26.04.2017

Årets Forskerskole 2017

Normalt er det eleverne og deres bedrifter vi fortæller om, men for en gangs skyld får lærerne lov at træde lidt frem i rampelyset. Vi har igår tirsdag modtaget DTU-Hempel prisen ved den store finale i Unge Forskere i Forum.

Se indslaget på DR

Her nogle af ordene fra konferencier Lise Rønne:

Prisen anerkender en samlet og vedholdende indsats fra et lærerkollegium til fremme af naturvidenskab og teknik på et gymnasium på et niveau og et omfang der ligger ud over hvad der kan forventes af lærerkollegiet. Prisen blev uddelt første gang ved finalen på DTU i 2013 og består af 100.000 kr. til hvert gymnasium. Pengene kan anvendes dels til en investering til gavn for gymnasiet dels til afholdelse af en begivenhed til yderligere at fremme naturvidenskab og teknik, Der uddeles to priser, begge er til gymnasier vest for Storebælt, konkurrencen vest for Storebælt var nemlig meget hård, flere gymnasier fortjente en anderkendelse af indsatsen.

Der er imidlertid to gymnasier der har særligt stærke aktiviteter dels et meget stort omfang af aktiviteter der fremmer et naturvidenskabeligt læringsmiljø på gymnasierne i hverdagen, og samtidig en evne til at afholde store og små naturvidenskabelige events og festivaller i løbet af året. Begge gymnasiers indstillinger oser af begejstring for naturvidenskab og teknologi.

100.000 kr. går til … Egaa Gymnasium

Begrundelse

Egaa gymnasium er meget aktiv når det gælder deltagelse i naturvidenskabelige konkurrencer, olympiader og events og skiller sig særligt ud ved lærerstabens høje engagement og evne til at facilitere elev-til-elev læring. Det gør de bl.a. ved at oprette tilbud efter skoletid drevet af frivillige elever, her kan trænes til de forskellige konkurrencer, og eksperimenteres i gymnasiets laboratorier, herunder bl.a. et helt nyt FoodLab, et fødevarelaboratorium til levnedsmiddelkemi, biologi og bioteknologi. De har desuden udmærket sig ved at koble Operation Dagsværk med nogle meget interessant og relevante og spørgsmål: ”Hvordan kan naturvidenskaben bidrage til at gøre hverdagen i verden bedre, gerne med fokus på U-lande.