Humaniora er den del af videnskaberne, som beskæftiger sig med at undersøge og beskrive "mennesket", i modsætning til fx Naturvidenskab, som beskæftiger sig med at undersøge og beskrive "naturen". Alle sprogfag, og altså engelsk, falder under humaniora.

Hermeneutik

Man omtaler ofte den humanistiske metode "hermeneutikken". Hermeneutikken er kort beskrevet den proces der eksisterer i en fortolkning. Man betragter en tekst, et teaterstykke, et skuespil el.l., og på baggrund af det kendskab, man har til, hvordan verden hænger sammen i det øjeblik, fortolker og vurderer man.

I sagens natur, kan der ikke eksistere en endegyldig fortolkning, da den ståplads, man fortolker ud fra, hele tiden er i forandring - en tekst fra forrige århundrede læses med andre øjne i dag, end den gjorde dengang.

Det betyder også at selve fortolkningen ændrer det ståsted, man fortolker fra - og dermed også fortolkningen, idet at læsningen og forståelsen af en tekst kan give en et nyt billede på verden, som så igen indgår i fortolkningen af endog den selvsamme tekst. Dette fænomen kaldes "den hermeneutiske cirkel".

Analyse og fortolkning er en vigtig faglig metode i engelsk og de andre humanistiske fag. Når vi analyserer og fortolker et objekt (en tekst, en film, et billede, et teaterstykke eller en hvilkensomhelst kunstart) benytter vi engelskfagets metoder.

Metoderne kan deles ind i de taksonomiske niveauer

Laveste taksonomiske niveau:
Her gør vi rede for et objekt ved hjælp af beskrivelse, resume, genrebestemmelse osv.

Mellemste taksonomiske niveau:
Her afdækker vi objektets virkemidler ved hjælp af forskellige analysemetoder som fortælleranalyse, miljøanalyse, kompositionsanalyse, billedsprogsanalyse og meget andet.

Højeste taksonomiske niveau:
Her samler vi vores analytiske betragtninger i en fortolkning, hvor vi afdækker objektets egentlige udtryk og budskab. Det er også her, vi giver en begrundet vurdering af det objekt vi har analyseret. 

En del af engelskfagets fagområde handler om samfundforhold og historie i engelsksprogede lande. At sætte sig ind i de forskellige forhold i fortid og nutid i den engelsktalende del af verden og anvende den viden til at analysere konkrete situationer er også en af engelskfagets metoder.

Sproget er en vigtig del af det engelske fagområde. At kunne karakterisere og skelne mellem forskellige sproglige udtryk mhp. at kunnne fastslå hvor sproget tales, af hvilken befolkningsgruppe det tales og hvilket stilleje, det tales i er en vigtig faglig metode i faget engelsk.

Det er også vigtigt at kunne beskrive de sproglige, retoriske virkemidler, som bruges i en tekst, samt den virkning der opnås.

Forståelse for det engelske sprogs grammatik, udtale og stavning er en forudsætning for, både at kunne drøfte og beskrive sproget på en kvalificeret måde, og også for at kunne videreudvikle sansen for sproget.