16.04.2018

Besøg fra frankrig

36 franske elever på besøg på Egaa Gymnasium

I en uge har vore franskelever haft franske gæster fra Lycée Fabert boende, vist dem rundt i Aarhus og omegn, lavet fælles aktiviteter på Aros og i Den Gamle By. Der har været fransk aften med spisning og sportsaktiviteter. De franske elever oplevede også deres danske kammerater optræde til vores forårskoncert, hvilket de var vældigt begejstrede for. Et smut omkring Moesgaard strand, besøg i haven til Marselisborg Slot samt på Moesgaard Museum, hvor de spiste frokost på taget i solskin, nød de. En dejlig uge med glade og tilfredse franske elever.