A-Z

A-G

Alarm

Skolens alarmsystem kan slås til og fra i separate områder. Når du bliver ansat, får du en nøgle og en privat kode af Ole eller Frank, og de kan også give dig en instruktion.
På hverdage starter Ole og Frank deres lukkerunde kl. 16, og det betyder at elever efter dette tidspunkt ikke må låses ind i de klasselokaler der er aflåste. Efter kl. 16.30 må du desuden kun benytte hovedindgangen og cykelkælderen hvis du skal ind eller ud.

I weekender skal du også kun bruge hovedindgangen og cyklekælderen, og du må ikke åbne vinduer og døre ud til svalegangen.

Bogdepot

Du kan søge og bestille bøger via bogdepotets program 'webboss'. Adgang findes via hjemmesiden og via lectio under Aktuel information.

 

Åbningstider i bogdepotet

 


Mandag 9.45 - 12.00

Tirsdag 9.00 - 12.00

Onsdag 10.00 - 12.00

Torsdag 9.00 - 12.00

Fredag 9.45 - 12.00


Husk Studiekort eller sygesikringsbevis.

Brand og evakuering

Skolens brandinstruks samt opslag med flugtveje hænger på alle etager i bygningen. Læs skolens brandinstruks her.

For at undgå at flugtvejene spærres, skal vi sørge for at stole, borde eller andet ikke blokerer flugtdøre i lokalerne (ud mod svalegangen). Derudover skal vi altid holde selvlukkende døre lukket.

Der er brandøvelse 1 gang om året.

Bygningen - kort

Censur - vejledning vedr. udgifter

Generelt:

Erfaringsmæssigt afføder opgaven med at være censor en masse praktiske spørgsmål til kontoret; derfor denne vejledning, som gerne skulle give de fleste svar på, hvad praksis er på Egå Gymnasium

 

Der refunderes kun udgifter svarende til valg af billigste løsning.

 

Udgifter refunderes som beskrevet nedenfor – i tvivlstilfælde kontakt Ove Fugl eller Eva Brøndum Henriksen.

 

Følgende udgifter refunderes:

Befordring:

  • Billigste offentlige transportmiddel benyttes, billetter skal vedlægges.
  • Altid korteste afstand mellem enten tjenestested-eksamensskole eller hjem-eksamensskole.
  • Egen bil kan benyttes, hvis udgiften ikke bliver væsentlig højere end offentlige transportmidler. Der refunderes til statens laveste takst.
  • Ved rejser til Sjælland skal der være særlige forhold der gør sig gældende, hvis man benytter egen bil og skal have refunderet både km. penge og broafgift, f.eks. at der spares en overnatning. Kontakt Ove Fugl og træf aftale.
  • Taxa refunderes efter aftale, kvittering skal vedlægges.

 

Overnatning:

  • Udgifter dækkes, når der er over 100 km til eksamensskolen eller hvis der er mere end 1 ½ time med offentlige transportmidler.
  • Hoteludgifter refunderes efter statens takster. Max. prisen for en overnatning er i 2015: 1.264 kr. eksklusiv morgenmad. I kan altså frit vælge hotel, men det skal holdes indenfor max-prisen
  • Husk at oplyse vores EAN-nr. ved reservation af værelse. Nummeret er 5798000557222

 

Time-/dagpenge:

·         Der ydes time-/dagpenge ved overnatning.

·         Morgenmad (hvis inkluderet i hotelprisen) og andre vederlagsfrie måltider fratrækkes i time-/dagpengene. Eksamensskolen er forpligtiget til at afholde udgift til en rimelig censor-frokost. 

DSB - frirejse

En gang i løbet af hvert skoleår kan en klasse få frirejse med tog og visse færgeruter.
NB: Husk at du skal bestille senest 10 uger før afrejsen (71 dage). Frirejse med DSB bestilles via det elektroniske bestillingsskema.
Du skal oplyse EG’s skolenummer 751110 og telefonnummer 89 12 42 62.
Link til DSB Skolerejser

Efteruddannelse - aflønning

Målet for Egå Gymnasiums kompetenceudviklings- og efteruddannelsespolitik er beskrevet i ”Strategi for kompetenceudvikling ved Egå Gymnasium 2009-2012” , samt i Personalepolitikken.

Der skelnes mellem følgende kurser:

1. Interne kurser og kompetenceudvikling: Skolebaseret kurser

Kursusafholder aflønnes for forberedelse, gennemførsel og evaluering af kurset.

Kursister aflønnes med medgået tid, dog max. 7,4 time pr. dag.

Skolen sørger for forplejning.

2. Almen pædagogiske og faglige kurser i indland.

Aflønnes med medgået tid, dog max 7,4 time pr. dag

Skolen betaler udgifter forbundet med deltagelse i kurset, timedagpenge og transportudgifter.

3. Kurser og kompetenceudvikling i udlandet.

Der skelnes mellem to forskellige typer kurser i udlandet.

a. Internationaliseringsprojekter.

Her under hører bl.a. projekter i Comenius regi, rejser med henblik på at skabe kontakter til udviklingsprojekter, udvekslinger og lignende. Disse projekter kan have op til 7 dages varighed.

Kursister aflønnes med 7,4 time pr. dag, hvor der er et godkendt program.

Skolen betaler rejse, udgifter forbundet med deltagelse i kurset og time-dagpenge.

Ved længerevarende kurser påhviler der kursusdeltageren en forpligtelse til at formidle kursets indhold til faggruppen; elektronisk eller ved et faggruppemøde.

b. Rejsekurser

I rejsekurser arrangeret af de faglige foreninger kan der, ud over det faglige-pædagogiske, indgå et betydeligt alment kulturelt program, som har til formål at øge deltagerens almene videns- og dannelse opbygning. Disse kurser svarer derfor ikke til normale godkendte kurser.

De aflønnes med 7,4 timer pr. dag med godkendt program, dog maksimalt for 5 dage.

Skolen betaler time-dagpenge for hele kursus perioden.

Hvis læreren ønsker det kan timerne konverteres til betaling af kursusafgift på op til 2000 kr. pr. dag, dog max. 10.000 kr.

Efteruddannelsespolitik

Efteruddannelsespolitik på GL-området

Målet for Egå Gymnasiums kompetenceudviklings- og efteruddannelsespolitik på GL-området er at tilgodese et dobbeltsidigt formål, nemlig

  • dels at sikre opfyldelsen af skolens indsats- og udviklingsmål,
  • og dels at sikre den enkelte lærers personlige og faglige udvikling.
  • Skolebaseret efteruddannelse om fx alment pædagogiske emner, den alment pædagogiske brug af IT samt andre almene emner af betydning for gennem¬førelsen af gymnasiereformen og skolens målsætning
  • Pædagogiske kurser, der styrker lærersamarbejdet og samarbejdet om den enkelte klasse.
  • Faglige kurser, der indgår i tværfaglige undervisningsforløb, her under AT, AP og NV.
  • Faglige kurser, der indgår i den enkeltfaglige udvikling af faget

Desuden vil kompetenceudviklings- og efteruddannelsen i de kommende år især have fokus på løsning af de behov, som følger af gymnasiereformen. Da dette behov i de nærmeste år skønnes omfattende, prioriteres efteruddannelsen i følgende rækkefølge:

Den enkelte lærers behov for kompetenceudvikling og efteruddannelse set i lyset af skolens indsats- og udviklingsmål afdækkes bl.a. gennem MUS samtalerne, hvor emnet er et fast punkt. Kompetence¬udvikling kan ud over egentlig kurser også opnås ved fx at deltage i udviklings¬projekter eller ved at få mulighed for kaste sig ud i nye opgaver på eller uden for skolen.

Specielt om kurser

Uddannelseslederen tildeler kurser. Ønsker en gruppe lærer, et lærerteam eller en faggruppe at deltage i samme kursus, afdækkes behovet ligeledes med uddannelseslederen.

Der opereres med to ansøgningsfrister i et skoleår: 1 juni for kurser i efteråret. 1 januar for kurser i foråret. Regionalmøder og éndagskurser kan dog tildeles løbende.

Der skelnes mellem fire typer kurser

 

1. Interne kurser: Almene, skolebaseret kurser; f.eks.

• Anvendelse af den nye karakterskala

• Opbygning og brug af portefolie

• Projektarbejdets muligheder

• Evalueringsformer og -metoder

• Forskellige former for skriftlige produkter og evaluering af disse.

• Anvendelse af smartboard

• Anvendelse af IT platforms redskaber og IT baseret undervisningsmateriale

• AT kurser, fx i samarbejde med andre gymnasier.

 

Kursusafholder aflønnes for forberedelse, gennemførsel og evaluering af kurset.

Kursister aflønnes med medgået tid, dog max. 7,4 time pr. dag.

 

2. Almen pædagogiske kurser; amtscenteret, GL etc.

Aflønnes med medgået tid, dog max 7,4 time pr. dag

Skolen betaler timedagpenge og kursusafgift

3. Faglige kurser: Universitetskurser og faglige foreningers kurser (normalt ikke rejsekurser)

Aflønnes med medgået tid, dog max 7,4 time pr. dag

Skolen betaler timedagpenge og kursusafgift.

Ved længerevarende kurser påhviler der kursusdeltageren en forpligtelse til at formidle kursets indhold til faggruppen; elektronisk eller ved et faggruppemøde.

 

4. Rejsekurser: Faglige foreninger.

Rejsekurser arrangeret af de faglige foreninger betragtes normalt ikke som ”godkendt efteruddannelse”. Der kan dog efter en konkret vurdering tildeles timedagpenge og op til 7,4 timer pr. dag, dog maksimalt for 5 dage.

Eksamen

Læs alt om eksamen her i eksamensvejledningen

Eksamenssæt

Materialeplatformen

 

Hvis du ønsker at tilgå ministeriets database over afviklede prøver, kan du gøre det her:

Her kan man få adgang til alle tidligere eksamenssæt i alle fag

Følg linket til Materialeplatforment

Når du bliver bedt om password, indtaster du dit Uni-login

(du kan find dit unilogin på ITS portalen - husk, at dit password er det samme som dit sædvanlige)

 


Digitale eksamenssæt, samt AT-eksaminer

Vi har også vores egen database over eksamenssæt, som er afviklet digitalt - herunder alle AT eksamenssæt. Dem kan du tilgå via vores ITS-portal

 

  1. Log på med dit almindelig FC logon
  2. Vælg "Eksamensmateriale og software"

Ekskursioner

Hvis en lærer ønsker at tage sine elever med på ekskursion gælder følgende:

  1. Eleverne betaler selv op til 50 kr. pr. dag for at deltage i en ekskursion. Hvis ekskursionsudgiften er større end 50 kr. pr. dag pr. elev kan der søges om tilskud hos OFS
  2. Ansøgning om tilskud til en ekskursion sendes til OFS, der også bestiller evt. bus.
  3. Ønsker om skemaændringer sendes til KS senest 4 uger før afholdelse af ekskursionen.
  4. Faget/fagene bidrager selv med lektioner – en dagsekskursion ”koster” 3-4 lektioner.
  5. Ved ekskursion på et delt studieretningshold aftales ekskursion udover fagets egne normale lektion i god tid med den anden studieretningslærer med henblik på koordinering af lignende aktivitet.
  6. På blandede hold – ”båndhold” forsøges etableret en blokdag for alle fag i båndet som kan anvendes til ekskursion eller inkursion.
  7. Hvis ekskursionen omfatter elever fra forskellige klasser meddeles 3 uger i forvejen i EG_Lærerne hvilke elever, der vil være fraværende p.gr.a. ekskursionen. Af hensyn til undervsiningen i eksamensfag skal sådanne ekskursioner så vidt muligt undgås de seneste fire ugr af skoleåret.
  8. Efter ekskursionen sendes kort tekst og evt. billede til MH til offentliggørelse på hjemmesiden.
  9. Ved ekskursioner skrives i lektionens note i Lectio, hvor eleverne er, også hvis det er i egne normaltimer.

Tilskud til betaling af ekskursionsudgifter:

Lange ture i forbindelse med udveksling, f.eks. Bloomberg og Metz:

Skolen betaler halvdelen af transportudgiften.

Kortere en-dagsekskursioner i Jylland:

Skolen betaler den fulde udgift

Ture til København og Sjælland

Skolen betaler et tilskud på 4.000 kr.

Ture til Aarhus eller omegn

Udgiften afholdes af eleverne.

LH /2012

Elever, som starter sent eller går ud

Dette punkt er kun tilgængeligt for udvalgte brugere. Log ind for at se det.

Ferie - fridage

Hvis du ønsker at afholde en feriefridag, skal du af hensyn til skemalægningen kontakte skemalægger i god tid, dvs. senest 3 uger før den ønskede dato. Ønsker du flere sammenhængende dage (max. 5), skal du først lave en aftale med rektor.

Ferieplan

Forsømmelser - procedure

Dette punkt er kun tilgængeligt for udvalgte brugere. Log ind for at se det.

Forældrekonsultation - gode råd

Dette punkt er kun tilgængeligt for udvalgte brugere. Log ind for at se det.

Forældremøde

Mødet starter kl. 19.30 i kantinen, hvor rektor byder velkommen (ca. 10 min.).

Derefter går forældre og elever til klassens stamlokale, hvor lærerteamet i samarbejde med eleverne står for resten af programmet. Vi har sørget for, at en indbydelse i papirudgave er blevet delt ud i klassen. Indbydelsen vil også blive lagt på hjemmesiden

http://www.egaa-gym.dk/information/foraeldreportal.html

Vi skriver i indbydelsen, at man selv skal medbringe kaffe/te og kopper, og at klassen sammen med lærerne laver en aftale om kagebagning.

Arrangementet slutter senest kl. 21.30, men skolen er åben til 22.00, så eleverne før eller efter mødet har mulighed for at vise forældrene rundt i bygningen.

Vi har lagt en lektion ind i 1.g’ernes skema, hvor forældreaftenen kan planlægges sammen med eleverne.

I forhold til det program, som skal planlægges for aftenen, kan det være en god ide at lade ’eleverne være på’ så meget som muligt - også for at understrege over for forældrene, at vi prøver at behandle eleverne som mere modne, end man typisk gør i folkeskolen. De kan fx fortælle om modtagelsen første skoledag, introduktionen de følgende dage, Forlev-turen, oplevelsen af skolen, mødet med fagene, herunder måske også om AP og NV. Lærerteamet kan evt. bakke op undervejs og måske sige noget mere sammenhængende om tankerne bag introduktionen, grundforløbet, samspil mellem fagene, AP og NV, lærerteam, studieplan, arbejdsformer, kompetencer osv.

Desuden skal I være opmærksomme på, at klassens studievejeleder vil komme ind i klassen og præsentere sig. I bedes selv lave aftaler om tidspunkt med studievejlederen.

 

 

Fredagsbar - lærere

Dette punkt er kun tilgængeligt for udvalgte brugere. Log ind for at se det.

Frokostordning

For 20 kr. pr. skoledag (også de dage du ikke er på skolen) kan du være med i frokostordningen hvor maden bringes op på lærerværelset. Beløbet trækkes fra din løn.
Du kan til- eller afmelde dig pr. den 1. i hver måned. Kontakt Eva Brøndum (EB) på mail. 

Fællessamling

Ved fællesarrangementer møder alle elever i det lokale, som er angivet i Lectio. Der føres fravær, og læreren følger eleverne til arrangementet, som oftest foregår i idrætshallen.

Hvis det er en lille fællessamling (45 min) har man cirka en halv lektion med klassen - det fremgår af Lectio, om det er første eller sidste halvdel.

Hvis ikke det er en del af arrangementet, at der skal anvendes pc til fx. notetagning, bør man bede eleverne om at lade deres pc (samt jakker og tasker) blive i lokalet, som man kan aflåse.

Under arrangementet påser læreren, at eleverne ikke:

  • skaber uro
  • forlader lokalet i utide
  • er åbentlyst uopmærksomme ved fx brug af computer/smartphones
  • efterlader sig affald i lokalet

Det kan derfor være hensigtsmæssigt at placere sig i nærheden af sine elever under arrangementet.

Gavekassen

Dette punkt er kun tilgængeligt for udvalgte brugere. Log ind for at se det.

GL-klubben

Dette punkt er kun tilgængeligt for udvalgte brugere. Log ind for at se det.

Gymnasieportalen

AU lancerer ny gymnasieportal

Er du gymnasielærer og savner du inspiration til undervisningen? Eller ønsker du et samlet overblik over alle Aarhus Universitets aktiviteter for lærere, elever og ledere i gymnasieskolen? Så tag et kik på AU's nye gymnasieportal.

10.08.2016 | Ida Hammerich Nielson

Aarhus Universitets nye portal med gymnasietilbud er målrettet gymnasielærere og –ledelser og skal med et stort og alsidigt aktivitetsudbud bidrage til at styrke universitetets samarbejde med gymnasierne.

"Universitetet og gymnasierne har den særlige relation, at vi gensidigt betinger hinanden. Vi optager de af gymnasiernes dimittender, der kan og vil tage en universitetsuddannelse, og nogle af vores kandidater kommer tilbage til gymnasierne som lærere for at undervise fremtidige årgange. Det er derfor i vores fælles interesse, at vi styrker samarbejdet for at gøre bevægelsen fra gymnasierne til universitetet og tilbage så smidig og fagligt udbytterig som muligt," siger prorektor Berit Eika. 

Gymnasieportalen rummer bl.a. inspiration til undervisningen, information om brobygningsforløb, talentprogrammer, tilbud om efter- og videreuddannelse, gymnasielærerdage og aktiviteter for gymnasieledelsen.

Fakulteter og institutter publicerer og vedligeholder selv information om deres gymnasieaktiviteter på portalen. Arbejdet varetages fremadrettet af en redaktionsgruppe, som bl.a. kommer til at bestå af fakulteternes gymnasiekoordinatorer.

AU's gymnasiestyregruppe og en følgegruppe bestående af medarbejdere fra de fire fakulteter og fællesadministrationen har medvirket i udviklingen af portalen, som har været forankret i et samarbejde mellem AU IT, AU Forskning og Eksterne Relationer og AU Uddannelse.

Se gymnasieportalen på au.dk/gym og for nærmere information hos Birgitte Højland, birh@au.dk eller Lonni Klitgaard, lokl@au.dk

Gæst på trådløst netværk

Følg nedenstående instruktion. Man kan også hente små kort på kontoret med instruktionen.

H-O

Hjemmearbejde - praksis ved lektiegivning

God praksis omkring lektiegivning, opgavestilning og -tilbagelevering

I alle 3 nedenstående punkter gælder:

Hvis særlige forhold gør sig gældende, så nedenstående ikke kan følges, informeres eleverne herom.

1. Lektiegivning

Det er god praksis at give lektier for til næste lektion i slutningen af lektionen - og kort derefter skrive det i Lectio.

Det kan af forskellige årsager ikke altid lade sig gøre og må så gøres senere.

Lektier skal dog under normale forhold senest være givet kort efter skoletid på skoledagen før klassen skal have næste lektion.

 

2. Opgavestilning

Det er god praksis at give eleverne opgaveformuleringen en uge før aflevering, hvis elevtiden er op til 4 timer, og 2 uger før ved elevtid over 4 timer. En 'uge' kan her godt være lidt kortere end 7 dage, men skal så indeholde en weekend.

 

3. Tilbagelevering af skriftlige opgavebesvarelser

1) Ved normale skriftlige opgaver er det god rettepraksis, at eleverne får besvarelserne retur:

  • a) inden eleverne skal aflevere næste opgave (Dette er kun vigtigt, hvis næste opgave er af samme type. I sådanne tilfælde er det god rettepraksis, at eleverne får en weekend imellem tilbageleveringen og den nye aflevering.)
  • b) og senest 14 dage efter aflevering. (Hvis elevtiden hørende til opgaven overstiger 4 timer, kan perioden inden tilbage­leveringen være tilsvarende længere.)

 

2) Ved dansk-historieopgaven og SRO er det god praksis, at opgaverne returneres til eleverne inden jul hhv. 1. maj.

Idrætsfaciliteter - udlån

Det er muligt at låne skolens idrætsfaciliteter uden for skoletid. Kontakt pedel Ole Petersen for at høre om hallen er ledig og få evt. instruktion i alarmsystemet.

Hvert skoleår er der 1-2 gange om ugen muligt at dyrke idræt sammen med kollegerne i hallen. I 2009-2010 er det fredag 15.15-16.30. De der har lyst, møder op og aftaler hvad de vil spille.
Det er også muligt at styrketræne i skolens motionsrum som er reserveret til lærerne onsdag og fredag fra kl. 15.15. Derudover kan vi bruge rummet når det ellers er ledigt. Eleverne har adgang til rummet adgang (låsen er slået fra) mandag, tirsdag og torsdag fra 15.15 og til 16.30.

Vi har også mulighed for at spille squash nær skolen for næsten ingen penge. Hør nærmere hos Sonny Krag.

Information og kommunikation

Generelt skal information indskrænkes til det mest nødvendige, og det skal tilstræbes, at den bliver kanaliseret den rigtige vej. Man bør samle information, hvis det kan lade sig gøre, og man skal sikre sig, at kun den nødvendige målgruppe modtager informationen – og kun én gang. Man skal skelne mellem information af varig karakter (Hjemmeside) og dag-til-dag-information (FC).

Kommunikerer man om personfølsomme sager indskrænkes kommunikationen til begrænsede områder (e-mail eller teammappe og så anonymt som muligt)


KOMMUNIKATIONSPLATFORM
Skolens kommunikationsplatform består af skolens hjemmeside, konferencesystemet First Class (FC), studieadministrationsprogrammet Lectio, samt skolens informationssystem (infotavlerne)

Hjemmesiden bruges til
Generelt: Offentlig Information og information af blivende karakter

  • Eksternt (uden log-on)
    Visning af skolens officielle del: bestyrelse, organisation, udvalg, studieretninger, skoleprojekter, it mm.
  • Skolens ansigt og information udadtil til ansatte, elever, tidligere og kommende elever forældre mm.
  • Mulighed for profilering af fag, faggruppe, faglærer og undervisningsrelaterede oplysninger af ”statisk karakter”
  • Mulighed for profilering af skoleaktiviteter, som ligger udenfor undervisningen (foreninger, projekter, aktiviteter, fester, mm.)
  • Oplysninger af alment praktisk karakter fra administrationen (åbningstider, vigtige numre, elevudlån osv.)

Internt (med log-on)

  • Information om it-serviceydelser og hjælp (log-ons, manualer mm.) – herunder it-hjælp til almindeligt forekommende problemer
  • Almindelige informationer fra A-Z

FC bruges til

Generelt: Intern information og flervejskommunikation

I ”Fra Ledelsen”
Her tænkes ingen undermapper – kun meddelelser med tydelig emneangivelse og evt. angivelse af modtager

  • Daglige meddelelser fra ledelsen (EG_Fra ledelsen). Her tænkes på meddelelser, som hurtigt skal ud til alle, og som har kortvarig aktualitet.
  • Ugentlige meddelelser (Egå Nyt). Her tænkes på meddelelser, som skal kunne findes efterfølgende og som har langvarig aktualitet.

Teamkonferencer

 

  • Som udgangspunkt skal lærerne følge med i lærerteamets arbejde gennem klassens lærerteamkonference, men de lærere der underviser i 2. fremmedsprog og kunstneriske fag har et problem med at følge med i 9 konfrencer. Så derfor henstilles teamene til at henvende sig direkte til disse lærere, hvis de er berørte af nogle beslutninger i teamet.

I øvrigt

  • Faggruppekommunikation
  • Ekstern kommunikation (e-mail)

Lectio bruges til

Generelt: Information om den konkrete undervisning, samt studieplanen og evaluering

Lectio anvendes til følgende formål:

ÅRSPLAN, STUDIEPLAN (OG UVB), SKEMA, FRAVÆR, KARAKTER, LEKTIEGIVNING, EKSAMEN, BOGUDLÅN

Skolens årsplan indeholder aktiviteter, som involverer hele eller store dele af skolen. Den er offentlig og kan ses af alle. Den optræder i skemaets øverste linje, samt i månedskalenderen. Årsplanen ligger færdig før skoleårets start, men der kan forekomme ændringer undervejs.

Studieplanen og skemaet er det centrale værktøj i forhold til at strukturere undervisningen. Studieplanen genererer UVB’en og er dermed også redskab for censor.

Skemaet er dynamisk og ligger kun fast 3 uger frem for lærere og 1 dag for elever

Lektier stilles normalt via Lectio.
Lektierne til den følgende skoledag stilles normalt senest ved slutningen af skoledagen før. Det vil for eksempel sige, at lektier til en mandag normalt stilles inden skoledagens slutning om fredagen.

Hvis ovenstående i særlige tilfælde ikke er hensigtsmæssigt aftales andet med eleverne.

Karakterer registreres og offentliggøres i Lectio

Eksamensplanen laves og offentliggøres i Lectio

Infosystemet bruges til

  • Information til gæster
  • Information om aktuelle begivenheder
  • Billedvisning fra festlige lejligheder
  • Kantinemenu

Informationssøgning - links

Biblioteksbasen – www.aakb.dk – E-service -> Biblioteksbasen

Århus Kommunes Bibliotekers base over bøger, musik, film m.v.

 

Bibliotek.dk – www.bibliotek.dk

Landsdækkende biblioteksbase med mulighed for søgning på både bøger og artikler.

 

Infomedia – www.infomedia.dk

Artikler i fuldtekst fra aviser og tidsskrifter.

 

Bibliotekernes Netguide – www.bng.dk

Omfattende emneguide samlet af bibliotekarer fra hele landet.

 

SkrivOpgave – www.skrivopgave.dk

Udgivet af EMU - Elektronisk Mødested for Undervisningsverdenen.

 

Litteratursiden – www.litteratursiden.dk

Bibliotekernes netmagasin om skønlitteratur.

Klassens time

Alle klasser kan bede om en klassens time cirka en gang om måneden

 

Klassens time skal bruges til følgende:

  • Elevrådsarbejde
  • Information fra elevrådet
  • Ideer til elevrådet
  • Forberedelse af underholdning til fællessamling
  • Planlægning af andre praktiske arrangementer (ex. 1.g. forældremøde)
  • Samarbejde med jeres lærerteam
  • Evalueringer (ex. forskellige skoleevalueringer (grundforløb, undervisningsmiljø)
  • Diskussion af problemer i klassen generelt
  • Og meget mere

 

Det er elevrådsrepræsentanternes ansvar at arrangere klassens time, hvilket både indebærer at aftale afholdelse af klassens time med de implicerede lærere og at der er lavet en dagsorden for timen.

Fremmøde til klassens time er obligatorisk og der føres fravær.

Hvis der er en teamlærer tilstede registreres det i Lectio af læreren.

Hvis der ikke er en lærer tilstede afleverer en af elevrådsrepræsentanterne en liste på kontoret over de fraværende umiddelbart efter afholdelse af klassens time.

Kopiering, ophavsret mm.

</figure>

Er du i tvivl om, hvad du må kopiere eller om ophavsret?

Klik her for at få svar på dine spørgsmål

Kursus og rejse

Find blanketter, som har med løn, kursus, transport- og rejseudgifter osv. at gøre her på kontorets hjemmeside

Kvalitetssikring

Københavnertur

I 3.g er der mulighed for at lave en ekskursion af 2 dages varighed (normalt afrejse onsdag eftermiddag og hjemkomst fredag aften). Normalt vil eleverne have mulighed for at betale godt 500 kr. for turen (beløbet kan variere afhængig af klassens studietursudgifter.) Teamet er ansvarlig for at klassen får tilbuddet. Det planlægges normalt på storteammødet i starten af skoleåret.

Lektionstider og pauser

08-09.45
Pause
10.00-11.30
Frokost
12.00-13.30
Pause
13.40-15.10

Lokaleudlån

Retningslinjer for brug af skolens faciliteter udenfor skolens normale åbningstid.

 

Baggrund.

Skolens faciliteter bliver i stigende grad benyttet efter skoletid til en lang række arrangementer. Dette er i sig selv godt, men det giver også nogle gange anledning til praktiske problemer og koordineringsmæssige problemer.

 

Overordnet må der skelnes mellem arrangementer, der er skolearrangementer og arrangementer af privat karakter. 

 

Skolearrangementer kan være arrangementer som er forankret i ledelsen, f.eks. skolefester. Der kan også være andre skolearrangementer, hvor arrangementet ikke direkte er forankret i ledelsen, her tænkes f.eks. på arrangementer for den enkelte klasse, et arrangement som Superbowl, øvetid til kor eller dramahold og lignende

Udgangspunktet er at private arrangementer må vige for skoleaktiviteter.

Dette papir er derfor tænkt som en hjælp, til hvordan man skal forholde sig, hvis man ønsker at benytte skolen efter skoletid.

 

Faciliteter:

Hallen:

Denne kan benyttes, men man skal være opmærksom på, at hallen alle eftermiddage og aftener er udlånt til de lokale idrætsforeninger. Det samme gælder i udbredt grad weekender. 

Hvis man ønsker at benytte hallen, kan man henvende sig til Ole Petersen, og forhøre om den er ledig. Hvis den er ledig beder man Merete om at reservere i lectio.

Auditoriet:

Auditoriet kan ligeledes benyttes. Kontakt Merete Hansen som tjekker i lectio om det er ledigt og reservere auditoriet. Man kan ikke påregne at stolerækkerne f.eks. er kørt væk, hvis auditoriet skal anvendes næste skoledag til et arrangement hvor stolerækkerne skal være fremme. Dette gælder også den omvendte situation,

Lærerværelset/musiksalen

Kontakt Merete Hansen som tjekker i lectio om det er ledigt og reservere lærerværelset. Tjek samtidig om lærerværelset er udlånt dagen efter så den person der låner lokalet kan nå at få ryddet op og gjort rent inden et eventuelt nyt arrangement. Hvis der f.eks. skal dækkes bord dagen før selve arrangementet skal lokalet reserveres.

Klasselokaler

Kan benyttes udenfor undervisningstiden. Tjek i lectio om de er ledige.

Læsevejledning

Læs her om læsevejledning på Egaa Gymnasium

Medarbejdermøder

Formålet med medarbejdermøderne er at diskutere emner der ikke har pædagogisk karakter (sådanne emner tages op på PR-møderne), fx arbejdstidsaftalen og fordeling af øvrig tid. Det er også på medarbejdermøderne at der informeres om udvalgsarbejde og andre aktuelle emner.
Der afholdes 4 medarbejdermøder om året.

Mentoraftale

Nærværende aftale handler om modtagelse af nye lærere, som skal starte ved begyndelsen af et nyt skoleår. Alle sådanne nye lærere tildeles af ledelsen en mentor, som er en erfaren lærer, der skal hjælpe med at introducere den nye lærer til Egaa Gymnasium. Mentor er typisk en lærer, som har et eller flere fag fælles med den nye lærer.

Funktion
Mentor fungerer som en ressourceperson for den nye lærer - ikke mindst i forhold til informationer, skolens indretning og forudseenhed. Det betyder, at mentor hjælper den nye lærer med at

  • finde relevante informationer og sortere i dem, så den nye lærer ikke ’drukner’ i informationer, men får dem, når det er relevant
  • finde rundt på skolen i forhold til de centrale opgaver for en lærer, fx kopimaskiner, bogkælder, bestillingsblanketter etc.
  • være opmærksom på, at de snart skal indgå i nye opgaver som fx AT, dansk-historieopgaven, SRP mv.

MUS

Omklædningsfaciliteter - lærere

Lokale 1.65 i kælderen er et omklædningsrum med bad for lærerne, fx hvis du cykler til arbejde og har brug for et bad.

Omsorgsdag

Du har 2 omsorgsdage om året pr. barn til og med det år hvor barnet fylder 7 år. Hvis du ønsker at afholde en omsorgsdag, skal du kontakte KS i god tid, dvs. senest 3 uger før den ønskede dato.

Oprydningsordning i kantine og undervisningslokalerne

MIO har formuleret en ordning der skal sikre at eleverne rydder op efter sig i kantinen og i klasselokalerne:
I kantinen har en klasse ansvar for oprydningen en uge ad gangen; hvilken klasse fremgår af Lectio.
I klasserne skal to elever stå for oprydningen en uge ad gangen. Teamet laver en oversigt over rækkefølgen.

P-Z

Personalerum

Der er indrettet et personalerum i lokale 1.78 (over for kantinens køkken) med bl.a. sofa, tæpper og elkeddel. Foreløbig er rummet lidt bart, men brug det og vær med til at sætte dit præg på det.

PR møder

Der holdes 4 PR-møder om året, hvor vi drøfter pædagogiske spørgsmål både vedrørende undervisning og skolen generelt. Pædagogisk udvalg varetager pædagogisk råds opgaver mellem møderne. Pædagogisk udvalg består af 1 repræsentant for ledelsen samt lærerrepræsentanter valgt af pædagogisk råd. Ifølge vores organisationsplan skal PU sikre en løbende drøftelse og ajourføring i alle spørgsmål på skolen vedrørende pædagogiske forhold, herunder pædagogisk udvikling og forsøg, forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af møder i pædagogisk råd. Både ved PU-møder og PR-møder deltager elevrepræsentanter, der er udpeget af elevrådet

Profil

Se skolens profil her

Rejseklasser - funding

Kære alle,

Vi har nu udarbejdet en FAKTURA, der udsendes i rejseforeningen LInTra's navn, når man skal have penge for arbejder rejseklasser har udført hos arbejdsgivere der kræver CVR-nummer - er dette ikke tilfældet indsætter man blot pengene på klassens klassekonto hos Eva.

Men skal man bruge et CVR nummer er proceduren fremover som følger:


1) Information OM arbejdsgiver:

Når man som klasse har et job, hvor arbejdsgiver kræver CVR nummer, skriver man til PJ med følgende oplysninger


Firmanavn/Begivenhed: 

Adresse:

Postnummer By:

Kontaktperson:

Klasse:


Beløb der skal opkræves, samt kort beskrivelse af hvordan beløbet er fremkommet (disse oplysninger kopieres af PJ over på FAKTURA til arbejdsgiver):


2) PJ Udskriver Faktura som pdf, som I videresender til jeres arbejdsgiver

I modtager herefter en FAKTURA som pdf, som I videresender til jeres arbejdsgiver


3) Sådan udbetales penge igen fra foreningen til klassen

Når klassen skal bruge deres penge til at betale for udgifter i forbindelse med deres studietur, SKAL man skrive en formel ansøgning til foreningen, der skal afholdes et bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen bevilliger beløbet og først derefter vil Eva kunne overføre penge fra LInTra's konto til klassekontoen. Man skal derfor berede sig på at processen vil tage en smule længere end på den "gamle" måde, til gengæld er der så orden i papirerne.


Vedhæftet denne mail findes en skabelon til en ansøgning. Den underskrives som regel blot af en enkelt elev på klassens vegne og sendes/afleveres til PA eller PJ.


Man kan som klasse selvfølgelig kun få udbetalt et beløb svarende til de indbetalinger der er registreret for klassen jvf. pkt 1.


Se projektansøgningen her


Mvh

Pia

Retningslinjer for gaver, repræsentation og personaleforplejning

Rettearbejde - tidsforbrug

Rektor fordeler elevtid til skriftligt arbejde.
Stk. 2. Ved opgaveevaluering forstås lærernes samlede arbejde i forbindelse med elevernes skriftlige arbejder.
Stk. 3. For opgaveevaluering ydes for hver elev 0,10 time pr. times elevtid.
Stk. 4. For opgaveevaluering af større skriftlige opgaver samt vejledning i disse opgaver ydes der, i stedet for tid efter stk. 3, for hver elev 0,15 time pr. times elevtid. Denne type opgaver omfatter eksempelvis studieretningsprojekt og dansk/historieopgave samt større skriftlig opgave og eksamensprojekt i hf.
Stk. 5. Uddannelsestid til
a) studieretningsprojektet
b) eksamensprojektet på hf
c) større skriftlig opgave på hf
d) termins- og årsprøver
betragtes som elevtid
Stk. 6. Ved gruppeopgaver ydes tid til opgaveevaluering som følger. Første elev tæller 100 pct. og efterfølgende elever tæller 1/3 heraf.
Stk. 7. Når to eller flere lærere evaluerer en flerfaglig opgave, forhøjes tiden til opgaveevaluering med 50 pct. pr. lærer ud over én lærer og deles som hovedregel forholdsmæssigt mellem dem.
(…)
Uddrag fra GL-overenskomst 2008, par. 23.

Ringetider

Skoledagen starter kl. 8.30 og varer til kl. 15.10, hvis ikke andet fremgår af skemaet.

Ringetider:

Lektion1: 08.15 - 09.45

Formiddagspause

Lektion 2: 10.00 - 11.30

Frokostpause

Lektion 3: 12.00 - 13.30

Kort pause

Lektion 4: 13.40 - 15.10

Rygning

Skolen og hele matriklen Mejlbyvej 4 er et røgfrit område. Der henvises til offentligt vejareal, hvis rygning er nødvendig.

Skriftligt arbejde - Aflevering og retning

Dette punkt er kun tilgængeligt for udvalgte brugere. Log ind for at se det.

Skriftligt arbejde - snyd

Dette punkt er kun tilgængeligt for udvalgte brugere. Log ind for at se det.

Studie- ordensregler

Se Studie- og ordenreglerne her under "Værdigrundlag"

Studiecafe - lærervejledning

Dette punkt er kun tilgængeligt for udvalgte brugere. Log ind for at se det.

Studienet

Dette punkt er kun tilgængeligt for udvalgte brugere. Log ind for at se det.

Studietur - forsikring

Fra den 1. august 2014 dækker det gule sundhedskort ikke længere i forhold til sygdom på rejser i Europa, men i stedet skal man bestille det blå EU-sygesikringskort.

 

Med det blå kort er danskere imidlertid kun sikret i forhold til sygeudgifter til nødvendig læge- og hospitalsbehandling samt medicin m.v. på samme måde som de offentligt sikrede borgere i det pågældende land.

 

Da eleverne ikke er omfattet af en centralt tegnet rejseforsikring, er det med virkning fra den 1. august 2014 vigtigt, at eleverne – eller deres forældre – får tegnet en rejseforsikring. Så sikres det nemlig, at der er fuld dækning i forbindelse med sygdom, ligesom eleverne også har dækning i forhold til andre uheldige begivenheder end sygdom.

 

Når eleverne skal på studietur i Europa skal de derfor medbringe det blå EU-sygesikringskort samt tegne en rejseforsikring, der dækker syge- og hjemtransport.

 

Ved studierejser udenfor EU skal eleven have en syge- og hjemtransportforsikring der dækker uden for EU.

 

Mange familier vil være dækket ind gennem deres almindelige forsikringer, men det er vigtigt, at eleven sikrer at man er dækket og hvis ikke skal der tegnes en ekstra forsikring.

 

I forhold til lærerne er der ingen ændringer, da disse fortsat er omfattet den rejseforsikring, som administreres af Europæiske Rejseforsikring A/S.

Studietur - generelt

Eleverne må max bruge 6000 kr. (I-Class: 10.000 kr.) i alt på studierejser og ekskursioner i løbet af de 3 år på gymnasiet. Heri indregnes alle obligatoriske udgifter så som entreer og transportudgifter på destinationen samt et minimum til forplejning.

En gang i løbet af hvert skoleår kan en klasse få frirejse med tog og visse færgeruter. Se også: DSB frirejse

Læs mere i dokumentet 'Studietur - råd og regler' under Skolepapirer A-Z.

Studierejsen må normalt højst koste 4500 kr., ligger normalt i foråret i 2.g og normalt deltager 2 af klassens lærere. En studietur må normalt højst vare 7 dage, men der kan dog hvert år arrangeres 3 lange studierejser til destinationer uden for Europa med en maksimal længde på 10 dage. Hvis studieturen går til Tanzania og knytter sig til skolens samarbejde med Bagamoyo området, kan længden være op til 13 dage og yderligere en medarbejder kan deltage. Ledelsen kan i særlige tilfælde give dispensation disse regler.

Rejsemål, turens længde og budget for turen inkl. alle obligatoriske udgifter skal godkendes af ledelsen, inden eleverne loves noget om turen, og inden der indgås forpligtende aftaler om turen. 

Hvis der lægges op til en lang studierejse, hvor ovennævnte beløbsgrænser er vanskelige at overholde, skal forældrene inddrages, og lærerne skal tilbyde at organisere og stå for en ordning, hvor klassen i fællesskab tjener penge til en fælles opsparing. Den fælles opsparing skal kunne finansiere forskellen mellem ovenstående beløb og de reelle udgifter - med mindre ledelsen i særlige tilfælde giver en dispensation.

Studietur - inspiration

Studieture ved Egå Gymnasium
Inspirationskatalog til, hvordan studieture kan støtte op om skolens indsats- og udviklingsmål.

Formål:
• At give lærere og elever inspiration til, hvordan studieture kan organiseres og gennemføres, så de indgår som en organisk del af det faglige arbejde på skolen; f.eks. som et led i et AT forløb.
• At udvide feltet for studieture således, at studieture kan organiseres så de ikke kun understøtter det globale og internationale i skolens profil, men at der også kan arrangeres studieture der understøtter andre dele af skolens indsats- og udviklingsmål: en faglig visionær skole, global og lokal dialog, elevaktiverende undervisningsformer og elevdemokrati.

1. Den klassiske udvekslingstur
Partnerskabsskoler i udlandet, hvor elever indkvarteres privat og laver et fælles fagligt projekt med partnerklassen. Projektet kan igangsættes i god tid, så eleverne kan udveksle faglig viden og personlige informationer via mail, chat, fælles elektroniske platforme etc. Modellen kan anvendes for alle fag. Evt. genbesøg.
En variant af studieturen er, at kombinere med den klassiske studietur, hvor udvekslingen strækker sig over nogle få dage. Resten af tiden kan være en mere traditionel tur, hvor man med udgangspunkt i landet/byen arrangerer forskellige elevaktiverende indslag: elevoplæg, area-studies, interviews etc.
Skolen deltager i et comenius projekt, hvor vi har mulighed for udveksling til Litauen, Frankrig, Madeira og Tyskland.

2. Halvklasseudveksling
Denne type studierejse skal nærmere være et studiesamarbejde mellem en klasse på Egå gym og en tilsvarende klasse af et gymnasium i udlandet.
Udvekslingen er tænkt specielt til ikke sproglige klasser da man med fordel vil kunne bruge det til f.eks. nat, musik, samfundsfag og lignende.

Setup:
I 1.g beslutter et team sammen med en klasse sig til at lave en udveksling af denne art.
Klasserne deles over ½ ½ både herhjemme og venskabsklassen. Nu skal man vælge hvilke to halvdele der skal arbejde sammen de næste 2 måske 3 år.
Der dannes grupper på tværs af de to halvklasser. I alle grupper indgår der selvfølgelig elever fra begge lande.
Klasserne gennemfører i 1.g et lille projekt i et af studieretningsfagene som de afslutter med en lille fællesrapport.
I 2.g sker udvekslingen. Den halve klasse rejser til venskabsbyen og indlogeres hos ”deres” halvdel (dem de har samarbejdet med tidligere) den halve klasse af den udenlandske venskabsklasse rejser til Egå gym.

Begge ½-½ klasser modtager nu undervisning i hhv. venskabsskolen og Egå-gym. Efter en uge skifter man, ALLE elever skifter land (de to ½½ par forbliver sammen). Egå-gym ½-½ klassen modtager nu undervisning i venskabsskolen og omvendt.

Al undervisning i de 2 uger forgår på engelsk.

Efter en uge afslutter man med et eller andet produkt.

Fordele:
- billig da der ikke er udgifter mht. husly
- langvarig kontakt mellem to halve klasser, (1g-projekt + 2 ugers undervisning)
- liv i et andet land i en uge,
- deltagelse af undervisningen gør det let at skabe fagligt indhold som kan tones i hvilken som helst retning.
- Det er meget nemt at gøre det udgiftsneutral mht. timer og rejseomkostninger.

Ulemper
- lærer skal undervise på engelsk
- ikke storbyferie
- klassen er adskilt under hele forløbet
- man bliver tæt knyttet til én elev af den anden skole, da man skal bo sammen i 2 uger, det kan skabe problemer
- kræver meget koordination, da projekterne skal afstemmes med venskabsklassen.

3. Udvekslingsrejser (indland)
Partnerskoler i indland, hvor eleverne i mindre grupper kan følge undervisningen 2-3 dage på et andet gymnasium. Eleverne indkvarteres privat. Denne studietur kræver formentlig genbesøg. Der kan aftales fælles projekter studieretninger imellem, men i princippet kan eleverne blot glide ind i hverdagen på partnerskabsskolen. Kræver opbygning af partnerskaber, men her bør vi som en ny institution beliggende tæt ved Århus, være attraktive.
Konkret har vi et tilbud fra Østre Borgerdyd om at indgå i et sådant partnerskab.

4. Workcamp i u-land
MS tilbyder workcamps i udlandet.

Hele klassen rejser til fx Kenya og deltager i et projekt som MS har designet på forhånd.
Det kunne være gadebørn, undervisning i skole, byggearbejde, socialt arbejde.

Rejsen skal vare mindst 2 uger, gerne 3 da det tager tid at tilvende sig stedet og de meget andre arbejdsvilkår. (3 uger koster næsten det sammen som 2 uger da selve flyrejsen er den store post)

Rejsen vil koste 9 – 10000 kroner per næse (inkl. Kost og logi) og vil kræve en del money-generating før den kan gennemføres. MS vil gerne hjælpe med at søge fonde, men det vil kræve et stort opsøgende arbejde at skaffe så mange penge til en klasse.

FagligT indhold
Eksempel: man kan forstille sig, at klassen skal undervise på en skole i det pågældende land. På engelsk. Klassen kan fremstille undervisningsmateriale og designe småforsøg til fx natfagene med lokale afrikanske kemikalier som ler vand træ og sten.

Fordele
- kæmpe oplevelse for resten af livet, at møde en fuldstændig anden kultur på denne intense måde
- MS organiserer

ulemper
- meget dyr og kræver masser af forarbejde for at skaffe pengene
- hvordan sikrer man at det faglige indhold lever op til det forventede
- sygdom
- virker MS-organisationen ?


5. Den elevaktiverende rejse, der også har fokus på det sociale.
Klassen rejser samlet til et sted, men arbejder i grupper med hver sine opgaver på det sted, som er målet for turen. Det arbejde, der foregår på turen, er et projektarbejde, der indgår i et AT-forløb.

Eleverne har til opgave at opsøge informationer af forskellig art det sted, hvor de er.

Et eksempel kunne være en samf-mat-eng-klasse, der arbejder med et AT-forløb om udvidelsen af EU. Klassen tager til Bruxelles med samf-lærer og dansk-lærer, fordi de to fag deltager i AT-forløbet. I Bruxelles laver eleverne interviews med relevante personer, for senere at kunne skrive artikler om emnet. De laver måske også voxpop på gaden eller på en skole. Eller spørgeskemaundersøgelser..

Studieturen tilgodeser gymnasiet målsætning om elevaktiverende arbejdsformer og målsætningen om internationalisering (på den måde at eleverne tvinges ud i at skulle gebærde sig i en international ramme)

6. Den antropologiske model: 6 forskellige feltstudier – sammenlignende analyse.
Modellen kan anvendes som ramme for det indholdsmæssige i hele studieturen, men det kan også tænkes som et projekt, der afvikles over 2-3 dage på turen og der med efterlader et par dage til mere traditionelle aktiviteter på studieturen. Modellen ligger op til at studieturen skal indholde et overraskelsesmoment, samt styrke elevernes selvstændighed.
Forberedelse:

Klassen kan forberedes gennem et AT-forløb om ”opdagelsesrejse”
• At opdage geografisk – (observationer)
• At opdage kultur – (samtale, interview)
• At opdage sprog – (at kommunikere)
• At opdage samfundet (stedets historiske vinkel)
• At opdage byen (kvartersanalyse)

I AT-forløbet sendes klassen bl.a. afsted på feltarbejde i Jylland: De sættes af bussen i 4-mands-grupper et ukendt sted – de medbringer kamera, kort, kompas, skitsebog. Grupperne samles op efter 4 timer, hvorefter de skal forberede en fremlæggelse/ fremlægge deres studier.
Grupperne fremlægger deres valg af metode og deres resultater af studiet. Kan også bruges om en-dagsekskursion i naturgeografi/biologi.

Dette AT-forløb er forstudie til studierejsen.

Selve Studierejsen – et aspekt af landets kultur til hver gruppe.

Forudsætning:
Eleverne arbejder i 6 velfungerende grupper, som er sammensat så elevtyperne supplerer hinanden fornuftigt – gerne kønsintegrerede grupper. Lærerne fungerer som back-up på stedet. Eleverne skal kunne komme i kontakt med os via mobiltelefon.

• Turen går f.eks til Firenze. Eleverne sendes i grupper ud i regionen/byen, så hver gruppe har hver deres bydel eller område i regionen, som mål for deres feltstudie.
• Der medbringes: kamera og en mobiltelefon. Telefonen skal de bruge til at modtage dagens udfordring - den sendes som en SMS/e-mail.
• Dagens udfordringer svarer til forskellige vinkler på det overordnede kulturelle feltstudie ”mødet med stedet”. F.eks. Analyse af byplanen/infrastruktur, analyse af madkultur, analyse af økonomiske forhold på stedet - hvad lever befolkningen af?, analyse af ungdommens forhold, analyse af vejrforhold, analyse af sprog og kommunikation, analyse af det sociale sikkerhedssystem….o.s.v.
• Hjemme igen: Grupperne fremlægger deres feltstudie. De viser billeder, fremlægger kort og skitser, definerer madoplevelser, fremlægger interviews og analyser. Fremlæggelserne struktureres, så hver dagsopgave belyses fra de 6 forskellige vinkler. Der planlægges og gennemføres eventuelt en rejse-café, hvor resultaterne kan vises frem og deles.

 

Johanne, Cathrine G, Christoph, Henrik R

Studietur - råd og regler

Forsikring og ansvar

Skolen står inde for, at både planlægningen og gennemførelsen af studieturen sker på et forsvarligt grundlag, herunder at der ikke rejses til steder, som Udenrigsministeriet fraråder at rejse til. Det er særdeles vigtigt, at I følger nedenstående ’Almindelige rejsebestemmelser’. Ikke mindst når I uden for programmet færdes uden lærerledsagelse skal der udvises en særlig agtpågivenhed. Det skal understreges, at de medfølgende lærere naturligvis står til rådighed med hjælp og vejledning, men det endelige ansvar for jeres optræden og færden under rejse og ophold er jeres eget.

Alle skal følge det faste, obligatoriske program, da studierejsen indgår i klassens eksamensgrundlag.

Bemærk at det gule sygesikringsbevis ikke længere har samme dækningsgrad som tidligere. Skolen anbefaler derfor, at I tilkøber en rejse/hjemtransportforsikring, hvis I ikke allerede har én.

Almindelige rejsebestemmelser

1. Bemærk, at Studie- og ordensregler også gælder på hele studierejsen

2. Mødetidspunkter og – steder overholdes. Bemærk: Hvis I bliver væk fra gruppen eller kommer for sent til bussen/toget mm. må I selv betale de rejseomkostninger, som er nødvendige, for at I kan støde til gruppen igen.

3. Opfør jer ordentligt, når I besøger virksomheder, institutioner og lignende, og når I færdes i det offentlige rum. Det er uacceptabelt at udvise tegn på søvnmangel eller tømmermænd, når andre mennesker bruger tid på at arrangere et program for jer.

4. Ingen færdes alene. Om aftenen eller om natten færdes man helst i grupper på mindst tre og helst med en eller flere af drengene fra klassen. Fortæl andre - gerne jeres lærere - hvor I går hen, og hav altid kontaktoplysninger på lærere og overnatningssted samt pas og sygesikringsbevis på jer. Man går ALDRIG alene sammen med en fremmed!

5. Der må ikke drikkes alkohol på ud- og hjemrejsen eller før og under dagens faglige program. På hotellet er det vigtigt at vise mådehold med indtagelse af alkohol, hvis det overhovedet er tilladt at indtage alkohol dér.

6. Undgå generende opførsel og følg henstillinger fra personalet i bus, tog og på hotel.

7. Overnatning skal ske på det aftalte indkvarteringssted.

8. Overtrædelse af ovenstående bestemmelser kan medføre hjemsendelse for egen regning.

Praktiske råd

1. Medbring fornuftigt fodtøj. Der skal helt sikkert gås en del

2. Opbevar dine penge fornuftigt. Hvis ikke du har en inderlomme, kan du medbringe en ”pengekat”

3. Lad vær med at modtage drikkevarer eller andet fra fremmede. Du kan aldrig være sikker på, om det indeholder stoffer

4. Medbring pas, sygesikringsbevis og nødvendig medicin

5. Papirer: Medbring studiekort og tag en fotokopi af identitetspapirer. Så kan du lade de originale papirer ligge i hotellets boks eller et andet sikkert sted.

 

 

Erklæring

Vi turledere, ____________ og _______________, vil hermed bede om din accept af, at du rejser på studietur til ___________ fra d. ___til d. ___ på ovenstående betingelser.

Der vil ligge et fast obligatorisk program for dagsaktiviteterne på studierejsen, mens aftenerne er til din og dine klassekammeraters egen disposition.

I den forbindelse gør vi opmærksom på, at vi som turledere naturligvis vil vejlede og bistå hele gruppen så godt vi kan, og hjælpe med alle slags problemer, som måtte opstå. Men det endelige ansvar for jeres optræden og færden under rejse og ophold er jeres eget.

Med din underskrift tilkendegiver du også at have læst arket ’Råd og regler for studieture’, og at du vil overholde de ’Almindelige rejsebestemmelser’.

 

Med venlig hilsen

_______________________ og __________________________

 

 

Nedenstående slip afleveres senest d. ____ til_______

Klip----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Undertegnede bekræfter hermed at have læst ovenstående erklæring og tilkendegiver ved min underskrift, at jeg er indforstået med og vil overholde, hvad der ovenfor er nævnt.

Dato:____________ din underskrift________________________________________

Hvis du er under 18 år, skal hjemmet (dvs. den ene af dine forældre) også skrive under på denne erklæring.

Dato:____________ Hjemmets underskrift________________________________________

 

Studietur - standardbrev til forældre

(Eksporter teksten til Word)

 

Til forældre og elever i 2.X

Skolen vil gerne etablere en tradition med, at eleverne tilbydes en faglig rejse til udlandet i foråret 2.g. For at undgå at udgifterne til turen bliver en stor økonomisk belastning, har vi etableret en opsparingsordning. Til det formål har skolen oprettet en bankkonto til hver klasse.

Vi opfordrer hver elev til at indbetale xxx kr. hver måned via netbank.

Beløbet skal indbetales på følgende konto reg.nr. 3408, kontonr. 3408?????? …………………………. i Den danske Bank, Egå

 

For at sikre sig, at betalingen registreres rigtigt, er det meget vigtigt, at man ved overførslen anfører navn på betaleren.

På den vedlagte liste med elevnavne har hver elev et nummer. Dette nummer skal anvendes som ørebeløb ved alle indbetalinger, idet det bruges til identifikation af indbetalingerne ( elev nr. 1 betaler xxx,01 kr. , elev nr. 2 betaler xxx,02kr og elev nr. 25 betaler xxx,25. Det vil således blive nemt at identificere betaleren, hvis man skulle have glemt at skrive afsender på betalingen.

Kontoen administreres af klassens lærer ………. og vicerektor Lise Hansen.

Hvis eleven forlader skolen inden rejsen er bestilt, eller der ikke arrangeres nogen tur, kan eleven få de opsparede penge retur. Hvis udmeldelse/aflysning af turen sker efter bestilling/indbetaling til rejsearrangør kan tilbagebetaling ikke forventes. Mulighederne for tilbagebetaling vil afhænge af rejsearrangørernes betingelser.

Hvis man ikke deltager i opsparingsordningen vil der komme nærmere besked om betaling i forbindelse med bestilling af rejsen.

Skulle der være problemer, der kan vanskeliggøre eller forhindre deltagelse i rejsen bedes I kontakte en af klassens teamlærere

 

Venlig hilsen

 

 

Klassens lærerteam.

Studietur - valg af rejsemål

Dette punkt er kun tilgængeligt for udvalgte brugere. Log ind for at se det.

Større skriftlige opgaver

Læs om Større skriftlige opgaver her

Sygdom - lærer

Dette punkt er kun tilgængeligt for udvalgte brugere. Log ind for at se det.

Syvprocentspuljen

Ifølge bekendtgørelsens §87 kan op til 7% af undervisningstiden bruges på andre aktiviteter som interne evalueringer, fællestimer, ekskursioner mv.
Af de timer der er til rådighed til disse aktiviteter har vi afsat 10 lektioner over 3 år til studieretningstonede tværfaglige aktiviteter.
Det er teamets opgave som led i planlægningen af klassens studieplan og i samråd med klassens øvrige lærere at fordele disse timer på relevante aktiviteter. Fordelingen af timer på de 3 år kan være forskellig fra klasse til klasse, men det normale vil være 3 i 1.g, 4 i 2.g og 3 i 3.g

Talent

Læs om talentudvikling for elever under Støttemuligheder

TV programmer i undervisningen

Skolen har indgået en aftale med Copydan der betyder at vi lovligt kan optage og vise tv-udsendelser på dvd eller video, herunder også krimier, dokumentar- og kortfilm samt serier. Det er dog stadig ikke tilladt at optage spillefilm der oprindeligt er lavet til biograferne. Vi har også tegnet en tillægsaftale som giver ret til at kopiere fra andre tv-stationer, fx BBC og Discovery.

Den Digitale Båndcentral kan desuden tilgås af både lærere og elever fra toppen af skolens hjemmeside.

Undervisningsmaterialer - indkøb af

Betaling af indkøb foregår elektronisk. Når du afgiver en ordre, skal du derfor oplyse skolens EAN-nr. (5798000557222), ordrenummer (skolens telefonnummer: 89 12 42 62) samt personreference.
Normalt sender man bare en mail til Ove Fugl Svendsen (ofs) med alle de nødvendige oplysninger, så tager han sig af det. Han har mulighed for at få gode rabatter. Man plejer at aftale alle indkøb ud over småting med sin faggruppe.