Elevrådet

Egaa Gymnasium's elevråd repræsenterer eleverne gennem 2 demokratisk valgte repræsentanter fra hver klasse. Ved elevrådets eksistens har eleverne mulighed for at få indflydelse på den hverdag de selv er en stor del af. Én gang om måneden holdes der ordinært elevrådsmøde, hvor der er rig mulighed for at byde ind til forskellige diskussioner, være med i forskellige udvalg og give bidrag til forbedringer, ændringer eller justeringer på gymnasiet. Elevrådet på Egaa Gymnasium er dog ikke kun papirarbejde og vedtægter. Der ligges også stor vægt på det sociale aspekt, i form af kurser, julefrokost og den årlige generalforsamling med efterfølgende fest.