Links

Danfoss Universe 
Danfoss Universe er en naturvidenskabelig oplevelsespark, hvor børn og voksne kan lege sig til viden om teknologi og naturvidenskab. Mulighed for skolebesøg.

EMU - Iværksætteri og innovation i undervisningen
Emu'en indeholder en stor samling gode ideer til innovationsundervisning: Gode iværksætterhsitorier, links til TV-udsendelser, konkurrencer, spil, guide til start af egen virksomhed, links til materialer og forløb i Danmark og udlandet (dog i begrænset antal).

Fonden for Entreprenørskab - tidligere Selvstændighedsfonden
Regeringen har i 2009 vedtaget en ny strategi for entreprenørskab og i den forbindelse skabt en fond, der skal finansiere initiativer, der bidrager til vækst i iværksætteri i Danmark. Siden beskriver, hvordan man kan søge støtte til undervisnings- eller skoleprojekter i entreprenørskab og den beskriver de støttede projekter til inspiration for andre. Siden linker til netværket NEIS, der er et netværk for grundskoler og gymnasier, der arbejder med innovation, til Entreprenørskabssøjlen, der er et projekt som har haft til formål at kortlægge alle de entreprenørielle undervisningstilbud i Danmark indtil 1. maj 2008 og endelig til Danish Challenge Award og Emax Nordic, der begge er innovationscamps.

IDEA Entrepreneurship Centre
Center ved Syddansk Universitet for Entreprenørskab ved de videregående uddannelser. IDEA arbejder både med personer, der gerne vil vide mere om entreprenørskab i bred forstand, og de der går med en iværksætter i maven. IDEA fokuserer dog mest på tiltag rettet mod studerende og undervisere. Igennem kurser arbejder IDEA med at forbedre den studerendes evne til at anvende viden i praksis og at inspirere undervisere til at være mere entreprenørielle og innovative i deres undervisningsmetoder samt at blive bedre til at facilitere de studerendes læring.

Innolab
Innolab udvikler elev-engagerende aktiviteter til brug for alle fag i gymnasiet fagrække. I menupunktet idebase findes en udførlig beskrivelse af aktiviteterne. Hver måned opdateres siden med en ny aktivitet.

Krea09
Krea09 er den officielle hjemmeside for Det europæiske år for kreativitet og innovation i 2009. Hjemmesiden linker til en række events i 2009, men også til konkurrencer og priser, der fortsætter efter 2009 og til en inspirationsside, hvor en række forskere og iværksættere udtaler sig om innovation og iværksætteri.

Petro Challenge (DTU)
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) afholder hvert efterår Petro Challenge, et webbaseret simuleringsspil, hvor elever fra danske ungdomsuddannelser dyster indenfor olieefterforskning. Vinderne kvalificerer sig til konkurrencens internationale finale. Forud for arrangementet har deltagende lærere mulighed for at deltage i et vejlederkursus.

Pionerprisen
Her er der mulighed for at tilmelde projekter til pionerprisen 2010. Konkurrencen dækker alle skoleniveauer fra folkeskolen, gymnasiale og mellemlange videregående uddannelser. Man kan også blive inspireret af tidligere projekter og der er links til forskellige inspirationssites. Desuden kan man se tildigere numre af Pionernyt, samt en kalender over forskellige arrangementer vedr. innovation. Endelig er der information om uddannelsen til pionerguide.

StartVækst
Startvækst er en portal til iværksættere og virksomheder i vækst og drives af Erhvervs- og Byggestyrelsen i samarbejde med Væksthusene, bl.a. Væksthus Midtjylland (se længere nede under V). Siden er primært til iværksættere men der findes bl.a. en række test og vejledninger som kan være interessante også i undervisningssammenhæng.

Væksthus Midtjylland
Væksthus Midtjyllands hjemmeside henvender sig primært til virksomheder. Men især nogle af deres publikationer kan være brugbare for undervisere.
 
På Væksthus Midtjyllands hjemmeside underVHBooks/Startvejledninger/Entreprenørskab Undervisning, kan man gratis bestille bogen Idéudvikling af Jan Hein Nielsen. I tilknytning til bogen er der udarbejdet en power-point med teorierne bag metoderne. Bogens målgruppe er egentligt små iværksættere og erhvervsdrivende, men det er også en bog med god inspiration til undervisere. Der er i slutningen af bogen en kort oversigtspræsentation af de forskellige metoder der kan anvendes til idégenerering. Mange af disse metoder vil fint kunne bruges i undervisningen både i idéfasen ved planlægning af nye forløb, men også som almindelig variation i undervisningen. 
Desuden kan man på hjemmesiden downloade Selvstændighedsfondens hæfte:Entreprenørskab i undervisningen, der indeholder en meget fin teoretisk behandling af begreberne kreativitet, innovation, iværksætteri og entreprenørskab og således giver en fin teoretisk forståelsesramme. Desuden findes i hæftet et afsnit om æstetiske læreprocesser og den lærende som producent. Hæftet slutter med en række ideer til variation i undervisningen, en fyldig linkliste til andre hjemmesider vedr. innovation samt en litteraturliste.

Young Enterprise
Young Enterprise informerer løbende om kommende kurser, konferencer og konkurrencer indenfor entreprenørskab. Desuden sælger Young Enterprise undervisningsmateriale omhandlende innovation og iværksætteri.