Orienteringsaften på Egaa Gymnasium

Torsdag d. 25. januar kl. 19.30 holder Egaa Gymnasium orienteringsmøde.

Går du i 9. eller 10. klasse og skal vælge ungdomsuddannelse næste år, kan du møde op til en aften, hvor du bliver klogere på, hvad det vil sige at gå i gymnasiet, og hvilke muligheder og tilbud, du har som elev på Egaa Gymnasium.

Tag endelig dine forældre med og kom og hør om vores studieretninger, og øvrige tilbud såsom:

  • Mulighed for Team Danmark
  • MGK på Aarhus musikskole
  • I-Class
  • Tanzania samarbejde
  • Talentudvikling inden for sprog, kunst og naturvidenskab

Aftenen starter i hallen kl. 19.30, hvor der vil være et fælles program, som byder på information omkring de valg, man skal foretage sig ved optagelse, hvordan det er at være elev på Egaa Gymnasium og musiske indslag.

Herefter vil du få mulighed for at besøge boder med studieretninger og fag, samt en bred vifte af eksempler på skolens liv i øvrigt. Du vil møde en masse af vores elever og lærere, som står klar til at hjælpe dig med at få et indtryk af livet som gymnasieelev på Egaa Gymnasium.

Skolen er naturligvis også vært ved kaffe, te, kage og kolde drikke

Se de udbudte studieretninger her