26.04.2017

1.z til Unge Forskere finalen i København

5 elever fra EG16z har de seneste dage deltaget i den store finale i Unge Forskere. De 5 er jo kun 1.g'ere, men har alligevel præsteret at give de mange 3.g SRP projekter der dominerer i finalen kamp til stregen.

De har fået meget ros af dommerne, og begge grupper har lavet projekter på et fagligt niveau der ligger langt ud over hvad man kan forvente af 1.g elever, så godt gået af de 5, der er

  • Markus og Theis med projektet Piezko
  • Camilla, Kristine og Sofie med projektet Mikroplastik og plastiknebrydende bakterier

Markus og Theis blev også interviewet til DR1 TV Avisen - se indslaget her

Resten af 1.z, der også med stor succes har deltage i konkurrencen (yderligere 3 grupper var med i semifinalerne) var draget til København i går tirsdag på sidstedagen af den stor finale for at heppe på deres kammerater, og opleve stemningen i Forum, så de selv er bedre forberedt på oplevelsen, når det måske er deres tur i 2.g eller 3.g til at deltage i finalen :-) 

Det blev desværre kun til lige ved og næsten for de to grupper i forhold til præmierne, men de er blevet mange oplevelser, venner og erfaringer rigere, som de kan bygge videre på de kommende år, og så kunne de sammen med resten af klassen juble med da Egaa fik overrakt den store Forskerskolepris, som vi jo kun kunne konkurrere med om i kraft af 1.z's flotte præstationer i årets konkurrence, da man skal have finalister for at kunne deltage i den konkurrence. Og det er jo aller første gang at vi på Egaa har haft 1.g elever i finalen - SÅ SEJT 1.z!!