Egaa Gymnasium print siden
 
 
 
Undervisningen / Fag / Billedkunst

Billedkunst på Egaa Gymnasium

Billedkunst udbydes på Egaa Gymnasium både på c-niveau og b-niveau.

Billedkunstfaget indeholder både kunsthistorie, kunstanalyse og praktisk arbejde med de forskellige teoretiske aspekter.

Kernestoffet omfatter både tegning, maleri, digitale medier, skulptur, installation og arkitektur.

Desuden tilbyder vi  på Egaa Gymnasium også frivillig billedkunst ugentligt på skiftende eftermiddage. Her er der dømt fri leg og kreativt spillerum for alle, uanset forudsætninger

Eksempler - undervisning & elevarbejder

Cityscapes - byen i kunsten.

Forløbet "Cityscapes" inkluderer praktisk og teoretisk arbejde med kunstens visualisering af byen i en række forskellige -ismer (impressionisme, kubisme, ekspressionisme, kontkretisme, postmodernisme) fra ca. 1900 og frem til samtidskunsten.


Elever arbejder  teoretisk og praktisk med byens betydning i kunsten, og udforsker forskellige måder at visualisere byen i kunsten på ved hjælp af forskellige medier.

Praktisk arbejde inkluderer fx collage og ekspressive PhotoShop-manipulationer

Se flere cityscapes værker og hent opgaveformuleringer her

 

 

Krop og croquis - menneskekroppen (tegning og skulptur)

Forløbet inkluderer praktisk og teoretisk arbejde med menneskekroppens fremstilling i kunsthistorien fra antikken til nu. Der arbejdes praktisk især med croquistegning og croquismodellering.

Croquisteknikken indebærer et hurtigt, skitsepræget helhedsindtryk af kroppen, men en nedtoning af alle detaljer.  Der arbejdes hurtigt ud fra en 'live' model, der typisk holder en bestemt positur i 1-2 minutter pr. tegning.

Ved modellering poserer modellen i 4x 15 minutter . Der arbejdes i hvidler med chamotte, som efterfølgende brændes ved 1060 graders forglødning og evt. overfladebehandles/glaseres.

Forløbet afsluttes med endnu et praktisk værk, nemlig en "oversættelse" af hvidlersskulpturen til helt andre materialer - dvs. assemblage eller skrotskulptur.

 Se flere croquisværker her og hent opgaveformuleringer.

 

 

 

EMERGENCY: Hot installation, B-niveauet

HVORFOR er nogle af skolens små samtalerum fyldt med…
- Læssevis af lig?
- Håb?
-iRope?
- Nyt tapet og kurveudsalg?
- Piller og pulvere?
- No. 41?
- Skyggeskibe?
- Skumle skyskrabere?

FORDI…læs mere

Huskunstner: Liné Thordarson

Skulptøren Liné Thordarson er ”flyttet ind” på skolens fællesområde med sine materialer og redskaber, hvor hun gennem 6 uger arbejder i et åbent værksted placeret centralt på elevernes opholdsarealer.

Læs mere..

Egaa elever udstiller på ARoS

3 elever fra Egaa Gym slap gennem nåleøjet til ARoS' censurerede kunsudstilling for unge kunsttalenter. Læs mere

Links

Elevarbejder

Denne Typo3 CMS hjemmeside er designet og produceret af Wildside i Aarhus.