23.03.2018

EVE i finalen i Danmark har talent!

I årets første liveshow i programmet Danmark har talent, endte EVE blandt de 3, der fik flest stemmer fra seerne.

Danseren Emil blev sendt direkte videre som topscorer af publikumsstemmer, og herefter skulle dommerne afgøre, hvem af de 2 andre deltagere, der skulle videre til finalen. 

Her stemte dommerne EVE videre til finalen lørdag d. 14. april, efter de også havde givet koret store og flotte ord med på vejen umiddelbart efter EVEs optræden med flot billedside, tung røg, bare tæer og lys i håret.

"Larger than life", "som om indlandsisen kælvede", "I gav os virkelig en gave", "et fascinationsøjeblik - ren poesi", "fuldstændig fantastisk - fuld af stemning" - var ord, som dommerne sagde om EVE, der nu må i gang med intense forberedelser til næste kapitel af denne store oplevelse. 

På billederne kan du se lidt stemninger fra backstage og generalprøven