Frivillig billedkunst

I frivillig billedkunst kan du arbejde kreativt med netop det, DU brænder mest for.

Er du til pensel og pen, staffeli og kittel - eller mere til ler og mejsel?
Vil du vide, hvad der rør' sig i Århus og besøge gallerier og udstillinger, eller
Eller har du en fotograf i maven?

Vi har et bredt udvalg af muligheder og materialer  - fra trykpresse og ovn til PhotoShop.

Billedkunstlæreren holder inspirationsoplæg og assisterer og rådgiver dig i dit arbejde

Som udgangspunkt holder vi fast i at frivillig billedkunst er.....ja, frivillig....og derfor uden mødepligt - det meste af tiden. For når vi arrangerer ekskursioner (fx galleri- eller museumsbesøg) er tilmelding dog påkrævet. Det samme gælder når der arrangeres tegne- og modelleringskurser med udefrakommende model, eller når vi arbejder målrettet mod udstillingsprojekter, fx til fællesarrangementer på skolen.   

 

Action-painting på Godsbanen på Kulturnat 2012

På Kulturnatten stillede 25 elever og 2 billedkunstlærere op med megafon, stencils, pensler og staffelier på Godsbanen Aarhus, hvor der blev lavet et kæmpemæssigt maleri bestående af 25 lærreder. Ingen 'ejede' sit eget lærred - og ej heller motivet for maleriet opstod på grundlag af en række 'dogmer' der blev udstukket undervejs af billedkunstlærerne Lise og Louise, der konstant gav kunstnerne benspænd i megafonen. En farverig og intens forestilling der trak mange nysgerrige til. Der var ovenikøbet nogle, der forhørte sig om prisen på nogle af lærrederne. Det kunne vi naturligvis ikke sælge - for 'værket' bestod jo af hele 25 lærreder - et organisk, sammenhængende hele.