Kvalitetssikring på Egaa Gymnasium

Indledning
Som en del af gymnasiereformen skal alle gymnasier og hf-kurser have et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering (Bekendtgørelsen om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser – Bek. Nr. 23 af 11/01/2005). I Bekendtgørelsen om uddannelsen til studentereksamen § 107-118 er desuden anført, at skolen skal have en evalueringsplan, og i Loven om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne mv. § 2 stk. 4 er skolerne pålagt at offentliggøre resultaterne af skolens evalueringer vedr. kvaliteten af undervisningen.

Kvalitetetssikringssystemet på Egaa Gymnasium udgøres af en samlet evalueringsplan, der består af en studieevalueringsplan og en skoleevalueringsplan.
Studieevalueringsplanen er en beskrivelse af procedurer for evaluering af studieplanlægningen, undervisningen og den enkelte elev, jf. Bekendtgørelsen om uddannelsen til studentereksamen 
Skoleevalueringsplanen er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater for hele institutionen foregår, og den opfylder kravene i kvalitetsbekendtgørelsen.

I evalueringsplanen har vi sammentænkt fire evalueringsniveauer:

Elevniveau:  Evaluering af elevernes faglige niveau og kompetenceudvikling 
Lærerniveau: Evaluering af undervisningen
Teamniveau: Evaluering af klassens studieplan
Skoleniveau: Evaluering af skolens mål- og handleplaner mindst hvert 3. år

Resultaterne af evalueringen af skolens mål- og handleplaner vil blive offentliggjort på skolens hjemmeside.

1.1 Formål 
Evalueringsplanen for Egaa Gymnasium har 3 formål. Den skal være: 

1. et dokumentationsværktøj
2. et udviklingsværktøj 
3. en effektevaluering

Evalueringsplanen skal ses som en integreret del af skolens overordnede strategi, idet den skal sikre, at skolens målsætninger og handleplaner evalueres og danner basis for løbende justeringer samt nye mål og handleplaner. Evalueringsplanen er således et vigtigt element i skolens strategiske udviklingsarbejde.

Al evaluering forudsætter opstilling af mål. Det er derfor vigtigt på alle evalueringsniveauer at have opstillet klare mål, som:

• Bekendtgørelsens formål
• Læreplaner for fagene
• Skolens profil og værdigrundlag
• Teamets målsætning
• Lærerens målsætning for den konkrete undervisning
• Elevens målsætning for sin egen læring

Evalueringerne af de forskellige områder foregår på forskellige tidspunkter, men det er vigtigt, at evalueringer på lavere niveauer og de refleksioner, de fremkalder, bliver inddraget i besvarelsen af evalueringer på et højere niveau.
Vi forudsætter således, at der med udgangspunkt i evalueringer på lærer-elevniveau af undervisningen og elevernes faglige udbytte foregår refleksioner, der har betydning for den fremtidige udvikling af skolens generelle mål- og handlingsplaner.

En fælles opgave på alle evalueringsniveauer er at besvare følgende spørgsmål:
1. Gør vi de rigtige ting?
2. Gør vi disse ting rigtigt?
3. Hvordan ved vi, at vi gør disse ting rigtigt?
4. Er andre uden for skolen enige med os?
5. Hvad gør vi nu?

2 Evaluering af eleverne
Evaluering af elevernes faglige udbytte foregår ved

1. Interne årsprøver og eksaminer.
2. Løbende evaluering i forbindelse med undervisningen. Inspiration til dette kan findes i det inspirationskatalog, der er udarbejdet på Egaa Gymnasium, og som er under stadig forbedring med henblik på dels at skabe variationer i evalueringsformerne, dels at skabe sammenhæng mellem undervisning og evaluering.
3. Karaktergivning 3 gange om året. Karaktergivningen gives på grundlag af forskellige former for faglig evaluering. 
4. I forbindelse med de undervisningsevalueringer foretager vi ligeledes en kompetenceevaluering.  Skolen har udviklet et kompetencekatalog, som sikrer en progression i kompetencer over de 3 år i gymnasiet.
5. Resultaterne af den faglige evaluering drøftes ved de to lærerforsamlingsmøder, der afholdes i forbindelse med terminskaraktergivningen. På disse lærerforsamlingsmøder drøfter klassens lærerteam og ledelsen,  hvilke forholdsregler, der skal tages med henblik på opfølgning på klasse- og enkeltelevniveau. Klassens kompetenceudvikling drøftes halvårligt ved storteammøder, hvor alle klassens lærere deltager. 


2.1 MÅL
Klassens lærerteam, de enkelte faglærere og ledelsen får herigennem viden om elevernes udbytte af undervisningen og kan foretage justeringer med henblik på forbedringer både med hensyn til det faglige udbytte og udviklingen og progressionen i kompetenceudviklingen.
På grundlag af efterfølgende elevsamtaler reflekterer den enkelte elev over sin egen faglige og kompetencemæssige udvikling og sætter sig nye individuelle mål .


3 Evaluering af undervisningen
3.1 Den enkelte lærers undervisning
• Den enkelte lærer evaluerer selv sin undervisning jævnligt ved f.eks. at stille følgende spørgsmål til undervisningen:

- Hvad lavede jeg?
- Hvad lavede mine elever?
- Hvad lærte de?
- Hvad lærte jeg?
- Hvad vil jeg gøre anderledes næste gang?

• Den enkelte lærer evaluerer med sit hold undervisningen 2 gange om året. Gerne i forbindelse med lærerforsamlingsmøderne, dvs. november/marts. 
Ledelsen og lærerteam kan udmelde nogle fokuspunkter, som skal indgå i lærernes halvårlige evaluering, men ellers er det op til den enkelte lærer at udforme sin evaluering, der således kan variere fra fag til fag.    
3.1.1 Mål
At fremme den enkelte lærers refleksion over egen undervisning med henblik på udvikling og forbedring af undervisningen. Det er vigtigt, at resultaterne af denne refleksion indgår i MUS-samtalerne med henblik på bl.a. efter- og videreuddannelsesbehov.

3.2 Flerfaglige forløb
• Alle flerfaglige forløb evalueres i den sidste time i samarbejde med en eller flere af de lærere, der har været involveret. De involverede lærere bestemmer selv evalueringsformen. En kort rapport over denne evaluering sendes til lærerteamet, der sikrer, at erfaringer herfra indgår i de fremtidige forløb.
3.2.1 Mål 
Videndeling samt udvikling og forbedring af de flerfaglige forløb.

4 Evaluering af skoleplanlægning på teamniveau
4.1 Grundforløbet
• Lærerteamet skal gennemføre evaluering af grundforløbet. Evalueringen skal omfatte følgende punkter:
• overordnet tilfredshed med studieplanen
• tilfredshed med informationsniveau
• tilfredshed med de flerfaglige forløbs indhold og placering
• fordelingen af skriftligt arbejde
• kompetenceudvikling – er eleverne blevet gymnasieelever?
• variationen i arbejdsformer
• studiemiljø
• ledelsen kan udmelde yderligere fokuspunkter
• Evalueringen udføres af både lærere og elever.
• Ledelsen udarbejder en fælles skabelon for evaluering af grundforløbet. 
4.1.1 Mål
Evalueringen skal danne grundlag for ledelsens og de enkelte lærerteams arbejde med udvikling og forbedring af grundforløbet. Den skal desuden give dokumentation for, at vi faktisk når de opstillede mål for grundforløbet. Pædagogisk udvalg reflekterer over resultaterne og opstiller handlingsplaner for det fremtidige arbejde, som forelægges PR.
Resultaterne af evalueringerne vil indgå i ledelsens arbejde med planlægning af det kommende skoleår.


5 Evaluering af teamarbejde
Ved skoleårets afslutning evaluerer uddannelsesleder og lærerteam i fællesskab teamets arbejde
5.1 Mål
Videreudvikling af teamsamarbejdet.


6 Skoleevaluering 
6.1 Indledning
Ovenstående er primært procedurer for evaluering i henhold til bekendtgørelsen for studentereksamen kap. 11, ”Intern evaluering”, men væsentlige dele er ligeledes forudsætning for en kvalificeret kvalitetsudvikling i forhold til Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling, idet ovenstående danner basis for opfyldelsen af § 1 stk. 3. Heri hedder det, at der skal indsamles informationer og angives en procedure, der muliggør kontinuerlige, systematiske og kritiske diskussioner om uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold i sammenhæng med institutionens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen. 
Desuden indeholder ovenstående ligeledes en procedure, der belyser de i § 3 nævnte punkter:
1) hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter overgangen fra grundskolen og den faglige progression i uddannelsesforløbet, 
2) hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter uddannelsens formål, 
3) hvordan undervisnings- og arbejdsformerne har sammenhæng med aktuelle behov og erfaringer i de videregående uddannelser og 
4) hvordan der sker en faglig og pædagogisk ajourføring af lærernes kvalifikationer

6.2 Evaluering af skoleplanlægning på ledelsesniveau
Hvert 3. år gennemfører MIO en selvevaluering internt på skolen af skolens mål og handleplaner. Evalueringen inddrager input til udarbejdelse af nye mål og handleplaner. Der inddrages endvidere input fra skolens ledelse og Pædagogisk udvalg, der har deres informationer fra evalueringerne ovenfor.
På elevsiden suppleres denne undersøgelse med en undervisningsmiljøvurdering
På lærerside suppleres med en arbejdspladsvurdering og en arbejdsklimaundersøgelse
Ledelsen gennemfører årligt en MUS-samtale med alle medarbejdere.

6.2.1 Mål
På grundlag af disse undersøgelser og en generel debat i PU, PR, MIO og på medarbejdermøder, om sammenhængen mellem samfundets behov og uddannelsen, udarbejder MIO nye mål- og handlingsplaner for kvalitetsudvikling i den kommende treårs periode. Mål og handleplaner vedtages endeligt i skolens bestyrelse og offentliggøres på skolens hjemmeside.
I løbet af de 3 år gennemføres regelmæssigt justeringer af mål- og handleplaner på baggrund af de løbende evalueringer ovenfor.
Med udgangspunkt i de gennemførte evalueringer, MUS-samtalerne med den enkelte medarbejder samt de nye mål- og handleplaner udarbejdes en kompetenceudviklingsplan for medarbejderne, således at medarbejderne er klædt på til de nye udfordringer.