Frivillig samfundsfag på Egaa Gymnasium

"Samftalent"

I Samf-talent kan du deltage, hvis du brænder for samfundsfag. Der er som udgangspunkt ingen faste rammer for indholdet. Alt lige fra menneskerettigheder, EU, dansk politik og meget andet. Det eneste, der uden tvivl gør sig gældende, er, at vi går i dybden i emnet og har interessen for det.

I år 2011/2012 arbejdede vi med økonomi som hovedemne og koncentrerede os om baggrunden bag økonomiske skoler. Dette indebar nogle af de grundlæggende økonomiske skoler og teorier - Adam Smith, Ricardo, Marx, Keynes og monetarisme. Med afsæt i disse var det muligt at diskutere økonomiske problemstillinger på et højere niveau og det var ligeledes med til at nuancere diskussionen og underbygge argumentationen for de forskellige synspunkter.

Derudover har vi også haft besøg af gæstelærere (bl.a. Torben M Andersen professor i økonomi og Rune Slothuus, lektor i politisk teori) som har kommet og holdt foredrag - et aspekt, der er essentielt i Samf-talent uanset hvilket emne, der arbejdes med. Vi går i dybden og hertil vil eksperter inden for det vi arbejder med naturligvis være en stor hjælp til at opnå en øget forståelse.

Hertil kommer også ture ud af huset - enten for at høre foredrag om samfundsfaglige emner (eks. demokratidagen på Århus universitet, interviewe personer (Margrethe Vestager, departementschefen i statsministeriet og Francis Fukuyama og mange flere), eller på anden måde søge efter yderligere forståelse for vores emne.

Fremadrettet kan det som sagt forestilles, at vi kan arbejde med alt samfundsfagligt stof fra himmel til jord - så mød op, hvis du brænder for samfundsfag og ønsker at engagere dig mere end bare i samfundsfagstimerne.  Til sidst skal det nævnes, at du efter deltagelse modtager et diplom, som kan vedlægges dit eksamensbevis, der kan være en fordel senere hen i uddannelsessystemet, så hold øje med FC. Vi starter op igen i efteråret.

Hilsner Rune Valentin Gregersen og samftalentholdet".