afleveringsopgave træner derfor din evne til at udvælge de bedste og mest relevante citater fra teksten.

 

Teksten, som skal danne udgangspunkt for opgaven, er folkevisen Torbens datter.

 

Opgaven består af din disposition til analysen samt de citater fra teksten, som du vil bruge som belæg i de enkelte analyseafsnit (form- og indholdsanalyse). Du skal altså ikke skrive selve analysedelen men selvfølgelig gøre dig tanker om indholdet og skrive noter til dig selv, før du kan udvælge dine citater.

 

 

 

KRONIK

 

”På vej mod kronikken”

 

Første delopgave:

●        Som lektie skal du læse teksten ”……..” og skrive noter til dens hovedsynspunkt og undersynspunkter.

●        Giv hinanden respons parvis på jeres noter og bliv enige om, hvad der er hovedsynspunkt og undersynspunkter.

●        Skriv herefter selv en redegørelse for tekstens synspunkter på ca. 1- 1½ side (aflevering)

 

Anden delopgave:

●        Formuler problemstillingen i teksten.

●        Udfyld nedenstående skema med argumenter for og imod problemstillingen i teksten.

 

Pro

Contra

 

 

 

 

 

Tredje delopgave:

●        Læs om at skrive en kronik i bogen litterær artikel, kronik og essay. De skriftlige genrer i dansk (side 105-108). Skriv herefter en diskussion af teksten problemstilling med udgangspunkt i dit skema fra anden delopgave.

 

 

 

(Til læreren:)

 

Delopgave A, der i en enkel form indøver centrale elementer i tilknytning til arbejdet med nogle af de teksttyper, man typisk møder i gymnasiet. Eleven får respons på denne del af opgaven, hvorefter opgaven omarbejdes og integreres i delopgave B.

 

Delopgave B, der er den endelige opgavebesvarelse, introducerer og træner essayet som én af de overordnede grundgenrer i gymnasiet.

 

(Til eleven:)

 

Opgaveformulering:

Opgaven tager udgangspunkt i artiklen ”Gymnasieelever: Første halve år er spild af tid” (offentliggjort i Politiken, 5.2.2011)  http://politiken.dk/uddannelse/ECE1187474/gymnasieelever-foerste-halve-aar-er-spild-af-tid/

Du skal skrive en redegørelse for synspunkterne i artiklen og efterfølgende diskutere disse.

Læringsmål: redegørelse, argumentationsanalyse, diskussion og argumentation.

 

Læs som forberedelse kap. 8 samt s. 144-146 i Dansk i grundforløbet (eller anden grundbog)

 

Delopgave A

Skriveforberedelse

1. Læs artiklen ”Gymnasieelever: Første halve år er spild af tid” igennem, idet du markerer med én farve, når der i artiklen fremføres synspunkter, og med en anden farve, når der fremføres argumenter herfor.

 

2. Skriv en redegørelse for de vigtigste synspunkter og argumenter i teksten.

 

3. Læs artiklen igennem igen, idet du denne gang understreger de sproglige markører i teksten, der viser, hvordan skribenterne argumenterer (argumentmarkører, argumentationskneb, retoriske appelformer osv.).

 

4. Skriv om, hvordan skribenterne argumenterer for synspunkterne, idet du dokumenterer med teksteksempler.

 

Opgave til aflevering (2½ elevtimer)

 

Respons

Du får respons på, hvor klart og præcist du sammenfatter tekstens hovedsynspunkter og argumenter herfor, og hvordan du karakteriserer skribenternes argumentation med inddragelse af relevant dokumentation.

 

Delopgave B

Skriveforberedelse

 

1. Læs om kronikken s. 147 i Dansk i grundforløbet (eller anden grundbog)

 

2. Læs modelteksten (find en kronikopgave på www.studienet.dk):

 

- Giv hvert afsnit i den udleverede opgave en overskrift, og diskuter, hvordan op-gaven er bygget op.

- Diskuter, hvordan skribenten gør rede for tekstforlæggets synspunkter og argumentation, og hvordan skribenten bygger sin diskussionsdel op.

- Diskuter, hvilke ord og vendinger der er karakteristiske for denne opgavetype.

 

3. Læs responsen, du har fået på delopgave A, og arbejd med de fokuspunkter, responsen formulerer.

 

4. Skriv din kronik, idet du bruger delopgave A som udgangspunkt for en diskussion af synspunkterne i teksten. Du skal tage kritisk stilling til synspunkterne og huske at argumentere for dine holdninger. Du skal til besvarelsen skrive en indledning, hvor du teksten og emnet, og en afslutning, hvor du kort sammenfatter besvarelsen.

 

Opgave til aflevering (2½ elevtimer)

 

Evaluering

Din besvarelse bliver vurderet på, hvordan du kobler redegørelsen og argumentations-analysen sammen, hvordan du folder din diskussion af synspunkterne ud, og i hvor høj grad du argumenterer lødigt og veldokumenteret for dine synspunkter.

 

Kilde: www.detnyforlag.dk

 

 

ESSAY

 

”Guldgravermetoden”

Formål: At træne elevernes kreativitet, fantasi og refleksion. Øvelsen kan med fordel anvendes i elevernes første møde med essayet og dets genrekrav.

Fremgangsmåde:

·          Eleverne lytter til musik eller iagttager et kunstværk i fem minutter

·         Stofgenerering: Eleverne skriver stikord og sætningsbrokker, der beskriver deres oplevelse. Smagsdomme og analyser er forbudt, men ellers netop ingen censur.

·         Eleverne skriver en tekst på ti linjer, hvor ti ”guldklumper” fra stofgenereringsfasen bruges. Denne tekst gemmes af eleven selv, fx i ”Essays-portefolie”. Den rettes ikke af læreren.

·         Processen gentages eventuelt tre gange, således at metoden indarbejdes og eleven har tre korte tekster.

·         Eleverne giver hinanden respons parvis på – ”del og stjæl” hinandens idéer.

·         Eleven udvælger sin bedste ”guldklump-tekst” og skriver et kortere essay på en side som den færdige opgave. Musikstykkets eller kunstværkets titel er overskriften på opgaven.

 

Mere inspiration kan findes på www.emu.dk

 

 

 

At skrive en indledning

 

Inden dit essay rigtigt kommer i gang, skal du forholde dig til teksterne i opgaveformuleringen. Disse skal være dit udgangspunkt, når du skal indlede dit essay. Dette kan du gøre på følgende måde:

 

  • Tænk i en pangindledning (teaser), der slår tekstens emne/tema an og griber læseren

 

Eksempel: Slår man ordet tale op i Politikens Nudansk Ordbog, får man følgende definition af ordet: ”Det at udtrykke sig mundtligt med ord”, mens ordet samtale bliver defineret: ”Det at tale sammen og udveksle synspunkter og oplysninger”. Den klare forskel på de to ord ligger i, at mens tale kun går én vej, går samtalen begge veje med en vis form for engagement i både at lytte og tale med den anden part.

 

Fx kan du begynde med at definere emnet, eller du kan bruge et centralt citat fra din tekst. Du kan også inddrage citater fra andre steder end dit tekstmateriale, hvis det har relevans. Handler dit essay om normalitet, kunne en indledning begynde på følgende måde med et citat:

 

Eksempel: En klog mand ved navn Albert Camus sagde engang: ”De færreste er klar over, at nogle mennesker må anstrenge sig enormt bare for at virke normale.”

 

Det er dog vigtigt, at din indledende sætning, hvad end det er et citat eller en definition, har en relevans for resten af dit essay, og at den er fængende og kan fastholde læseren.

 

·                     Præsentér læseren for én eller flere af tekstens hovedpointer og synspunkter

 

Eksempel: Netop sammenstødet mellem tale og samtale – og mangel på sidstnævnte – behandler direktøren i Vestas, Morten Albæk, i uddraget ”Smalltalkere” fra bogen ”Nedslag – mellem det vi siger og det vi gør” 2008. Han proklamerer i sit uddrag: ”[...] hvis du er vokset op i en kommunikationskultur, der ikke differentierer mellem form og indhold, og som sætter kvantitet højere end kvalitet, ja, så er det min overbevisning, at du er ude af stand til at deltage i en samtale” og ”Cirka hver tredje unge menneske føler sig med en vis hyppighed ensom”.

 

Når du skal præsentere hovedpointerne kan du evt. bruge et citat til at illustrere, hvad emnet handler om.

 

·                     Lav en optakt til hoveddelen af dit essay, hvor du trækker noget frem, som du særligt vil fokusere på i din opgave

                                                                                              

Eksempel: Men hvorfor er der ifølge Morten Albæk så mange, der føler sig ensomme, når vi konstant opbygger nye relationer og udvider vores netværk? Og gør vores udvidede kommunikation os virkelig ude af stand til at føre en rigtig samtale?

 

Denne optakt til essayets hoveddel kan, som i eksemplet, skrives ved at stille et helt centralt spørgsmål i forhold til emnet, som du netop vil undersøge nærmere i essayet.

 

Opgave: Skriv 3 forskellige indledninger til dit essay (opgave udleveres af din lærer) efter samme model som de tre ovenstående punkter. Byt herefter med en af dine klassekammerater og giv hinanden feedback på, hvorvidt det er lykkedes jer at ramme essaygenren og skabe en indledning, der giver læseren lyst til at læse videre.

 

 

(Til læreren:)

Følgende opgave består af to dele:

 

Delopgave A, der i en enkel form indøver centrale elementer i tilknytning til arbejdet med nogle af de teksttyper, man typisk møder i gymnasiet. Eleven får respons på denne del af opgaven, hvorefter opgaven omarbejdes og integreres i delopgave B.

 

Delopgave B, der er den endelige opgavebesvarelse, introducerer og træner essayet som én af de overordnede grundgenrer i gymnasiet.

 

(Til eleven:)

 

Opgaveformulering:

Du skal skrive et essay, som tager udgangspunkt i artiklen ”Gymnasieelever: Første halve år er spild af tid” (offentliggjort i Politiken, 5.2.2011) http://politiken.dk/uddannelse/ECE1187474/gymnasieelever-foerste-halve-aar-er-spild-af-tid/

 

Læringsmål: beskrivelse, definition, eksemplificering, refleksion.

 

Delopgave A

Skriveforberedelse

Du skal fortælle din sidekammerat om en episode eller en oplevelse fra dit første halve år i gymnasiet, som du synes, har haft betydning for dig, og som efter din mening har givet dig bedre forudsætninger for dit valg af studieretning, eller som tvært imod har gjort det vanskeligere for dig at vælge.

1. Lav en brainstorming, der knytter sig til episoden eller oplevelsen.

Kig nærmere på dine stikord, idet du ordner dem til et mindmap ved at tegne forbindelseslinjer mellem stikordene, så du tydeliggør de indbyrdes tilhørsforhold mellem ordene. Hvis du i den forbindelse kommer på yderligere ord (ting, fænomener), noterer du disse.

 

2. Fortæl din sidekammerat om episoden, idet du (uforpligtende) støtter dig til dit mindmap. Du skal forsøge dig frem, søgende og spørgende, nysgerrigt afprøvende.

 

3. Skriv din fortælling ned, husk så mange (væsentlige) detaljer som muligt. Bearbejd din mundtlige fortælling med bevidsthed om, at (nogle af) de træk, som er karakte-ristiske for den mundtlige fortælling, også kommer til at kendetegne din tekst.

 

Opgave til aflevering (2 elevtimer)

 

Respons

Du får respons på, hvordan du formår at beskrive den konkrete episode eller oplevelse så anskueligt, at det er muligt for læseren at danne sig et billede af situationen og af de tanker, du har gjort dig i den forbindelse.

 

Delopgave B

Skriveforberedelese

 

1. Læs om essaygenren s. 147 i Dansk i grundforløbet (eller anden grundbog)

 

2. Læs modelteksten (find et essay på www.studienet.dk):

 

- Giv hvert afsnit i modelteksten en overskrift, og diskuter, hvordan essayet er bygget op.

- Undersøg, hvordan skribenten indleder og afslutter sit essay.

- Diskuter, hvilke ord og vendinger der er karakteristiske for denne opgavetype.

 

3. Læs den respons, du har fået på delopgave A, og arbejd med de fokuspunkter, responsen formulerer.

 

4. Skriv dit essay, idet du bygger videre på delopgave A og inddrager synspunkter fra artiklen ”Gymnasieelever: Første halve år er spild af tid” i dine refleksioner over, om du synes, grundforløbet har haft betydning for dit valg af studieretning, eller om det tvært imod har vanskeliggjort dit valg.

 

Gå ud fra følgende definition af essayet:

»en afrundet ikke-fiktiv prosatekst; en personlig og subjektiv, smidig og rummelig, ubesværet og gerne mundret fremstilling. Forfatter-jeget er tekstens ræsonnør og fortæller; emnet er anledning til forfatter-jegets livsfilosofiske selvudfoldelse. Teksten har karakter af en igangværende tankeproces«

 

 

Kilde: www.detnyforlag.dk

 

 

 

 

Procesevaluering

 

Fra feedback til feedforward

 

Det tager lang tid at rette en dansk stil. Og det tager bare RIGTIG lang tid at rette 28 danske stile. Det er derfor et faktum, at der altid vil gå et vist tidsrum fra en klasse afleverer deres stile, til de får deres rettede versioner tilbage. For mange dansklærere er det desuden forbundet med noget af en kraftpræstation at rette et sæt danske stile, og man drager et lettelsens suk og får saligt smil om munden, når den sidste karakter er skrevet ind. Alligevel kan man godt sidde tilbage med en noget ærgerlig fornemmelse af, at der ofte er tale om mere eller mindre spildte kræfter: I næste stil er det mange af de samme fejltyper, der optræder igen og igen. Pga. tidsrummet mellem aflevering og returnering er selve opgaveprocessen for længst glemt hos eleven, og mange af eleverne vil derfor udelukkende fokusere på karakteren. Lærerkommentaren levnes ikke mange blikke.

 

En del af løsningen på dette problem ligger muligvis i, at man ændrer på sin traditionelle stileretterpraksis, så der i højere grad bliver tale om fremtidsrettelser i stedet for udelukkende fortidsrettelser. Denne ændring involverer et skifte fra feedback til feedforward, så man ikke kun anvender summativ - men også i meget højere grad formativ evaluering.

 

  Formativ og summativ evaluering

 

Formativ evaluering er procesorienteret undervejsevaluering i modsætning til den summative evaluering, der afslutter læreprocesser. En afgørende forskel på de to evalueringsformer findes med hensyn til den kontrakt, der er mellem lærer og elev omkring teksten. Den formative evaluering bygger på en kontrakt om, at de afleverede tekster er foreløbige, ikke-færdige produkter. Læreren får rollen som coach, og kritikken skal rettes mod forbedring i stedet for mod bedømmelse. Herved bliver fejl også opfattet som meningsfulde, fordi de fungerer som vigtige led på vejen mod en større faglig forståelse og et bedre produkt. Spillereglerne for den summative evaluering indebærer derimod, at fejl opfattes om mangler, der trækker ned i den faglige bedømmelse af det nu færdige produkt.

 

Det øgede fokus på at styrke den formative evaluering indebærer ikke en afvisning af den summative evaluering. Den summative evaluering er afgørende vigtig, fordi den fungerer som motivation for elevernes øgede arbejdsindsats med undervejsrettelserne. 

 

Forskellige metoder til formativ evaluering

 

Det er en klar fordel at arbejde med forskellige delmål undervejs i skriveprocessen. Dvs. at man på forhånd aftaler bestemte fokuspunkter, som man giver eleverne respons på. Det er med andre ord ikke afgørende, at alle fejl og mangler registreres. Særlige fokuspunkter kunne fx være genrebevidsthed, argumentation, tegnsætning eller struktur. Ved formativ evaluering gælder det generelt, at der til en kommentar til noget, der ikke fungerer, også følger en fremadrettet vejledning til, hvordan eleven fremover kan undgå at lave samme fejl igen.

 

2.       Minimal marking: Denne metode er velegnet hvis de formelle fejl er et fokuspunkt. Her bruges et system af rettekoder eller symboler som skrives i margenen fx ved at bruge Words kommentarfunktion. Der kan fx være en rettekode til regulære stavefejl, tegnfejl etc.  Pointen er, at opgaverne rettes hurtigt igennem for formelle fej vha. minimal marking. Eleverne får dernæst fx 15 min. til at finde og rette de angivne formelle fejl, hvorefter opgaven afleveres igen. De fejl, der rettes af eleven, tæller ikke med i den endelige bedømmelse. Se Heltberg (2009) for yderligere information.

 

3.       Screen-catcher: Der er mulighed for at give elektronisk respons vha. en screen-catcher, hvor der bliver tale om en kombineret billede- og lydfil. Nogle vil måske opleve, at denne type respons er hurtigere at give, fordi det mundtlige sprog har en mere spontan karakter og tillader en mindre struktureret form end det skriftlige sprog.

 

4.       Elevrespons: Man kan vælge at lade eleverne give respons på hinandens foreløbige produkter. Ved denne metode er det altafgørende, at der opstillet et tydeligt sæt spilleregler hvad angår responsen, så man ikke oplever, at nogen elever føler sig trådt på eller ydmyget. Tryghed og gensidig respekt er vigtige komponenter. Det kan derfor være en rigtig god ide sammen med eleverne at formulere en række punkter for hvordan man hhv. giver og modtager respons. Et eksempel kan ses her: skriftlighed.fr-gym.dk/skrivekultur/Skrivekultur/formativ_elevrespons.html. Et andet eksempel er givet i Heltberg (2009), s. 165. Det er også en mulighed, at eleverne afleverer anonymt, så eleverne ikke ved hvis opgave, de giver respons på.

 

For at fokusere elevresponsen er det en stor fordel at have opstillet en række tydelige fokuspunkter, som eleverne giver respons ud fra. Det kan være nogle fælles fokuspunkter, som man som lærer har opstillet, men man kan også overveje at lade den enkelte elev formulere fx tre punkter, som hun gerne vil have konstruktiv respons på.

 

Eksempler på fokuspunkter kunne være:

 

 

·         Om sproget er fejlfrit

 

·         Om indledning og afslutning hænger godt sammen

 

·         Om der er gode overgange mellem afsnittene

 

·         Om du citerer og henviser korrekt

 

·         Om det er tydeligt, hvornår det er dig, hhv. kilderne, som ’taler’

 

 

  • Eller:

 

●     Hvad er det bedste ved teksten?

 

●     Hvilke tre elementer kunne forbedres?

 

●     Hvad vil det betyde for teksten, hvis disse elementer ændres?

 

 

Elevresponsen bør også være konstruktiv, dvs. at de responsgivende elever kommer med konkrete forslag til, hvordan teksten kan forbedres.

 

5.       Portfoliopraksis: Ud fra en formativ evalueringsvinkel kan det være en god ide at eleverne samler alle deres rettede stile i en portfoliomappe. En portfoliomappe giver eleven mulighed for at få et overblik og sin egen faglige progression. Desuden får eleven et arkiv, hvor hun kan finde eksempler på at vellykkede tekster eller tekststykker. Det kunne eksempelvis være en god indledning eller eksempler på formuleringer, der er velegnede som ledesætninger inden for de danskfaglige genrer. Man kan af og til – måske ved skoleårets afslutning – lade eleverne aflevere deres samlede portfolio evt. i forbindelse med en selvevaluringsopgave (se nedenfor). På denne måde er det muligt at få et overblik over elevens skrivekompetencer og dermed give fremadrettet respons på de fejl eller mangler, der viser sig at være særligt vedholdende. 

 

6.       Selvevaluering: En af fordele ved at eleverne har deres danske stile samlet i en portfoliomappe er, at de får mulighed for at danne sig et overblik over deres egen læring. Ved selvevaluering evaluerer eleven sine egne tekster, hvilket ofte vil tvinge eleven til at læse lærerkommentarerne i tidligere afleveringer og dermed reflektere over egen læring og progression mht. de skriftlige afleveringer. Det kan være en god idé, at lade eleven formulere, hvad hun selv konkret vil gøre fremadrettet for at undgå at lave de samme fejl igen og igen.

 

 

Et eksempel på en opgave til selvevaluering:

 

 

Læs alle dine stile fra portfoliomappen inkl. rettelser og kommentarer igennem. Skriv herefter en tekst på ca. 250 ord om følgende:

 

·                     Hvad er dine styrker og svagheder i skriftlig fremstilling?

 

·                     Hvordan har du udviklet dig, siden du skrev din første stil?

 

·                     Hvad kan du konkret gøre for at forbedre dine stile?

 

 

 Afsnittet er skrevet med lån og inspiration fra bl.a.:

 

Heltberg, Eva: Skriv løs – slet og ret (Dansklærerforeningens Forlag, 2009)

 

Krogh, Ellen og Mi’janne Juul Jensen: Portfolioevaluering og portfoliodidaktik (Dansklærerforeningens Forlag, 2009)

 

Langdahl, Berit Riis m.fl.: Krydsfelt. Grundbog i dansk (Gyldendal, 2010)

 

                                                                

 

 

 

 

Sociale medier og ny skriftlighed

 

 

Web highlighter og sticky notes

Fx: Diigo.com

Kan bruges til

Eleverne kan identificere og markere via highlight og/eller sticky notes

·         fx nøglebegreber, meta-sprog, struktur i elektroniske tekster (også elevproduktioner)

 

Mulighed for deling

ja - med hinanden og med læreren

Formativ evaluering

via deling:

·         læreren kan følge med i den enkelte elevs arbejde

·         eleverne kan sammenligne

Har afprøvet det

JF

 

 

 

Wiki

Fx google sites

Kan bruges til

Træner:

●     Strukturel kompetence (udarbejde overblik over wiki-struktur inden de skriver, fx via mindmeister, )

●     fokus på nøglebegreber (hvilke begreber skal der linkes fra?)

●     redegørelse som fremstillingsform

●     analyse som fremstillingsform

●     at præsentere tekster/billeder

●     sproglig kompetence (redigere hinandens tekster sprogligt)

 

Mulighed for deling

Alle der har redigeringsrettigheder, kan skrive

Formativ evaluering

Lærer og elever kan give respons via kommentarfelter

Har afprøvet det

MF, KH, JF

 

 

 

Blogs

fx blogspot.com

Kan bruges til

·                     essayfremstillingsform

·                     bevægelsen mellem det konkrete og det abstrakte

·                     den personlige refleksion

·                     forholde sig til det andre har skrevet - inddrage det i egne overvejelser

Mulighed for deling

Overvej om det skal være fælles klasseblog eller eleverne skal have hver sin blog, som andre skal følge med i

 

Formativ evaluering

Lærer og elever kan give respons via kommentarfelter

Har afprøvet det

MF, KH

 

 

 

 

 

 

Debatfora

brug fx allerede eksisterende fora (dr.dk, aviser, filmanmeldelser)

Kan bruges til

·         fremstillingsformer og argumentation i kronikken

·         forholde sig til/inddrage andres synspunkter

Mulighed for deling

Tilgængeligt for alle.

 

Hvis man opretter eget debatforum, kan alle med redigeringsrettigheder skrive.

 

Formativ evaluering

Lærer og elever kan give respons via kommentarfelter (hvis man har oprettet eget debatforum)

 

Nemt at føre op på smartboard, så man kan samle op/give respons i klassen

Har afprøvet det

 

 

 

 

Læseklub på litteratursiden.dk

Kan også bruges som debatforum, hvor man diskutere litteratur

Kan bruges til

●      fremstillingsformer og argumentation i litterære artikler

●      forholde sig til/inddrage andres læsninger

Mulighed for deling

Enhver der er oprettet som bruger på litteratursiden.dk, kan deltage, hvis læseklubben er offentlig

 

Man kan også vælge at gøre sin læseklub privat når man opretter den

Formativ evaluering

Lærer og elever kan give respons via kommentarfelter (hvis man har oprettet privat læseklub)

 

Nemt at føre op på smartboard, så man kan samle op/give respons i klassen

Har afprøvet det

KH (Læsninger af et Dukkehjem) JF (Falkenstjernene, åben for alle)

 

 

 

E-mail

FC

Kan bruges til

Organiseres fx ved at eleverne sidder på 3 rækker. Læreren giver skrivefokus, derefter skriver elever i 5 minutter, hvorefter de videresender mail, til den næste elev i rækken. Derefter stiller læreren nyt fokus, osv.

Træner, fx:

·         redegørelse som fremstillingsform (elever skal gøre rede for tekst de har læst/interview de har hørt)

·         fremstillingsform og argumentation i litterær artikel (“Karakteriser miljøet”)

·         strukturel kompetence (elever kan efterfølgende redigere de forskellige bidrag sammen til sammenhængende tekst)

 

Mulighed for deling

Kun hvis mailtråden sættes som cc til læreren

Formativ evaluering

Eksempler på mailtråde på smartboard - mulighed for opsamling/respons i klassen

Har afprøvet det

KH, MF, JF

 

 

 

Woordle.com

 

Kan bruges til

Omdanner citater til ordskyer hvor de mest centrale ord er fremhævet med stort (fx uddrag af anmeldelse/artikel eller en strofe fra et digt)

 

  • forskellige former for kreativ skrivning ud fra ordskyer
  • hurtigskrivning/refleksionsskrivning/associationsskrivning ud fra ordskyen
  • skriveøvelser der træner det at skrive en indledning
  • perspektiveringsøvelser (inddrag centrale begreber i din perspektivering)
  • Opsamling/samlet fortolkning (inddrag centrale begreber i din …)

Mulighed for deling

Lærerens ordskyer kan gøres offentlige.

 

Elevernes kan skrive i word (deling via mail) eller googledocs/typewithme (mulighed for deling)

Formativ evaluering

Opsamling/respons i fællesskab via smartboard

Eller elever læser eksempler højt

Har afprøvet det

KH, JF

 

 

YouTube

Klassen kan oprette egen kanal (brugernavn/adgangskode det samme for alle elever)

Kan bruges til

Kan man erstatte en skriftlig aflevering med mundtlig?

●      fokus på talersprog og de faktorer talesprog og skriftssprog har tilfælles, fx

○    meta-sprog (fx sætningskoblinger, signaler der angiver sammenhæng/rækkefølge)

○    overgange

○    indledning/afslutning

●      “Minuttet” (inspireret af Sprogminuttet)

○    redegør for xxx på ca. 1 minut

○    træne redegørelsen som fremstillingsform

○    træne defintion/begrebsafklaring

 

Suppler den mundtlige aflevering med et kort manuskript

Mulighed for deling

Alle der har brugernavn/adgangskode kan se

Formativ evaluering

Lærer og elever kan give respons via kommentarfelter

Har afprøvet

KH, MF, JF

Kommunikationsværktøjer

fx Facebook

Kan bruges til

Tekstforståelse:

●     Oprette personprofiler på Facebook, fx Nora og Helmer, Krogsted etc. fra “Et Dukkehjem”. Personerne skal være “venner” med hinanden, så de kan følge med i statusopdateringer og skrive på hinandens væg

●     Eleverne skal lave statusopdateringer/skrive indlæg der viser at de har forstået personernes karakteristika og tekstens problemstillinger. De skal have analyseret, før de kan opdatere personernes profil

Muligheder for deling

De fiktive personer skal have en Facebookprofil, og alle der er venner med dem, kan følge med i deres opdateringer.

 

Spørg evt. klassen om hvordan det er smartest at organisere det på Facebook.

 

Formativ evaluering

 

Har afprøvet det

KH

 

 

 

 

Delingsværktøjer

fx googledocs, typewithme, mindmeister

Kan bruges til

Alle former for tekster for hvor gruppen skal kunne skrive sammen, på samme tid. På den måde undgår man at én person er sekretær.

 

Dog begrænsninger på hvor mange der kan skrive i det samme dokument samtidig.

 

Muligheder for deling

Nem måde at dele på:

●     googledocs

●     typewithme og mindmeister: linket lægges ind i fc

Formativ evaluering

Læreren kan også skrive i elevernes dokumenter - kan følge med i processen mens de skriver og kommentere med det samme

Har afprøvet det

MF, KH, JF

 

 

 

 

Skriveøvelser - til hverdag og fest ;)

 

Bogen “Den ny skriftlighed - skriv i alle fag” indeholder små øvelser, der kan bruges direkte i timerne. Det kan eksempelvist være kreative øvelser, der kan motivere elevernes skrivelyst eller øvelser, der styrker elevernes faglige skrivekompetencer.

 

Vi har udvalg seks øvelser som inspiration, men opfordrer til at man selv går på jagt i bogens godt 100 skriveøvelser.

 

 

●     Appetitvækker (s. 42)

 

●     Vær digter (s.95)

 

●     Kort prosa (s. 96)

 

●     Leg med genrer (s. 97)

 

●     Bare gentag det (s.116)

 

●     Fede formuleringer (s. 126)