Æstetik

Æstetikholdet havde de umiddelbare tanker, at siden skulle være pæn og let tilgængelig med et simpelt layout. 1.t ville have mulighed for at rette på hjemmesiden efter samarbejdet, og derfor skulle siden være nem at redigere - også uden at have kendskab til alt det tekniske bag hjemmesiden.

 

Bag farvevalget var tanken at sidens baggrund skulle være meget mørkeblå – næsten sort, så man kunne få associationer til universet, da temaet nu engang var astronomi. Den overordnede menu skulle bestå af planeter, som repræsenterede de forskellige undersider. På den måde kunne man via planeterne bevæge sig rundt på siden. Desuden skulle planeterne lyse op når man holdt musen over dem, for at skabe en mere animeret effekt, samt for at gøre opmærksom på planeternes funktion

 

Afsluttende var det skrifttypernes tid til at blive vendt blandt holdet. ”body”- tekstens type blev valgt til Times New Roman, da denne skrifttype har seriffer som gør den letlæselig. Overskrifter skulle alle være med samme skrifttype – nemlig Georgia – som udover at være en pæn overskriftstype skiller sig lidt ud på siden for at skabe harmoni omkring layoutet.