Skolens alarmsystem kan slås til og fra i separate områder. Når du bliver ansat, får du en nøgle og en privat kode af Ole eller Frank, og de kan også give dig en instruktion.
På hverdage starter Ole og Frank deres lukkerunde kl. 16, og det betyder at elever efter dette tidspunkt ikke må låses ind i de klasselokaler der er aflåste. Efter kl. 16.30 må du desuden kun benytte hovedindgangen og cykelkælderen hvis du skal ind eller ud.
I weekender skal du også kun bruge hovedindgangen og cyklekælderen, og du må ikke åbne vinduer og døre ud til svalegangen.

Skolen holder Århus Stiftstidende, Politiken og Weekendavisen, og de er placeret i et dueslag på lærerværelset. Læg dem tilbage i dueslaget under den rette dag, når du har læst dem. Aviser er der en uge gamle eller ældre, må man godt smide ud – indtil vi får et genbrugspapirsystem.

Find blanketter, som har med løn, transport- og rejseudgifter osv. at gøre her på kontorets hjemmeside

Find tjenesterejseblanket her, kurusansøgning og Satsregulering her

Du kan søge og bestille bøger via bogdepotets program 'webboss'. Adgang findes via hjemmesiden og via lectio under Aktuel information.

Se åbningstider på kontorets side

Alt materiale som skolen modtager i papirudgave vedr. fx kurser og nye bøger, bliver sat i en særlig mappe, ”Bogen, der står på lærerværelset. Det nyeste materiale placeres øverst.

Fra Centret for Undervisningsmidler kan du hjemlåne materialer som bøger enkeltvis eller i klassesæt, lydbånd, video, edb-programmer, cd-rom'er, pædagogiske spil, emne- og aktivitetskasser og materialer til laboratoriearbejde. Materialerne kan bestilles online, og du skal bruge unilogin.
Link til CFU Århus

Skolens brandinstruks samt opslag med flugtveje hænger på alle etager i bygningen. Læs skolens brandinstruks her.

For at undgå at flugtvejene spærres, skal vi sørge for at stole, borde eller andet ikke blokerer flugtdøre i lokalerne (ud mod svalegangen). Derudover skal vi altid holde selvlukkende døre lukket.
Der er brandøvelse 1 gang om året.

Efteruddannelsespolitik på GL-området 

Målet for Egå Gymnasiums kompetenceudviklings- og efteruddannelsespolitik på GL-området er at tilgodese et dobbeltsidigt formål, nemlig

• dels at sikre opfyldelsen af skolens indsats- og udviklingsmål,
• og dels at sikre den enkelte lærers personlige og faglige udvikling.

Desuden vil kompetenceudviklings- og efteruddannelsen i de kommende år især have fokus på løsning af de behov, som følger af gymnasiereformen. Da dette behov i de nærmeste år skønnes omfattende, prioriteres efteruddannelsen i følgende rækkefølge:

• Skolebaseret efteruddannelse om fx alment pædagogiske emner, den alment pædagogiske brug af IT samt andre almene emner af betydning for gennem¬førelsen af gymnasiereformen og skolens målsætning
• Pædagogiske kurser, der styrker lærersamarbejdet og samarbejdet om den enkelte klasse.
• Faglige kurser, der indgår i tværfaglige undervisningsforløb, her under AT, AP og NV.
• Faglige kurser, der indgår i den enkeltfaglige udvikling af faget

Den enkelte lærers behov for kompetenceudvikling og efteruddannelse set i lyset af skolens indsats- og udviklingsmål afdækkes bl.a. gennem MUS samtalerne, hvor emnet er et fast punkt. Kompetence¬udvikling kan ud over egentlig kurser også opnås ved fx at deltage i udviklings¬projekter eller ved at få mulighed for kaste sig ud i nye opgaver på eller uden for skolen.

Specielt om kurser

Uddannelseslederen tildeler kurser. Ønsker en gruppe lærer, et lærerteam eller en faggruppe at deltage i samme kursus, afdækkes behovet ligeledes med uddannelseslederen.

Der opereres med to ansøgningsfrister i et skoleår: 1 juni for kurser i efteråret. 1 januar for kurser i foråret. Regionalmøder og éndagskurser kan dog tildeles løbende.

Der skelnes mellem fire typer kurser

1. Interne kurser: Almene, skolebaseret kurser; f.eks.

• Anvendelse af den nye karakterskala

• Opbygning og brug af portefolie

• Projektarbejdets muligheder

• Evalueringsformer og -metoder

• Forskellige former for skriftlige produkter og evaluering af disse.

• Anvendelse af smartboard

• Anvendelse af IT platforms redskaber og IT baseret undervisningsmateriale

• AT kurser, fx i samarbejde med andre gymnasier.

Kursusafholder aflønnes for forberedelse, gennemførsel og evaluering af kurset.

Kursister aflønnes med medgået tid, dog max. 7,4 time pr. dag.

2. Almen pædagogiske kurser; amtscenteret, GL etc.

Aflønnes med medgået tid, dog max 7,4 time pr. dag

Skolen betaler timedagpenge og kursusafgift

3. Faglige kurser: Universitetskurser og faglige foreningers kurser (normalt ikke rejsekurser)

Aflønnes med medgået tid, dog max 7,4 time pr. dag

Skolen betaler timedagpenge og kursusafgift.

Ved længerevarende kurser påhviler der kursusdeltageren en forpligtelse til at formidle kursets indhold til faggruppen; elektronisk eller ved et faggruppemøde.

4. Rejsekurser: Faglige foreninger.

Rejsekurser arrangeret af de faglige foreninger betragtes normalt ikke som ”godkendt efteruddannelse”. Der kan dog efter en konkret vurdering tildeles timedagpenge og op til 7,4 timer pr. dag, dog maksimalt for 5 dage.

Skolens eksamensnummer er 256.

Se eksamensvejledingen her

Eksamensvejledningen er den i øjeblikket gældende. Den bliver opdateret hvert år inden eksamen og lagt på forsiden.

Hvis en lærer ønsker at tage sine elever med på ekskursion gælder følgende:

1. Eleverne betaler selv op til 50 kr. pr. dag for at deltage i en ekskursion. Hvis ekskursionsudgiften er større end 50 kr. pr. dag pr. elev kan der søges om tilskud hos OFS
2. Ansøgning om tilskud til en ekskursion sendes til OFS, der også bestiller evt. bus.
3. Ønsker om skemaændringer sendes til KS senest 4 uger før afholdelse af ekskursionen.
4. Faget/fagene bidrager selv med lektioner – en dagsekskursion ”koster” 3-4 lektioner.
5. Ved ekskursion på et delt studieretningshold aftales ekskursion udover fagets egne normale lektion i god tid med den anden studieretningslærer med henblik på koordinering af lignende aktivitet.
6. På blandede hold – ”båndhold” forsøges etableret en blokdag for alle fag i båndet som kan anvendes til ekskursion eller inkursion.
7. Hvis ekskursionen omfatter elever fra forskellige klasser meddeles 3 uger i forvejen  i EG_Lærerne hvilke elever, der vil være fraværende p.gr.a. ekskursionen. Af hensyn til undervsiningen i eksamensfag skal sådanne ekskursioner så vidt muligt undgås de seneste fire ugr af skoleåret.
8. Efter ekskursionen sendes kort tekst og evt. billede til MH til offentliggørelse på hjemmesiden.
9. Ved ekskursioner skrives i lektionens note i Lectio, hvor eleverne er, også hvis det er i egne normaltimer.

/LH 2011

Læs om, hvordan man afvikler elevsamtaler og få inspiration her.

EMU'en samler alt relevant på nettet, der har med din uddannelse at gøre

For at blive lidt klogere på, hvad EMU'en er for noget, kan du læse denne folder

For at gå til EMU'ens indgang - klik her!

Hvis du ønsker at afholde en feriefridag, skal du af hensyn til skemalægningen kontakte skemalægger i god tid, dvs. senest 3 uger før den ønskede dato. Ønsker du flere sammenhængende dage (max. 5), skal du først lave en aftale med rektor.

Ferieplan for skoleåret 2011-12.

Antal skoledage 2011-12 (OD dagen er ikke talt med som skoledag og dagen efter Kr. himmelfart er ikke talt med som skoledag, idet vi prøver at undgå at lægge undervisning der. Men dagen efter Kr. himmelfart må ikke betragtes som feriedag, idet der kan ligge eksamen/censur/årsprøver):

Ferieplan for skoleåret 2012-13.

For 25 kr. pr. skoledag (også de dage du ikke er på skolen) kan du være med i frokostordningen hvor maden bringes op på lærerværelset. Beløbet trækkes fra din løn.
Du kan til- eller afmelde dig pr. den 1. i hver måned. Kontakt Eva Brøndum (EB) på mail. 

En gang i løbet af hvert skoleår kan en klasse få frirejse med tog og visse færgeruter.
NB: Husk at du skal bestille senest 10 uger før afrejsen (71 dage). Frirejse med DSB bestilles via det elektroniske bestillingsskema.
Du skal oplyse EG’s skolenummer 751110 og telefonnummer 89 12 42 62.
Link til DSB Skolerejser

For 100 kr. om året kan du være med i en fælles gave til kolleger ved særlige lejligheder, fx runde fødselsdage, bryllupper og fødsler. Ordningen er frivillig. Med oktoberlønnen vil der automatisk blive trukket 100 kr. fra lønnen med mindre andet er aftalt med Hanne Lysdal.  Årsvikarer vil i begyndelsen af skoleåret blive spurgt om de vil deltage i ordningen.

GL-klubben består af alle GL-medlemmer, undtagen repræsentanter fra ledelsen. Formålet er at der kan indkaldes til møde om ting hvor det ikke er hensigtsmæssigt at der ikke sidder ledelsesrepræsentanter.

GL-møderne er for lærere og inspektorer. Her diskuteres bl.a. overenskomstmæssige spørgsmål. Oversigt over aftaler indgået mellem skolen og GL kan du finde i FC: Egaa_GL/aftaler.

Værktøj til gruppearbejde

Der vælges en mødeleder og en referent.

Mødelederen:
Ansvarlig for, at alle kommer til orde og at ingen afbryder hinanden.
Ansvarlig for at gruppearbejdets faser følges – se nedenfor.
Ansvarlig for, at der konkluderes på alle gruppearbejdets faser.
Ansvarlig for, at der uddelegeres arbejdsopgaver og lektier

Referenten:
Ved gruppearbejde af kortere varighed: nedskriver gruppens svar/resultater/konklusioner og disse uploades på FC, så alle i gruppen kan downloade dem igen, f.eks. ved sygdom i gruppen.
Ved gruppearbejde af længere varighed: laver referat – se skabelon nedenfor – og uploader dette på FC, så alle gruppens medlemmer kan læse det.
Den enkelte faglærer anviser hvor gruppens materiale skal uploades.

Skabelon til referat:
Hvem laver hvad i gruppen?
Hvor langt er vi nået? (materialesøgning, læsning, skrivning…)
Er der faglige problemer som vi skal tale med læreren om?
Hvem laver hvad til næste gang?
Holder vores deadlines og tidsplan?

Gruppearbejdets faser:

A) Talerunde om hvad opgaven går ud på – forstår alle opgaven på samme måde?

B) Talerunde om:
- Hvad ved vi allerede?
- Hvilket materiale – af det vi allerede kender – kan bruges hvor og hvordan?
- Hvad mangler vi at få svar på? Referenten udformer en liste.

C) Uddelegering af arbejdsopgaver og justering af tidsplan:
- Hvem gør hvad til næste gang gruppen samles?
- Hvilke deadlines skal overholdes? Hvornår skal de enkelte bidrag f.eks. 
   uploades, så de andre kan gennemlæse materialet inden næste møde?
- Holder tidsplanen?

D) Samling og redigering af det fælles dokument:
                      - Kommentér og rediger de enkelte bidrag i fællesskab.
- Diskuter og vurder om de faglige produktkrav er opfyldt
                            - Sørg for at de formelle produktkrav er opfyldt (f.eks. navn, klasse, fag)
- Sørg for at opgaven afleveres præcis som opgaveformuleringen beskriver.

Klik her for at se hold- og timetal for klasser i indeværende år

1.g

2.g

3.g

Aftalen om at man skal benytte bestemte hoteller i forbindelse med tjenesterejser er ophørt pr. 1. januar 2009 når det drejer sig om hoteller i Danmark. Det betyder at man frit kan vælge hotel, men man skal dog sørge for at holde sig indenfor nedenstående beløb:
Hovedstadsområdet: 970 kr. (ekskl. morgenmad)
Århusområdet: 876 kr. (ekskl. morgenmad)
Andre byer:  805 kr. (ekskl. morgenmad)

Du kan lægge ud selv (og få beløbet refunderet på kontoret) eller bede hotellet sende en elektronisk faktura til skolen. Her skal man oplyse skolens EAN-nummer som er: 5798000557222

Betaling af indkøb foregår elektronisk. Når du afgiver en ordre, skal du derfor oplyse skolens EAN-nr. (5798000557222), ordrenummer (skolens telefonnummer: 89 12 42 62) samt personreference.
Normalt sender man bare en mail til Ove Fugl Svendsen (ofs) med alle de nødvendige oplysninger, så tager han sig af det. Han har mulighed for at få gode rabatter. Man plejer at aftale alle indkøb ud over småting med sin faggruppe.

Biblioteksbasen – www.aakb.dk – E-service -> Biblioteksbasen

Århus Kommunes Bibliotekers base over bøger, musik, film m.v.

Bibliotek.dk – www.bibliotek.dk

Landsdækkende biblioteksbase med mulighed for søgning på både bøger og artikler.

Infomedia – www.infomedia.dk

Artikler i fuldtekst fra aviser og tidsskrifter.

Bibliotekernes Netguide – www.bng.dk

Omfattende emneguide samlet af bibliotekarer fra hele landet.

SkrivOpgave – www.skrivopgave.dk

Udgivet af EMU - Elektronisk Mødested for Undervisningsverdenen.

Litteratursiden – www.litteratursiden.dk

Bibliotekernes netmagasin om skønlitteratur.

Generelt skal information indskrænkes til det mest nødvendige, og det skal tilstræbes, at den bliver kanaliseret den rigtige vej. Man bør samle information, hvis det kan lade sig gøre, og man skal sikre sig, at kun den nødvendige målgruppe modtager informationen – og kun én gang. Man skal skelne mellem information af varig karakter (Hjemmeside) og dag-til-dag-information (FC).

Kommunikerer man om personfølsomme sager indskrænkes kommunikationen til begrænsede områder (e-mail eller teammappe og så anonymt som muligt)

KOMMUNIKATIONSPLATFORM
Skolens kommunikationsplatform består af skolens hjemmeside, konferencesystemet First Class (FC), studieadministrationsprogrammet Lectio, samt skolens informationssystem (infotavlerne)

Hjemmesiden bruges til
Generelt: Offentlig Information og information af blivende karakter

• Eksternt (uden log-on)
  Visning af skolens officielle del: bestyrelse, organisation, udvalg, studieretninger, skoleprojekter, it mm.
• Skolens ansigt og information udadtil til ansatte, elever, tidligere og kommende elever forældre mm.
• Mulighed for profilering af fag, faggruppe, faglærer og undervisningsrelaterede oplysninger af ”statisk karakter”
• Mulighed for profilering af skoleaktiviteter, som ligger udenfor undervisningen (foreninger, projekter, aktiviteter, fester, mm.)
• Oplysninger af alment praktisk karakter fra administrationen  (åbningstider, vigtige numre, elevudlån osv.)

Internt (med log-on)

• Organisering af ”blivende skolepapirer” (nuværende ”Egå_officielt” + ”Pædagogisk værktøjskasse” på FC)
• Information om it-serviceydelser og hjælp (log-ons, manualer mm.) – herunder it-hjælp til almindeligt forekommende problemer
• Personalehåndbog
• Undervisningsmateriale til internt brug

FC bruges til

Generelt: Intern information og flervejskommunikation

I ”Fra Ledelsen”
Her tænkes ingen undermapper – kun meddelelser med tydelig emneangivelse og evt. angivelse af modtager

• Daglige meddelelser fra ledelsen (EG_Fra ledelsen). Her tænkes på meddelelser, som hurtigt skal ud til alle, og som har kortvarig aktualitet.
• Ugentlige meddelelser (Egå Nyt). Her tænkes på meddelelser, som skal kunne findes efterfølgende og som har langvarig aktualitet.

I øvrigt

• Faggruppekommunikation
• Ekstern kommunikation (e-mail)

Lectio bruges til

Generelt: Information om den konkrete undervisning, samt studieplanen og evaluering

Lectio anvendes  til følgende formål:

ÅRSPLAN, STUDIEPLAN (OG UVB), SKEMA, FRAVÆR, KARAKTER, LEKTIEGIVNING, EKSAMEN, BOGUDLÅN

Skolens årsplan indeholder aktiviteter, som involverer hele eller store dele af skolen. Den er offentlig og kan ses af alle. Den optræder i skemaets øverste linje, samt i månedskalenderen. Årsplanen ligger færdig før skoleårets start, men der kan forekomme ændringer undervejs.

Studieplanen og skemaet er det centrale værktøj i forhold til at strukturere undervisningen. Studieplanen genererer UVB’en og er dermed også redskab for censor.

Skemaet er dynamisk og ligger kun fast 3 uger frem for lærere og 1 dag for elever

Lektier stilles normalt via Lectio.
Lektierne til den følgende skoledag stilles normalt senest ved slutningen af skoledagen før. Det vil for eksempel sige, at lektier til en mandag normalt stilles inden skoledagens slutning om fredagen.
 
Hvis ovenstående i særlige tilfælde ikke er hensigtsmæssigt aftales andet med eleverne.

Karakterer registreres og offentliggøres i Lectio

Eksamensplanen laves og offentliggøres i Lectio

Infosystemet bruges til

• Visning af daglige skemaændringer
• Information til gæster
• Information om aktuelle begivenheder
• Billedvisning fra festlige lejligheder
• Kantinemenu
• Kommunikation mellem personale, ledelse, og elever via e-mail og relevante konferencer

Alle klasser kan bede om en klassens time cirka en gang om måneden 

Klassens time skal bruges til følgende:

• Elevrådsarbejde
• Information fra elevrådet
• Ideer til elevrådet
• Forberedelse af underholdning til fællessamling
• Planlægning af andre praktiske arrangementer (ex. 1.g. forældremøde)
• Samarbejde med jeres lærerteam
• Evalueringer (ex. forskellige skoleevalueringer (grundforløb, undervisningsmiljø)
• Diskussion af problemer i klassen generelt
• Og meget mere

Det er elevrådsrepræsentanternes ansvar, at der er lavet en dagsorden for timen.  

Fremmøde til klassens time er obligatorisk og der føres fravær.

Hvis der er en teamlærer tilstede registreres det i Lectio af læreren.

Hvis der ikke er en lærer tilstede afleverer en af elevrådsrepræsentanterne en liste på kontoret over de fraværende umiddelbart efter afholdelse af klassens time.

Der er sikkert mange andre ting I kan bruge timen til. Vi vil derfor gerne have jer til her den første gang at lave brainstorm på, hvad man kan bruge timen til, så vi kan udvide ovenstående liste.

Ideer bedes afleveret til Lise Hansen.

Der er tre kopimaskiner på pædagogisk værksted. For at kopiere skal du indtaste brugernavn (eg + dine initialer) og fagkode (se opslag på væggen bag kopimaskinerne).
SATURN kan desuden bruges til print direkte fra din pc.
Du kan også scanne billeder og tekst på SATURN. Vælg funktionen ”scan” i stedet for ”copy”, vælg dit navn, og tryk ”enter”. De kommer så som pdf-filer i din mailbox.
Har du brug for at printe i farver, så vælg printeren Europa som også står på pædagogisk værksted. Du kan også låne administrationens kopimaskine, hvis du skal bruge farvekopier. 

Større kopieringsopgaver
Hvis du har større kopieringsopgaver, er der mulighed for at få Helle Randrup fra bogdepotet til at hjælpe, hun skal blot have besked i god tid (mindst 2 dage i forvejen). Aftal nærmere med hende.

Fejl og mangler på pædagogisk værksted
Hvis du oplever fejl og mangler eller har forslag til indkøb til pædagogisk værksted, kan du melde det i et særligt dokument i FC: EG_Lærerne/Skrivbare dokumenter/Pædagogisk værksted. Dokumentet er ikke et akutdokument, men en liste der læses ca. en gang om ugen.

Kontakt Ole eller Frank hvis der er akutte problemer med kopimaskinen, som du ikke selv kan klare. Henvend dig til administrationen hvis der skal tilkaldes en tekniker.

Klik her for at komme til siden med ansøgningsblanketter

Kvalitetssikringssystem for Egå Gymnasium

1 Indledning

Som en del af gymnasiereformen skal alle gymnasier og hf-kurser have et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering (Bekendtgørelsen om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser – Bek. Nr. 23 af 11/01/2005). I Bekendtgørelsen om uddannelsen til studentereksamen § 107-118 er desuden anført, at skolen skal have en evalueringsplan, og i Loven om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne mv. § 2 stk. 4 er skolerne pålagt at offentliggøre resultaterne af skolens evalueringer vedr. kvaliteten af undervisningen.

Kvalitetetssikringssystemet på Egå Gymnasium udgøres af en samlet evalueringsplan, der består af en studieevalueringsplan og en skoleevalueringsplan.

Studieevalueringsplanen er en beskrivelse af procedurer for evaluering af studieplanlægningen, undervisningen og den enkelte elev, jf. Bekendtgørelsen om uddannelsen til studentereksamen

Skoleevalueringsplanen er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater for hele institutionen foregår, og den opfylder kravene i kvalitetsbekendtgørelsen.

I evalueringsplanen har vi sammentænkt fire evalueringsniveauer:

Elevniveau: Evaluering af elevernes faglige niveau og kompetenceudvikling

Lærerniveau: Evaluering af undervisningen

Teamniveau: Evaluering af klassens studieplan

Skoleniveau: Evaluering af skolens mål- og handleplaner mindst hvert 3. år

Resultaterne af evalueringen af skolens mål- og handleplaner vil blive offentliggjort på skolens hjemmeside.

1.1 Formål

Evalueringsplanen for Egå Gymnasium har 3 formål. Den skal være:

1. et dokumentationsværktøj

2. et udviklingsværktøj

3. en effektevaluering

Evalueringsplanen skal ses som en integreret del af skolens overordnede strategi, idet den skal sikre, at skolens målsætninger og handleplaner evalueres og danner basis for løbende justeringer samt nye mål og handleplaner. Evalueringsplanen er således et vigtigt element i skolens strategiske udviklingsarbejde.

Al evaluering forudsætter opstilling af mål. Det er derfor vigtigt på alle evalueringsniveauer at have opstillet klare mål, som:

• Bekendtgørelsens formål

• Læreplaner for fagene

• Skolens profil og værdigrundlag

• Teamets målsætning

• Lærerens målsætning for den konkrete undervisning

• Elevens målsætning for sin egen læring

Evalueringerne af de forskellige områder foregår på forskellige tidspunkter, men det er vigtigt, at evalueringer på lavere niveauer og de refleksioner, de fremkalder, bliver inddraget i besvarelsen af evalueringer på et højere niveau. (Se bilag A)

Vi forudsætter således, at der med udgangspunkt i evalueringer på lærer-elevniveau af undervisningen og elevernes faglige udbytte foregår refleksioner, der har betydning for den fremtidige udvikling af skolens generelle mål- og handlingsplaner.

En fælles opgave på alle evalueringsniveauer er at besvare følgende spørgsmål:

1. Gør vi de rigtige ting?

2. Gør vi disse ting rigtigt?

3. Hvordan ved vi, at vi gør disse ting rigtigt?

4. Er andre uden for skolen enige med os?

5. Hvad gør vi nu?

2 Evaluering af eleverne

Evaluering af elevernes faglige udbytte foregår ved

1. Interne årsprøver og eksaminer.

2. Løbende evaluering i forbindelse med undervisningen. Inspiration til dette kan findes i det inspirationskatalog, der er udarbejdet på Egå Gymnasium, og som er under stadig forbedring med henblik på dels at skabe variationer i evalueringsformerne, dels at skabe sammenhæng mellem undervisning og evaluering.

3. Karaktergivning 3 gange om året. Karaktergivningen gives på grundlag af forskellige former for faglig evaluering.

4. I forbindelse med de to terminskarakterer foretager vi ligeledes en kompetenceevaluering. Denne foregår som elevernes egen selvevaluering på 5-6 nøglekompetencer, som der især er arbejdet med i denne periode. Skolen har udviklet et kompetencekatalog, som sikrer en progression i kompetencer over de 3 år i gymnasiet. (Se bilag B)

5. Resultaterne af den faglige evaluering og kompetenceevalueringen drøftes ved de to lærerforsamlingsmøder, der afholdes i forbindelse med terminskaraktergivningen. På disse lærerforsamlingsmøder drøfter klassens lærerteam, klassens øvrige lærere, klassens studievejleder og ledelsen, hvilke forholdsregler, der skal tages med henblik på opfølgning på klasse- og enkeltelevniveau.

2.1 MÅL

Klassens lærerteam, de enkelte faglærere og ledelsen får herigennem viden om elevernes udbytte af undervisningen og kan foretage justeringer med henblik på forbedringer både med hensyn til det faglige udbytte og udviklingen og progressionen i kompetenceudviklingen.

På grundlag af efterfølgende elevsamtaler reflekterer den enkelte elev over sin egen faglige og kompetencemæssige udvikling og sætter sig nye individuelle m ål .

3 Evaluering af undervisningen

3.1 Den enkelte lærers undervisning

• Den enkelte lærer evaluerer selv sin undervisning jævnligt ved f.eks. at stille følgende spørgsmål til undervisningen:

- Hvad lavede jeg?

- Hvad lavede mine elever?

- Hvad lærte de?

- Hvad lærte jeg?

- Hvad vil jeg gøre anderledes næste gang?

• Den enkelte lærer evaluerer med sit hold undervisningen 2 gange om året. Gerne i forbindelse med lærerforsamlingsmøderne, dvs. november/marts.

Ledelsen og lærerteam kan udmelde nogle fokuspunkter, som skal indgå i lærernes halvårlige evaluering, men ellers er det op til den enkelte lærer at udforme sin evaluering, der således kan variere fra fag til fag.

3.1.1 Mål

At fremme den enkelte lærers refleksion over egen undervisning med henblik på udvikling og forbedring af undervisningen. Det er vigtigt, at resultaterne af denne refleksion indgår i MUS-samtalerne med henblik på bl.a. efter- og videreuddannelsesbehov.

3.2 Flerfaglige forløb

• Alle flerfaglige forløb evalueres i den sidste time i samarbejde med en eller flere af de lærere, der har været involveret. De involverede lærere bestemmer selv evalueringsformen. En kort rapport over denne evaluering sendes til lærerteamet, der sikrer, at erfaringer herfra indgår i de fremtidige forløb og videreformidles til ledelsen på et møde i teamet, hvor uddannelseslederen er til stede.

3.2.1 Mål

Videndeling samt udvikling og forbedring af de flerfaglige forløb.

4 Evaluering af skoleplanlægning på teamniveau

4.1 Grundforløbet

• Lærerteamet skal gennemføre evaluering af grundforløbet. Evalueringen skal omfatte følgende punkter:

• overordnet tilfredshed med studieplanen

• tilfredshed med informationsniveau

• tilfredshed med de flerfaglige forløbs indhold og placering

• fordelingen af skriftligt arbejde

• kompetenceudvikling – er eleverne blevet gymnasieelever?

• variationen i arbejdsformer

• studiemiljø

• ledelsen kan udmelde yderligere fokuspunkter

• Evalueringen udføres af både lærere og elever.

• Ledelsen udarbejder en fælles skabelon for evaluering af grundforløbet for lærere og en fælles skabelon for eleverne, som det enkelte lærerteam selv kan supplere efter behov.

4.1.1 Mål

Evalueringen skal danne grundlag for ledelsens og de enkelte lærerteams arbejde med udvikling og forbedring af grundforløbet. Den skal desuden give dokumentation for, at vi faktisk når de opstillede mål for grundforløbet. Pædagogisk udvalg reflekterer over resultaterne og opstiller handlingsplaner for det fremtidige arbejde, som forelægges PR.

Resultaterne af evalueringerne vil indgå i ledelsens arbejde med planlægning af det kommende skoleår.

4.2 Studieretningsforløb

• Lærerteamet evaluerer hvert forår elevernes og lærernes tilfredshed. Evalueringen skal indeholde følgende punkter:

 overordnet tilfredshed med studieplanen

 tilfredshed med informationsniveau

 tilfredshed med de flerfaglige forløbs indhold og placering

 fordelingen af skriftligt arbejde

 kompetenceudvikling – er der progression?

 variationen i arbejdsformer

 ledelsen kan udmelde yderligere fokuspunkter

• Ledelsen udarbejder en skabelon for de spørgsmål, der er fælles for alle studieretninger, fx kompetenceudvikling.

• Evalueringerne følges op med et møde, hvor klassen og klassens lærere i fællesskab drøfter resultaterne af årets evalueringer af undervisning og planlægning.

4.2.1 Mål

Evalueringen skal danne grundlag for ledelsens og de enkelte lærerteams arbejde med udvikling og forbedring af studieretningsforløbene. Den skal desuden give dokumentation for, at vi faktisk når de opstillede mål med studieretningsforløbene. På et lærerteammøde med deltagelse af den ansvarlige uddannelsesleder reflekteres over evalueringens resultater, og der opstilles handlingsplaner for det fremtidige arbejde. Desuden vil resultaterne af evalueringerne indgå i ledelsens arbejde med planlægning af det kommende skoleår.

5 Evaluering af teamarbejde

Ved skoleårets afslutning evaluerer uddannelsesleder og lærerteam i fællesskab teamets arbejde

5.1 Mål

Videreudvikling af teamsamarbejdet.

6 Skoleevaluering

6.1 Indledning

Ovenstående er primært procedurer for evaluering i henhold til bekendtgørelsen for studentereksamen kap. 11, ”Intern evaluering”, men væsentlige dele er ligeledes forudsætning for en kvalificeret kvalitetsudvikling i forhold til Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling, idet ovenstående danner basis for opfyldelsen af § 1 stk. 3. Heri hedder det, at der skal indsamles informationer og angives en procedure, der muliggør kontinuerlige, systematiske og kritiske diskussioner om uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold i sammenhæng med institutionens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen.

Desuden indeholder ovenstående ligeledes en procedure, der belyser de i § 3 nævnte punkter:

1) hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter overgangen fra grundskolen og den faglige progression i uddannelsesforløbet,

2) hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter uddannelsens formål,

3) hvordan undervisnings- og arbejdsformerne har sammenhæng med aktuelle behov og erfaringer i de videregående uddannelser og

4) hvordan der sker en faglig og pædagogisk ajourføring af lærernes kvalifikationer

6.2 Evaluering af skoleplanlægning på ledelsesniveau

• Medudvalget udvælger hvert 3. år nogle centrale parametre, der skal indgå i evalueringen. Disse parametre udvælges på grundlag af:

i. succeskriterier for skolens mål- og handlingsplaner for perioden

ii. input fra skolens ledelse og Pædagogisk udvalg, der har deres informationer fra evalueringerne ovenfor

• Evalueringen gennemføres både blandt lærere og elever

• På elevsiden suppleres denne undersøgelse med en undervisningsmiljøvurdering

• På lærerside suppleres med en arbejdspladsvurdering og en arbejdsklimaundersøgelse

• Ledelsen gennemfører årligt en MUS-samtale med alle medarbejdere

6.2.1 Mål

På grundlag af disse undersøgelser og en generel debat i PU og PR om sammenhængen mellem samfundets behov og uddannelsen udarbejder Medudvalget nye mål- og handlingsplaner for kvalitetsudvikling i den kommende treårs periode, som herefter offentliggøres på skolens hjemmeside.

I løbet af de 3 år gennemføres regelmæssigt justeringer af mål- og handleplaner på baggrund af de løbende evalueringer ovenfor.

Med udgangspunkt i de gennemførte evalueringer, MUS-samtalerne med den enkelte medarbejder samt de nye mål- og handleplaner udarbejdes en kompetenceudviklingsplan for medarbejderne, således at medarbejderne er klædt på til de nye udfordringer.

____________________________________________________________________________

I 3.g er der mulighed for at lave en ekskursion af 2 dages varighed (normalt afrejse onsdag eftermiddag og hjemkomst fredag aften). Normalt vil eleverne have mulighed for at betale godt 500 kr. for turen (beløbet kan variere afhængig af klassens studietursudgifter.)  Teamet er ansvarlig for at klassen får tilbuddet. Det planlægges normalt på storteammødet i starten af skoleåret.

Hvis du skal have godtgjort kørsel i forbindelse med arbejdet, skal du udfylde en blanket vedrørende tjenesterejser og aflevere den til Hanne Lysdal. Hvis du har benyttet egen bil, skriver du antal kilometer, har du kørt med offentlige transportmidler, skal du vedlægge bilag.

Se opgavefordelingen her

08-09.45

Pause

10.00-11.30

Frokost

12.00-13.30

Pause

13.40-15.10

Retningslinjer for brug af skolens faciliteter udenfor skolens normale åbningstid.

Baggrund.
Skolens faciliteter bliver i stigende grad benyttet efter skoletid til en lang række arrangementer. Dette er i sig selv godt, men det giver også nogle gange anledning til praktiske problemer og koordineringsmæssige problemer.

Overordnet må der skelnes mellem arrangementer, der er skolearrangementer og arrangementer af privat karakter.

Skolearrangementer kan være arrangementer som er forankret i ledelsen, f.eks. skolefester. Der kan også være andre skolearrangementer, hvor arrangementet ikke direkte er forankret i ledelsen, her tænkes f.eks. på arrangementer for den enkelte klasse, et arrangement som Superbowl, øvetid til kor eller dramahold og lignende

Udgangspunktet er at private arrangementer må vige for skoleaktiviteter.

Dette papir er derfor tænkt som en hjælp, til hvordan man skal forholde sig, hvis man ønsker at benytte skolen efter skoletid.

Faciliteter:

Hallen:
Denne kan benyttes, men man skal være opmærksom på, at hallen alle eftermiddage og aftener er udlånt til de lokale idrætsforeninger. Det samme gælder i udbredt grad weekender.

Hvis man ønsker at benytte hallen, kan man henvende sig til Ole Petersen, og forhøre om den er ledig.  Hvis man ønsker at få adgang til redskabsrummet skal man henvende sig på kontoret og få udleveret en nøgle. Det idrætsudstyr man eventuelt benytter skal sættes på plads igen i redskabsrummet.

Auditoriet:
Auditoriet kan ligeledes benyttes. Kontakt Merete Hansen som tjekker i lectio om det er ledigt og reservere auditoriet. Man kan ikke påregne at stolerækkerne f.eks. er kørt væk, hvis auditoriet skal anvendes næste skoledag til et arrangement hvor stolerækkerne skal være fremme. Dette gælder også den i den omvendte situation,

Lærerværelset.
Kontakt Merete Hansen som tjekker i lectio om det er ledigt og reservere lærerværelset. Tjek samtidig om lærerværelset er udlånt dagen efter så den person der låner lokalet kan nå at få ryddet op og gjort rent inden et eventuelt nyt arrangement.

Klasselokaler
Kan benyttes udenfor undervisningstiden. Tjek i lectio om de er ledige

Overnatning på skolen
Det er ikke muligt at overnatte på skolen. Brandmyndighederne har ikke kunnet godkende skoles klasselokaler til overnatning.

Retningslinier:
Hvis man påtænker at have et arrangement (uanset type) på skolen skal nedenstående følges:

Kontakt ledelsen (typisk Eigil Dixen eller Ove Fugl) når der ønskes afholdt et arrangement. Kontakten skal ske i god tid inden arrangementet.

Tjek, jævnfør ovenstående, om de rum man ønsker at benytte er ledige. Kontakt Merete Hansen og få foretaget reservationen. Vær her opmærksom på, at f.eks. lærerværelset ikke altid er booket selvom det skal benyttes til et skolearrangement, tjek derfor om der er andre aktiviteter på dagen og kontakt den ansvarlige for et eventuelt andet arrangement samme dag på skolen.

Ole Petersen eller Frank Hvass skal altid have besked om, at der er et arrangement på skolen, når arrangementet indebærer, at der er mange mennesker i huset. Årsagen hertil er, at hvis der sker noget, så f.eks. alarmen aktiveres er det en stor hjælp at Ole og Frank er bekendt med, at der er mennesker i huset.

Beskeden skal tilgå Ole og Frank senest en uge før arrangementet afholdes, f.eks via pedelkonferencen.

Hvis man er i tvivl om hvordan alarmsystemet virker kan man altid henvende sig til Ole eller Frank og få en instruktion. Henvend jer i god tid.

Hvis der er andre praktiske ting, der skal ordnes i forbindelse med arrangementet skal der rettes henvendelse til Ole og Frank i god tid og senest en uge før.

Det skal understreges, at man ikke kan få hjælp fra pedellerne til at flytte stole/borde eller få stillet lydudstyr eller andet udstyr op i forbindelse med private arrangementer.

Det er den medarbejder, der har booket lokalerne der har ansvar for at disse efterlades opryddet og rengjort. 

Det er muligt at låne skolens idrætsfaciliteter uden for skoletid. Kontakt pedel Ole Petersen for at høre om hallen er ledig og få evt. instruktion i alarmsystemet.

Hvert skoleår er der 1-2 gange om ugen muligt at dyrke idræt sammen med kollegerne i hallen. I 2009-2010 er det fredag 15.15-16.30. De der har lyst, møder op og aftaler hvad de vil spille.
Det er også muligt at styrketræne i skolens motionsrum som er reserveret til lærerne onsdag og fredag fra kl. 15.15. Derudover kan vi bruge rummet når det ellers er ledigt. Eleverne har adgang til rummet adgang (låsen er slået fra) mandag, tirsdag og torsdag fra 15.15 og til 16.30.

Vi har også mulighed for at spille squash nær skolen for næsten ingen penge. Hør nærmere hos Sonny Krag.

Formålet med medarbejdermøderne er at diskutere emner der ikke har pædagogisk karakter (sådanne emner tages op på PR-møderne), fx arbejdstidsaftalen og fordeling af øvrig tid. Det er også på medarbejdermøderne at der informeres om udvalgsarbejde og andre aktuelle emner.
Der afholdes 4 medarbejdermøder om året.

Aftale om MedIndflydelsesOrgan på Egå Gymnasium

1. MIO-aftalen

Aftalen om et MedIndflydelsesOrgan på Egå Gymnasium, i det følgende kaldet MIO, er udfærdiget i henhold til ”Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner” med seneste rettelser af 29. april 2005.

Aftalen omfatter alle de forhold, der er omfattet af cirkulæret og det udbyggede samarbejde er beskrevet i forhold til nedsættelse af permanente udvalg og deres kompetence, jf. § 7 i Cirkulæret.

Aftalen gælder også en ændret organisering af arbejdsmiljø, jf. § 8 i Cirkulæret.

Aftalen respekterer samtlige bestemmelser om MIO-udvalg udgivet af samarbejdssekretariatet i Personalestyrelsen.

Aftalen omfatter ud over MIO følgende udvalg som referer til MIO:

Fagligt Udvalg

Aktivitetsudvalget

Undervisningsmiddel- og bygningsudvalget

Fællesudvalg

Aftalen skal ses i sammenhæng med Egå Gymnasiums organisationsplan, hvor der ud over bestyrelsen og ledelsen er 3 søjler: Teamsøjlen, MIO-søjlen og Rådssøjlen.

MIO-aftalen dækker samarbejdet inden for MIO-søjlen.

2. Formål

Det er aftalens formål at

- fastlægge rammer for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere med henblik på at involvere medarbejderne i arbejdet med arbejdspladsens mål og strategi.

- fastlægge personalepolitiske rammer som fremmer kompetenceudvikling og skaber lyst og motivation til at opfylde arbejdspladsens målsætninger.

- medvirke til at skabe de bedst mulige arbejdsvilkår og et godt arbejdsmiljø

- skolens profil (værdier, mission, vision, mål- og handlingsplaner) samt kvalitetssikringssystem inddrages i de enkelte udvalgs arbejde på en hensigtsmæssig måde.

MIO skal udvikle samarbejdet på arbejdspladsen, så den enkelte medarbejder gennem påvirkning af egen arbejdssituation kan bidrage til at udvikle arbejdspladsen.

Samarbejdet i MIO skal supplere og understøtte det øvrige samarbejde, der foregår mellem ledelse og medarbejdere.

3. Indhold og struktur

3.1 MIO

MIO er det øverste medindflydelsesorgan, der drøfter større indstillinger til bestyrelsen via ledelsen. Udvalgets hovedopgaver i relation til den strategiske ledelse vil primært være skolens profil og kvalitetssikringssystem samt personaleledelsen – herunder arbejdsmiljø.

Medarbejderrepræsentanter i MIO-udvalget nyder tillidsmandsbeskyttelse. Medlemmer af udvalg under MIO-udvalget har ikke denne beskyttelse.

Information

I MIO skal ledelsen informere om arbejdspladsens seneste udvikling, arbejdspladsens aktuelle situation og forventede udvikling med hensyn til struktur og beskæftigelse, samt om andre beslutninger, der kan føre til betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og medarbejdernes ansættelsesforhold. Informationen skal gives tidligt og med et så passende indhold, at der kan gennemføres en grundig drøftelse i udvalget, således at medarbejdernes synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget for ledelsens endelige beslutning.

Medarbejderrepræsentanterne skal informere MIO om synspunkter og forhold hos medarbejderne, der har betydning for samarbejdet.

MIO skal sikre, at samtlige medarbejdere holdes skriftligt og mundtligt orienteret om arbejdet i MIO.

Kompetencer

Retningslinier

MIO kan vedtage retningslinier for personaleforhold inden for ledelsens kompetenceområde. Det kræver enighed mellem parterne. Retningslinier er bindende, og kan opsiges med 3 måneders varsel.

Arbejdsmiljø og sikkerhed

hører under MIO, herunder arbejdsmiljøpolitik og handleplaner herfor (f.eks. APV), herunder procedurer for opfølgning. Sikkerhedsgruppen er en del af MIO.

Nedsættelse af underudvalg

MIO kan nedsætte udvalg med rådgivende funktion i relation til MIO eller med uddelegeret beslutningskompetence på nærmere definerede områder.

Særlige arbejdsområder

MIO eller udvalg under MIO orienteres om og drøfter:

1. Skolens værdigrundlag, målsætning og strategi, herunder mission, vision og mål- og handlingsplaner.

2. Principper for skolens kvalitetssikringssystem.

3. Budget og regnskab, herunder konsekvenserne for arbejds- og personaleforholdene.

4. Konsekvenserne af større rationaliserings- og omstillingsprojekter, herunder udbud, udlicitering og outsourcing af opgaver samt teknologiprojekter.

5. Udviklingen af en personalepolitik, som fremmer job- og kompetenceudvikling, fleksibilitet og mangfoldighed samt muligheden for job på særlige vilkår.

6. Principper for den samlede job- og kompetenceudviklingsindsats.

7. Principper for skolens fysiske og psykiske arbejdsmiljø, herunder APV, AKU og undervisningsmiljøvurderinger.

8. Principper for skemalægning, time/fagfordeling, stillingsopslag, udbud af studieretninger og valgfag og holdoprettelse.

9. Principper for budgetlægning af undervisningsmidler, fagkonti samt principper for større bygningsændringer, bygningsindretning og -anvendelse.

10. Studie- og ordensregler, forhold vedrørende kantinen og elevernes benyttelse af skolens faciliteter, fællessamlinger, elevfester, cafeer og sociale arrangementer.

Kontaktperson til elevrådet

MIO udpeger en kontaktperson til elevrådet. Kontaktpersonen skal være støttende og vejledende i forhold til elevrådets opbygning og funktion, herunder sikring af, at elevrådet forstår sine muligheder for at fremføre elevernes synspunkter i relevante sammenhænge.

3.2 Fire permanente udvalg

Under MIO nedsættes fire permanente udvalg, hvortil MIO uddelegerer sin beslutningskompetence på en række specifikke områder (se nedenfor). De permanente udvalg kan nedsætte underudvalg, der tager sig af bestemte opgaver, f. eks. kan aktivitetsudvalget nedsætte et elevfestudvalg.

Fagligt udvalg

I alle forhold vedrørende skolens fælles faglige udvikling har MIO uddelegeret sine kompetencer til Fagligt Udvalg. Udvalget nedsætter et bedømmelsesudvalg i forbindelse med ansættelser.

Kompetence

Besluttende (Såfremt der er enighed i udvalget) på følgende områder: Principper for skemalægning, for time/fagfordeling, for kompetenceudvikling.

Indstilling til ledelsen: Stillingsopslag, udbud af studieretninger og valgfag, holdoprettelse, ressourcetildeling(timer).

Undervisningsmiddel- og Bygningsudvalg

I alle forhold vedrørende undervisningsmidler og bygninger har MIO uddelegeret sine kompetencer til Undervisningsmiddel- og Bygningsudvalget.

Kompetence

Besluttende (Såfremt der er enighed i udvalget) på følgende områder: Principper for budgetlægning af undervisningsmidler, fagkonti, lærer- og elevaktiviteter samt principper for bygningsindretning og -anvendelse.

Indstilling til ledelsen: Større byggesager.

Aktivitetsudvalg

I alle forhold vedrørende koordination af den samlede aktivitet på skolen uden for den skemabundne undervisning i relation til eleverne har MIO uddelegeret sine kompetencer til aktivitetsudvalget. Eleverne er derfor altid repræsenteret i dette udvalg og eventuelle underudvalg.

Kompetence

Besluttende (Såfremt der er enighed i udvalget) på følgende områder: Tilrettelæggelse af fællessamling, elevfester, cafeer og sociale arrangementer.

Fællesudvalg

Alle de forhold, som er af relevans for eleverne, og som ikke er dækket af aktivitetsudvalget, drøftes i et fællesudvalg. Eleverne er derfor altid repræsenteret i dette udvalg og eventuelle underudvalg.

3.3 Sammensætning af MIO og permanente udvalg

MIO består af ledere og medarbejderrepræsentanter, mens udvalg under MIO også har elevrepræsentation, hvor det er relevant. Det er især i aktivitetsudvalget og i fællesudvalget eller underudvalg herunder, at elevrepræsen¬ta¬tion er relevant.

Alle i ledelsen er medlem af MIO, hvor rektor er formand. I de fire permanente udvalg under MIO sidder der 1-2 ledelsesrepræsentanter. Disse vil som oftest have særlige funktioner, som formand og/eller sekretær for udvalget.

Medarbejdernes repræsentanter i MIO og udvalg under MIO vælges af medarbejdere på møder, hvor alle i den pågældende gruppe har adgang, og skal være lydhøre repræsentanter for hele den pågældende gruppe. Det tilstræbes, at der sker en ud¬skiftning af medlemmerne, således at mange over årene får mulighed for at deltage i arbejdet.

Elevrepræsentanter i udvalg under MIO udpeges af elevrådet.

3.4 Nærmere bestemmelser

Nærværende aftale er uddybet i en forretningsorden for MIO og de fire permanente udvalg, hvoraf nærmere bestemmelser om sammensætning, valgperiode, funktion mv. fremgår.

4. Ikrafttræden og opsigelse

Denne aftale træder i kraft snarest muligt efter den 1. januar 2007, så snart den er underskrevet af begge parter og godkendt i bestyrelsen.

Aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel til den første i en måned. Opsigelsen kan ske af ledelsen eller af 3 medarbejderrepræsentanter i MIO-udvalget og skal ske skriftlig til alle udvalgets medlemmer. Der skal så efter senest 10 arbejdsdage tages initiativ fra ledelsen til forhandling af en ny aftale.

For ledelsen: Eigil Dixen

For medarbejderne: Henrik Rasmussen

Forretningsorden for MIO og de tre permanente udvalg

Nedenstående forretningsorden er senest revideet på MIO-mødet den 30.aug. 2011.

1. MIO

MIO virker i henhold til ”Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner” med seneste rettelser af 29. april 2005.

MIO er det øverste medindflydelsesorgan, der drøfter større indstillinger til bestyrelsen via ledelsen. Udvalgets hovedopgaver i relation til den strategiske ledelse vil primært være personaleledelsen – herunder arbejdsmiljø.

1. 1 Medlemmer og suppleanter i MIO

MIO på Egaa Gymnasium varetager således både medindflydelsesopgaver og sikkerhedsopgaver.

MIO består af 6 medarbejderrepræsentanter og 6 ledelsesrepræsentanter.

Medarbejderrepræsentanterne består af 2 TAP'er og 4 lærere, heriblandt er sikkerhedsrepræsentanter og eventuelle tillidsrepræsentanter fødte medlemmer. De øvrige lærerrepræsentanter vælges af Pædagogisk Råd. TAP-repræsentanter vælges på et møde, hvortil alle TAP'ere indkaldes. Medarbejderne vælger desuden 2 suppleanter, hhv. en TAP'er og en lærer. Valgperioden er 2 år. Der er valg hvert år i slutningen af skoleåret. I ulige år vælges en TAP-repræsentant og en lærerrepræsentant samt en suppleant, mens de øvrige repræsentanter og en suppleant vælges i lige år.

På ledelsessiden er rektor, alle uddannelsesledere og sekretariatslederen medlem af MIO. Sekretariatslederen er ansvarlig for sikkerhedsarbejdet.

Rektor er formand for MIO og leder møderne. Næstformanden vælges af og blandt medarbejderrepræsentanterne.

1.2 Afholdelse af møder i MIO

Der afholdes møde, når formanden eller næstformanden finder det nødvendigt, dog mindst én gang pr. kvartal.

Indkaldelse af møder sker med 2 ugers varsel. Forslag til dagsorden stilles til formanden eller næstformanden, der i fællesskab udarbejder dagsordenen. Dagsordnen med bilag udsendes 1 uge før mødet.

Ovenstående tidsfrister kan fraviges, hvis formanden og næstformanden er enige om det.

MIO udpeger en sekretær, som tager referat af møderne. Referatet udsendes efter godkendelse af formanden og næstformanden til alle medlemmer og gøres tilgængeligt på nettet. Det godkendes endeligt på det efterfølgende møde.

Det tilstræbes, at møderne i MIO og underudvalg holdes inden for normal arbejdstid for TAP-personalet og tidsforbruget medregnes i deres arbejdstid. Lærerrepræsentanterne tildeles tid til arbejdet via puljen til øvrige opgaver.

2. Permanente udvalg

Under MIO nedsættes fire permanente udvalg, hvortil MIO uddelegerer sin beslutningskompetence på en række specifikke områder. De permanente udvalg kan nedsætte underudvalg, der tager sig af bestemte opgaver, f. eks. kan aktivitetsudvalget nedsætte et skolefestudvalg. Underudvalg har elevrepræsentation, hvor det er relevant. Det er især i aktivitetsudvalget og elevudvalget samt underudvalg herunder, at elevrepræsentation er relevant.

2.1 Fagligt udvalg

Fagligt udvalg drøfter alle forhold, der vedrører skolens fælles faglige udvikling. Det vil også være drøftelsesorgan vedrørende ressourcetildeling (timer). I forbindelse med ansættelser udpeger udvalget medarbejderrepræsentanter til bedømmelsesudvalg. Der udpeges mindst én TAP'er, hvis det er en TAP-stilling og mindst én lærerrepræsentant, hvis det er en lærerstilling.

Sammensætning

Fagligt udvalg består af 3 lærerrepræsentanter udpeget af pædagogisk råd og 2 ledelsesrepræsentanter. Medarbejderne vælger desuden 2 suppleanter, hhv. en TAP'er og en lærer. Ledelsesrepræsentanterne sikrer, at der udarbejdes en dagsorden, og at udvalget indkaldes til møder - normalt med en uges varsel, og at der skrives et referat af mødet, som godkendes på det efterfølgende møde. Det godkendte referat gøres tilgængeligt på nettet.

I sager, der er relevante for TAP-personalet, deltager en TAP-repræsentant udpeget af TAP'erne, ligesom lærerrepræsentanterne kan indkalde en repræsentant for en specifik faggruppe til at deltage i et møde, hvor det er relevant.

Valgperioden er 2 år. Der er valg hvert år i slutningen af skoleåret. I ulige år vælges TAP-repræsentanten , en lærerrepræsentant samt de 2 suppleanter, mens de 2 øvrige lærerrepræsentanter vælges i lige år.

2.2 Undervisningsmiddel- og bygningsudvalg

Behandler forhold om undervisningsmidler og bygninger.

Sammensætning

Udvalget består af 3 lærerrepræsentanter udpeget af pædagogisk råd, sekretariatslederen og rektor. I sager vedrørende bygninger deltager en pedel også i mødet. Valgperioden er 2 år. Der er valg hvert år i slutningen af skoleåret. I ulige år vælges 2 lærerrepræsentanter, mens den 3. lærerrepræsentant og en suppleant vælges i lige år.

Ledelsesrepræsentanterne sikrer, at der udarbejdes en dagsorden, og at udvalget indkaldes til møder - normalt med en uges varsel, og at der skrives et referat af mødet, som godkendes på det efterfølgende møde. Det godkendte referat gøres tilgængeligt på nettet.

2.3 Aktivitetsudvalg

Aktivitetsudvalget koordinerer den samlede aktivitet vedrørende skolen uden for den skemabundne undervisning i relation til eleverne.

Sammensætning

Aktivitetsudvalget består af 3 lærerrepræsentanter udpeget af pædagogisk råd, en pedel, 1 ledelsesrepræsentant og 3 elever udpeget af elevrådet. Valgperioden er 1 år for eleverne og 2 år for lærerrepræsentanterne. Der er valg hvert år i slutningen af skoleåret. I ulige år vælges 2 lærerrepræsentanter, mens den 3. lærerrepræsentant og en suppleant vælges i lige år.

Ledelsesrepræsentanten sikrer, at der udarbejdes en dagsorden, og at udvalget indkaldes til møder - normalt med en uges varsel, og at der skrives et referat af mødet, som godkendes på det efterfølgende møde. Det godkendte referat gøres tilgængeligt på nettet.

2.4 Fællesudvalget

Alle de forhold, som er af relevans for eleverne, og som ikke er dækket af aktivitetsudvalget, drøftes i et fællesudvalg.

Sammensætning

Fællesudvalget består af 2 ledelsesrepræsentanter, 2 lærerrepræsentanter udpeget af pædagogisk råd samt elevrådets forretningsudvalg. Valgperioden er 1 år for eleverne og 2 år for lærerrepræsentanterne. Der er valg hvert år i slutningen af skoleåret. Den ene lærerrepræsentant og en suppleant vælges i ulige år og den anden lærerrepræsentant vælges i lige år.

Ledelsesrepræsentanterne sikrer, at der udarbejdes en dagsorden, og at udvalget indkaldes til møder - normalt med en uges varsel, og at der skrives et referat af mødet, som godkendes på det efterfølgende møde. Det godkendte referat gøres tilgængeligt på nettet.

Mentoraftale sommeren 2008/ opdateret sommeren 2009 /ændret sommeren 2010/LH

Aflønnes med 5 timer
Mentoropgaver

Hjælpe med
Hjælpe med
- praktiske detaljer (fx brug af pædagogisk værksted)
- at besvare diverse spørgsmål fra den nye lærer
- at vise hvordan man bestiller bøger
- at vise hvor på nettet, man kan finde stx-bekendtgørelsen, lærerplaner og vejledninger
- at læse og forstå timefagfordeling, herunder også AT, AP og NV
- at læse og forstå fordeling af uddannelsestid og elevtid
- at læse og forstå månedsplaner (årsplanen)
- at komme i gang med at lave studieplaner, herunder gerne finde lærere, der har parallelhold
- at den nye lærer bliver informeret om eventuelle skoleaftaler, fx om hvilke emner, der skal ligge i grundforløbet
- at forklare Egås skemastruktur, herunder at hvert hold ved semesterets start får lagt et større antal lektioner ind i skemaet, end holdet er normeret til (man kan altså ikke regne med at få alle lektioner, der ligger i skemaet fra årets start) og forklare at skemaet ændrer sig med 3 ugers varsel
- at skabe kontakt til faggruppen
-  at informere om både formelle og uformelle ting, der kan være nyttige at vide

De første dagE: Bogudlån  -  husk at udfylde sedler der ligger i bogdepotet på skriveborde

Opfølgning:

Inden efterårsferien: En fælles snak med jer alle plus ledelsesrepræsentanter om hvordan det går og spørgsmål opstået undervejs

Inden jul: Mussamtale med jeres uddannelsesleder om starten og evt. forundringsspørgsmål.

/LH

Der afholdes morgensamling hver onsdag i kantinen kl. 9.45 til ca. kl. 10. For at eleverne kan nå derned til tiden, skal vi slutte 1. lektion 5 minutter tidligere.
Morgensamlingerne afholdes af et morgensamlingsudvalg bestående af elever nedsat af elevrådet. De vil gerne have, at man melder indlæg ind til morgensamlingen i udvalgskonferencen EG_morgensamling. Det nemmeste er at taste EG_Morgensamling i "Til" feltet.

Det gode mundtlige oplæg

Indhold

• Klart fokus
• Klar struktur (tredeling: indledning – hoveddel – afslutning)
• Fængende åbning
• Udgang, så lytteren ved, at oplægget er færdigt og får noget at tænke over
• Interessant og lærerigt for målgruppen
• Argumentation for synspunkter – brug faglige begreber

 Sprog

• Tale med virkemidler
• Indrette sit ordforråd efter modtagergruppen
• Sproglig økonomi

Fremtræden

• Tale højt, tydeligt, i roligt tempo frit og varieret
• Have publikumskontakt via øjne og sprog
• Bruge sin krop
• Engagement

Gå til denne side for at læse om MUS, GRUS, FUS mm.

MeH lægger besked på EG_Fra Ledelsen (med kopi til EG_studievejleder), når der bliver meldt en elev ind på skolen i løbet af skoleåret.

MeH sørger for, at den nye elev får skolemappen og en 'tutor-elev' i klassen fra den første dag.

Teamet sørger for, at eleven får de relevante papirer, herunder kompendier til fællesforløbene, og at eleven kommer på telefonlisten (dette skal i teammanualen).

MH udleverer password/adgangskode til Lectio og FC så vidt muligt den første dag.

MJ/MEH udleverer så vidt muligt bøger den første dag.

Studievejlederen indkalder eleven til en introsamtale så hurtigt som muligt.

Lokale 1.65 i kælderen er et omklædningsrum med bad for lærerne, fx hvis du cykler til arbejde og har brug for et bad.

Du har 2 omsorgsdage om året pr. barn til og med det år hvor barnet fylder 7 år. Hvis du ønsker at afholde en omsorgsdag, skal du kontakte KS i god tid, dvs. senest 3 uger før den ønskede dato.

Rektor fordeler elevtid til skriftligt arbejde.
Stk. 2. Ved opgaveevaluering forstås lærernes samlede arbejde i forbindelse med elevernes skriftlige arbejder.
Stk. 3. For opgaveevaluering ydes for hver elev 0,10 time pr. times elevtid.
Stk. 4. For opgaveevaluering af større skriftlige opgaver samt vejledning i disse opgaver ydes der, i stedet for tid efter stk. 3, for hver elev 0,15 time pr. times elevtid. Denne type opgaver omfatter eksempelvis studieretningsprojekt og dansk/historieopgave samt større skriftlig opgave og eksamensprojekt i hf.
Stk. 5. Uddannelsestid til
a) studieretningsprojektet
b) eksamensprojektet på hf
c) større skriftlig opgave på hf
d) termins- og årsprøver
betragtes som elevtid
Stk. 6. Ved gruppeopgaver ydes tid til opgaveevaluering som følger. Første elev tæller 100 pct. og efterfølgende elever tæller 1/3 heraf.
Stk. 7. Når to eller flere lærere evaluerer en flerfaglig opgave, forhøjes tiden til opgaveevaluering med 50 pct. pr. lærer ud over én lærer og deles som hovedregel forholdsmæssigt mellem dem.
(…)    
Uddrag fra GL-overenskomst 2008, par. 23.

MIO har formuleret en ordning der skal sikre at eleverne rydder op efter sig i kantinen og i klasselokalerne:
I kantinen har en klasse ansvar for oprydningen en uge ad gangen; hvilken klasse fremgår af Lectio.
I klasserne skal to elever stå for oprydningen en uge ad gangen. Teamet laver en oversigt over rækkefølgen.

Der er indrettet et personalerum i lokale 1.78 (over for kantinens køkken) med bl.a. sofa, tæpper og elkeddel. Foreløbig er rummet lidt bart, men brug det og vær med til at sætte dit præg på det.

Forretningsorden for Pædagogisk råd.

1. Pædagogisk råds opgaver er fastlagt i Egå Gymnasiums organisationsplan under punkt 5.2.

2. I Egå Gymnasiums årsplan fastsættes datoer og tid for møder i Pædagogisk råd. Udsendelse af dagsorden og bilag skal ske en uge før selve mødet.

3. Mødeleder- og referentfunktion varetages af lærermedlemmerne af pædagogisk udvalg.

4. Referater af møder i Pædagogisk råd lægges i Pædagogisk råds konference på FC.

5. Forslag til pædagogiske emner, der ønskes behandlet i PR, kan stilles til medlemmerne af Pædagogisk udvalg.

6. Repræsentanter for eleverne indbydes til møderne i Pædagogisk råd, men Pædagogisk udvalg kan bestemme, at særlige punkter bedst behandles uden elevtilstedeværelse.

7. Det fremgår af Egå Gymnasiums organisationsplan, at der skal vælges tre lærermedlemmer til Pædagogisk udvalg. Valgperioden er 2 år. Specielt i 2005 vælges to lærerrepræsentanter for 2 og én lærerrepræsentant for ét år.

8. Det fremgår af forretningsordenen for Med-udvalget, hvordan lærerrepræsentanterne til skolens øvrige udvalg vælges.

Aug. 2005/LH

Der holdes 4 PR-møder om året, hvor vi drøfter pædagogiske spørgsmål både vedrørende undervisning og skolen generelt. Pædagogisk udvalg varetager pædagogisk råds opgaver mellem møderne. Pædagogisk udvalg består af 1 repræsentant for ledelsen samt lærerrepræsentanter valgt af pædagogisk råd. Ifølge vores organisationsplan skal PU  sikre en løbende drøftelse og ajourføring i alle spørgsmål på skolen vedrørende pædagogiske forhold, herunder pædagogisk udvikling og forsøg, forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af møder i pædagogisk råd. Både ved PU-møder og PR-møder deltager elevrepræsentanter, der er udpeget af elevrådet

Skolen har en "Mobil printstation", som er oprettet som resurse i Lectio (PS1). Den består af en rullevogn med pc, printer, papir og toner. PC'en har ikke andre programmer end de mest nødvendige, og den kan ikke gå på nettet. Logon og password er skrevet på pc'en.

Den mobile station er primært tænkt som et hjælpemiddel til eksamen, hvor der er behov for at elever kan skrive noget ud fra deres USB-sticks.

Se skolens profil her

Skolen er et røgfrit område. Det er dog tilladt at ryge udendørs i området foran kantinen og på svalegangen ud for lokale 11 og 17 og ud for lærerværelset.

Se en oversigt over samarbejdet mellem uddannelsesleder og Team her. Du kan se struktur over det treårige forløb, samt dagsordener til de forskellige møder, der ligger på de tre år.

Vi kender vores skema tre uger frem, og hvis det bliver nødvendigt at ændre skemaet inden for 3 uger, aftaler skemalægger det med den enkelte lærer.
Hvis du har behov at få flyttet lektioner eller vil afholde en omsorgs- eller feriefridag, skal du derfor aftale det med KS i god tid og senest 3 uger før af hensyn til skemalægningen.

efterår 2011 

Alternativt skriftligt arbejde (som elevtid)

Nedenstående er en samling af forslag til (alternative) former for skriftligt arbejde. En del af tingene vil du måske ikke synes er alternativ i forhold til netop dit fag, men de er indsat, for at give inspiration til andre fag. F.eks. så er billedanalyse jo forholdsvist almindeligt anvendt i dansk, men det kunne være en alternativ form for skriftlighed i biologi. Nogle af nedenstående punkter vil naturligvis også kunne anvendes som en del af den daglige undervisning, hvor de kan bruges som alternative arbejdsformer.

Wikipedia-skrivninger

Elever udarbejder en tekst som skal på wikipedia om et givent emne. Det vil kunne virke fremmende på elevernes arbejde og grundighed, at det kommer til at ligge på et offentligt sted, hvor det er vigtigt, at detaljerne er korrekte, da det læses af mange mennesker. Oplagt som en gruppeaflevering.

Udarbejdelse af trivial pursuit-spørgsmål

Eleverne laver x antal spørgsmål til et givent emne/lektie. Her skal der lægges vægt på, at spørgsmålene er entydige i såvel spørgsmål som svar, hvilket godt kan være en udfordring for eleverne. Spørgsmålene vil derudover være gode som repetition.

Note-aflevering – aflevering af elevernes noter af lektien

Eleven bedes om at lave noter til en lektie. Dette er en måde, hvorpå man kan optimere en elevs måde at tage noter på. En måde at følge op på notatteknikken er at lave en uannonceret test, hvor man må anvende sine noter, men ikke andet.

Note-aflevering er også en nem måde at få lavet en aflevering tidligt på året, til dem som har mange elevtimer, der skal bruges.

Udarbejdelse af en powerpoint

Eleverne skal udarbejde en powerpoint om et givent emne. Det vil naturligvis være oplagt, at eleverne efterfølgende holder oplæg for resten eller dele af klassen.

Lav et læserbrev

I de fleste af lærerplanernes faglige mål er der en formulering, hvor eleverne skal forholde sig til problemstillinger med holdningsmæssig/etisk karakter eller have baggrund for faglig stillingtagen. Derfor er et læserbrev en glimrende mulighed for at få opfyldt nogle af disse pinde i de faglige mål.

Skriv et digt – også i naturvidenskab

Udfordringen med at få versefødderne til at passe sammenkoblet med en faglige korrekt viden kan være temmelig udfordrende. Oplagt som et tværfagligt samarbejde imellem naturvidenskab og f.eks. dansk.

Lav lærebogsmateriale til folkeskoleelever

Hvis det bliver rigtig autentisk, kunne man sørge for at lave en aftale med nogle folkeskolelærere om at det kan bruges i undervisningen. Her kan det være en fordel at kontakte en folkeskolelærer på forhånd for at høre om de mangler noget undervisningsmateriale inden for et bestemt emne.

Det er en pædagogisk udfordring for eleverne at formulere det lærte stof på et niveau, hvor de ikke taber folkeskoleeleverne.

Plancher

Sætter gang i nogle af de kreative elever. Er naturligvis også oplagt som en intern konkurrence i klassen om at lave den bedste planche eller at lave det bedste oplæg til planchen.

Lav en tegneserie/Lav en figur

Fokus på at trække de vigtigste pointer ud af en tekst. En måde, hvorpå eleverne er tvunget til at ”omformulere” de skrevne ord til billedlig form.

Skriv en artikel til populærvidenskabeligt magasin/lignende.

Beskriv et emne til lægfolk (på højere niveau end folkeskolen), hvis artiklen bliver rigtig god, kan man jo evt. prøve at indsende den til magasinerne.

Billed- og figuranalyse/Figurtekster

Billedanalyse er naturligvis brugt i dansk, men kunne evt. også bruges i f.eks. biologi, hvor eleven beskriver hvad figurer viser. Et vigtigt værktøj til den mundtlige eksamensforberedelse, hvor figuranalyser er vigtige i de fleste fag.

Hjemmeside

Eleverne kan lave en hjemmeside om et emne. Herunder f.eks. hvilke materialer, forsøg, resultatbehandling og lignende. Oplagt, hvis man har et CMS-system som ikke er for svært.

Konkurrencer

Ofte er der diverse konkurrencer inden for forskellige fag. Det være sig klimakonkurrencer, essaykonkurrencer eller lignende, og til tider lægger disse konkurrencer også op til tværfagligt samarbejde. En god måde at motivere de dygtige elever.

Projektrapporter

Her er produktet typisk meget gennemarbejdet, og derved er det oplagt at indsende til forskellige konkurrencer. Den autentiske brug af projektet medfører at eleverne ofte vil være meget grundige i afleveringen.

Lav din egen øvelsesvejledning

Nok mest de naturvidenskabelige fag og en del af lærerplanerne.

Det skriftlige basiskursus i dansk

1.sem.

Skriveprocessens 3 faser:

1. FORBEREDE – dvs. at finde og ordne sit stof
2. FORMULERE – dvs. at skrive kladde
3. FORBEDRE – dvs. at rette kladden

1. AT FORBEREDE/FØR-SKRIVEFASEN

Finde: Hurtigskrivning, brain-storm, mind-map, hv-spørgsmål.

Her fremkaldes ideer og skabes et bredt overblik over emnet.

Fokusere: Udvælge sig en hovedgren i mind-map’en (fokus), formulere en tese/overordnet påstand. En påstand er ikke et spørgsmål, men en kort,

enkel og præcis formulering af f.eks. det problem eller den pointe, man vil skrive om.

Slå ned på de vigtigste dele af emnet, som man vil skrive om og sortere alt andet fra.

Formgive: Genrevalg – overvejelser om modtager, formål med teksten, genretræk.

Disposition/indholdskommode – overveje en logisk struktur.

Revurdering: Finde og læse nyt/mere materiale om sit fokus og evt. justere sin disposition.

Det handler om at søge viden og oplysninger uden for en selv.

Der er endnu ikke skrevet sammenhængende skrift!!

I formgivningsfasen, hvor der udarbejdes en disposition, er det vigtigt at den bestemte genres kendetegn og indhold gøres tydeligt. Det er ofte det, der er afgørende for hvad man f.eks. skal skrive ind i indledningen osv.

2. AT FORMULERE/FREMSTILLINGSFASEN

Kladde 1: Det første formuleringsarbejde går i gang:

• Start hvor man har mest lyst.
• Tag et nyt emne og dermed nyt papir/side med en overskrift, når man går i stå.
• Måske viser det sig undervejs at to punkter fra dispositionen hører sammen.

Kladde 2: - Byt afsnit, rediger disposition, fremhæv formuleringer.

• Tjek for gentagelser.

3. AT FORBEDRE/FÆRDIGGØRELSEN

Når teksten er færdig er det en god ide at lade den hvile, før man læser den igennem med nye og friske øjne.

Det er en rigtig god ide at læse teksten højt for sig selv (eller andre).

Få evt. en anden til at læse teksten igennem.

Indhold: a) Indledning:

• er der dynamik i de første ord?
• er der skabt en indgangsvinkel, der er spændende i forhold til emnet og læseren, og som giver lyst til at læse videre?
• rummer den et godt afsæt for den egentlige fremstilling?

b) Fremstillingsdelen:

• er der en naturlig overgang fra indledningen?
• er der en rød tråd gennem fremstillingen?
• er der afveksling og kontrast f.eks. mellem afsnittenes længde?
• er alle opgaveformuleringens aspekter dækket?

c) Afslutningen:

• bliver læseren sat godt af?
• F.eks. med en afrundende slutning, der ”lukker” i forhold til indledningen eller til vigtige spørgsmål undervejs?
• Eller med en ”åbnende slutning” der viser nye perspektiver inden for det behandlede emne?

 Sprog: - flyder sproget?

• er der gentagelser?
• er tegnsætningen korrekt?
• er ordvalget præcist?

 Struktur: - skal afsnit væk eller flyttes?

• er der gentagelser?
• er der en rød tråd?
• er der flydende overgange?
• er der en logisk bevægelse fremad?

Fremtoning: - overskuelighed

• læservenlighed
• skriftbilledet
• grafiske udtryk

Fremgangsmåden i Hurtigskrivning

Lav hurtigskrivning i xx min. om emnet ___________

Følg reglerne:

1) Hold hele tiden blyanten til papiret

2) Skriv hele tiden – fyld ud med tom snak indtil du finder noget mere indholdsrigt. Skriv f.eks. ”jeg ved ikke hvad jeg skal skrive….”

3) Skriv sammenhængende – ikke i punktform

4) Hold blikket rettet mod papiret – lad være med at kigge ud af vinduet eller på sidemanden

5) Det er forbudt at bruge viskelæser/deletetast eller at strege over

Når hurtigskrivningen er overstået skal resultatet bearbejdes:

1) Læs igennem, streg under og overvej om der er ideer, synsvinkler, ord eller formuleringer, som du kan bygge videre på

2) Parvis læser man hinandens hurtigskrivning igennem

3) Er der sammenfald, og hvilke forskelle er der i det, I har skrevet?

4) Snak sammen om hvad I finder brugbart hos hinanden

Pas altid godt på hurtigskrivningen – den kan bruges senere i skriveprocessen.

Hurtigskrivning kan anvendes i alle faser af skriveprocessen – mest almindeligt i forberedelsesfasen, men yderst anvendelig hvis man senere i skrivefasen går i stå.

Fremgangsmåden i mindmaps

Formålet er at fremkalde ideer – fordelen i forhold til brain-storm er at mind-map metoden giver en fornemmelse af hvordan ens ideer hænger sammen.

Der er mange måder at lave mind-maps på, men før man har fundet sit eget system kan man gøre således:

1) Begynd midt på papiret. Skriv ordet for emnet. Tegn evt. en cirkel omkring ordet.

2) Ud fra emneordet tegnes en gren/streg, hvor man skriver den første idé der opstår. Udtryk ideen med et enkelt ord, i stedet for en sætning.

3) For hver ny idé man får i tilknytning til den første tegnes en ny gren til den første gren. Der opstår på den måde en lille klynge af sammenhængende ideer.

4) Når man går i stå er det sandsynligvis fordi man ikke har flere ideer som passer i den sammenhæng.

5) Vend tilbage til emneordet i midten og se hvilke nye ideer der melder sig. Tegn nye grene ud fra dem.

6) Hvis man får ideer der hænger sammen med en tidligere gren vender man tilbage til denne.

7) Der kan evt. være brug for at tegne en forbindelseslinje mellem to hovedgrene. På den måde kan man visualisere forbindelserne mellem sine ideer.

Den gren med flest kviste er måske den del af emnet du skal fokusere på, når du skal i gang med at skrive.

Fremgangsmåden ved hv-spørgsmål

Hv-spørgsmålene tvinger en rundt om hele emnet. Under hvert emne kan alle hv-spørgsmål stilles igen.

Hv-spørgsmål er generelle – de skal uddybes efterfølgende.

HVEM: Hvem giver karakterer til hvem?

Hvem læser karaktererne?

Hvem har interesse i karakterer?

HVAD: Hvad er en karakter?

Hvad måler en karakter?

Hvad betyder karakterer for elevernes position i klasserne?

HVOR: Hvor (fag/institution) gives der (ikke) karakterer?

Hvor på skolen skrives og efterbehandles karakterer?

Hvor i samfundet er man (ikke) interesseret i karakterer?

HVORNÅR: Hvornår i løbet af skoleåret gives der karakterer?

Hvornår har enkeltkarakterer særlig stor betydning?

Hvornår blev karakterer indført i skolesystemet?

HVORFOR: Hvorfor benyttes en talrække og ikke f.eks. skriftlige vidnesbyrd?

Hvorfor vil samfundet vurdere skoleeleverne?

Hvorfor vil mange elever gerne have karakterer?

HVORDAN: Hvordan giver lærerne karakterer?

Hvordan reagerer eleverne på karaktererne?

Hvordan indvirker karaktererne på elevernes adfærd i timerne?

Egå Gymnasiums studiehåndbog

Fra elev til studerende

Kære elev,

Du er nu startet på en gymnasieuddannelse, der dels skal forberede dig på et godt og aktivt liv som borger i et demokratisk samfund, dels gøre dig til en god studerende. I denne studiehåndbog vil vi gerne præsentere dig for en række gode råd, så du kan blive en god medspiller i skolens liv og få mest muligt ud af dine tre år på Egå Gymnasium.

Allervigtigst er, at du er med til at skabe et godt studiemiljø på skolen. Skolen stiller bygninger og undervisning til rådighed, men husk at du som elev spiller en vigtig rolle både som din egen ’læringsdirektør’ og som dine kammeraters medstuderende.

Du kan i dette hæfte læse om:

• hvad det indebærer at være en aktiv og ansvarlig elev
• hvordan man får nogle gode arbejdsvaner
• hvordan man får en god læseteknik
• hvordan man får en god notatteknik

Du kan også se en oversigt over:

• hvad du kan bruge studievejledningen til
• hvilken studievejledning du vil få tilbudt i løbet af grundforløbet

På Studievejledningens del af skolens hjemmeside kan du:

• se studievejledningens årsplan
• se relevante arrangementer hos Studievalg Øst
• se relevante links

God fornøjelse!

Johanne Winding Nordestgaard, Katrine Haaning, Morten Damsgaard-Madsen og Tina Lynge

Studievejledere på Egå Gymnasium

Arbejdsvaner

Gode arbejdsvaner er ikke bare et nytårsforsæt – og kan ikke udsættes til eksamensperioden.

Planlæg din tid realistisk

Medregn træning, venner og erhvervsarbejde.

Strukturér selve lektielæsningen. Sæt tid på de enkelte dele af lektien og husk pauser. Hvis din plan ikke holder, så må du justere den - men opgiv ikke!

Prioriter lektielæsningen højere end erhvervsarbejde

Med en videregående uddannelse i baghånden vil de fleste hurtigt indhente den ”tabte” fortjeneste i forhold til dem, der valgte at forblive ”tankpassere”.

Gør din arbejdsplads tillokkende

God belysning, god stol, hylde til de mange bøger og mapper og god bordplads – måske også til læsegruppen, hvis I mødes hjemme.

Få styr på papirerne - organiser dem i Skolemappen

• Medbring Skolemappen hver dag til det faglige stof, der er aktuelt i alle fag. Fanebladene giver dig mulighed for at få struktur på indholdet.

• Skriv altid navn, klasse, fag og dato på noter og andre løse papirer. Lærerne tager ikke en ekstra kopi til netop dig, så det kan godt betale sig at ”holde” på den man har fået.

• Hjemme bør du have en mappe til hvert fag. Når et emne er færdigbehandlet, (spørg læreren) kan du flytte de tilhørende papirer over i fagmappen.

Brug lektiebogen og hold øje med Lectio og FC

Du får en kalender af skolen til at holde styr på lektier og skriftlige opgaver - husk at tjekke den, når du forbereder dig til næste dag! Som hovedregel vil du kunne se lektier på Lectio (og FC) hvis du har været syg, eller hvis du ikke har fået noteret lektien i timen.

Du kan også stille spørgsmål i fagkonferencerne. Måske er du heldig at få hjælp straks.

Læsegruppen

Læsegruppen kan blive din vigtigste støtte i gymnasiet. Aftal hvordan møderne rent praktisk kan organiseres; hvor ofte og hvor længe kan gruppen mødes, hvilke principper skal gruppen arbejde efter, hvilke fag skal gruppen arbejde sammen om, hvilke interne spilleregler skal gruppen bruge f.eks. med hensyn til afbud, forberedelse, mål med arbejdet.

Giv underbevidstheden stof til eftertanke

Begynd i god tid med store/svære opgaver. Underbevidstheden arbejder, mens du sover eller på anden måde slapper af. Man kan vågne om natten og have løsningen på en svær matematikopgave. Forvent dog ikke, at du kan klare alle lektierne på den måde. Uanset hvad, så er store skriftlige opgaver løbende bearbejdelser. Tag dem hellere i små bidder end i en stor ufordøjelig klump natten før deadline.

Lad være med at pjække

Selv om du en enkelt gang skulle være knap så godt forberedt som du plejer, er det ikke en undskyldning for at pjække. Man går glip af sammenhængen når man pjækker, og man er en træls samarbejdspartner.

Det er dårlige vaner, at:

• møde for sent til timerne
• overskride afleveringsfrister
• glemme aftaler

Men dårlige vaner kan ændres!

Formålet med læsningen og de forskellige læseformer

Der findes mange forskellige formål med læsning og til dem hører forskellige læseformer:

1) For at få overblik over et materiale - f.eks. ”aflure” en lærebogs opbygning og indhold, en artikels indhold og anvendelighed eller en hjemmesides opbygning og anvendelighed - bruger du overblikslæsning.

2) For at finde ud af ”om nålen er i netop denne høstak”, og for at repetere eller planlægge den grundigere læsning - bruger du skimning.

3) For at få information eller måske blot en god oplevelse - f. eks. afslappet avislæsning søndag morgen eller læsning af en lang roman – bruger du normallæsning.

4) For at tilegne sig ny indsigt, viden og forståelse på en sådan måde, at man kan eksamineres i det læste, sådan som det ofte er formålet med lektielæsning – bruger du studielæsning.

I det følgende gives en generel beskrivelse af de forskellige læseformer. Læseformerne vil af dine lærere blive beskrevet mere detaljeret i de forskellige fag, da nogle elementer kan variere.

Overblikslæsning

Overblik over en ny lærebog får du ved at:

• læse bagsidetekst og forord
• læse indholdsfortegnelsen eller blade bogen igennem for at se overskrifter for kapitler og underafsnit, specielt i det tilfælde, hvor der ikke er en uddybende indholdsfortegnelse
• læse indledning og afslutning. Ikke alle lærebøger har overordnet indledning og afslutning, nogle lærebøger har indledning til hvert kapitel, og i det tilfælde vil man nok nøjes med at skimme indledninger for de kapitler man finder relevante i første omgang
• bladre bogen igennem for at se dens opbygning med hensyn til tekst, figurer, billeder og tabeller. Se specielt efter om der er tabeller, noter eller andre oversigter bagest i bogen
• tjek også om der er et stikordsregister
• skimme et enkelt kapitel for at få et bedre indtryk af indhold og sværhedsgrad

Overblik over en lang artikel får du ved at:

• bladre teksten igennem
• se på overskrifter og figurer
• læse et resume
• læse indledning og afslutning
• skimme hele teksten
• gøre dig klart, hvad teksten kan bruges til

Skimning

Skimning betyder at lade blikket ’feje’ ned over siderne uden at læse hele sætninger; man lader øjet fange centrale ord og springer alt andet over. Skimning er nyttigt, når man skal samle op på noget gammelt stof eller planlægge en grundigere bearbejdning.

Normallæsning

Ved normallæsning læses hele teksten fra ende til anden i så højt et tempo, som du har trænet dig op til. Her læser man for at forstå teksten, men ikke for at kunne gengive den i detaljer eller eksamineres dybdegående i den. Svære ord/ukendte begreber slås op, for ellers går du glip af den sammenhængende forståelse.

Studielæsning (grundiglæsning) er et læseforløb

Studielæsning er den mest detaljerede læsning du kan anvende. Der er flere elementer i studielæsningen. De forskellige elementer er til for at drive dig fremad, så du ikke så let mister koncentrationen og får lyst til at lave noget andet end lektier. De forskellige elementer kan også hjælpe dig, hvis du har en tendens til at give op, når du ikke forstår det hele på en gang.

Studielæsning vil altid indbefatte følgende elementer, men rækkefølgen kan ikke helt sættes på formel:

• Tag noter til lektien samtidig med at du læser
• Slå fremmede ord og begreber op. Hvis de ikke forhindrer dig i at forstå sammenhængen kan du udsætte dette punkt, men skriv ordene op, så du husker dem senere
• Skriv spørgsmål op, så du kan få dem besvaret af din læsegruppe eller på klassen
• Hvis der er arbejdsspørgsmål eller opgaver til teksten kan du benytte disse til at tjekke din forståelse
• Strukturér din nye viden i forhold til den viden du allerede har – kan du se sammenhængen?

 Notatteknik

Skriv noter for at huske og for at forstå. At tage brugbare noter, der kan bruges efter lang tid er noget meget individuelt. Du skal udvikle din egen stil, men alligevel er der nogle generelle råd, der kan hjælpe alle til at blive bedre noteskrivere:

• Tag noter hele tiden – sådan udvikler og forfiner du din egen noteteknik
• Spar ikke på papiret! Lav mellemrum – så kan du udbygge dine noter og skrive til efterfølgende
• Undlad at formulere hele sætninger
• Fokusér på centrale ord og begreber og få pointer og konklusioner med
• Brug faste forkortelser, tegn, pile, kasser og lignende
• Markér hierarkier – understreg, indram, fremhæv det i dine noter, som er meget væsentligt
• Sidst, men vigtigst!! Gennemgå altid dine noter igen, f.eks. næste gang du forbereder dig til faget. Skriv til, streg ud og få på denne måde repeteret stoffet kort tid efter, at du har fået det gennemgået – så husker du meget bedre!!!

Man bør tage noter:

• når man lytter til mundtlige oplæg
• når man læser (studielæsning)
• når man forbereder mundtlige oplæg eller skriftlige opgaver
• når man deltager i klassegennemgang
• når man deltager i gruppearbejde

Notatark

Når man lytter til mundtlige oplæg eller studielæser, kan det være en fordel at inddele sit papir i to kolonner: i den smalle venstre skriver man emner eller overskrifter og i den bredere højre skrives mere detaljerede noter samt de spørgsmål til stoffet, som dukker op undervejs. Når du tager notater til mundtlige oplæg, kan du også bruge lærerens struktur på tavlen, men husk at det ikke er sikkert, at læreren noterer alt ned, som er nødvendigt for, at du forstår noterne efter længere tid.

Understregning og overstregning

Hvis du læser kopier, kan du også understrege og overstrege i teksten – dog ikke for meget, for så forsvinder overblikket over, hvad der er vigtigt. Dette bør dog altid kombineres med at skrive noter på et stykke papir eller i kopiernes margin.

Noter i bøger

Husk det er forbudt at skrive/strege i skolens bøger! Du bør altid skrive på papir, når du tager noter til stof, du læser i bøger.

Mindmap

Når du skal forberede et mundtligt oplæg eller skrive en skriftlig opgave, kan det være en hjælp at få styr på dine tanker og idéer ved hjælp af et mindmap. Et mindmap er en visuel metode til at strukturere de forskellige idéer og begrebers indbyrdes sammenhæng. Denne sammenhæng dannes ved hjælp af pile, streger, kasser etc.

Effektiv læring af svært, nyt stof

Denne 3-trinsmodel kan hjælpe dig med at tilegne dig nyt, svært stof:

Overblik ? Forståelse ? Tilegnelse

• Overblikslæsning af ny tekst samt skimning af den foregående, hvis de hører sammen. Skimning af stoffet fra sidste time skal med for at repetere sammenhængen. Du skal også læse dine noter igennem fra sidste time/sidste lektie.

• Studielæsning for at sikre forståelsen. Du kan bruge metoden fra dette hæfte, men husk at den grundige læsning og bearbejdning af stoffet kan variere fra fag til fag. Derfor skal du bruge faglærerens anvisninger. Hovedformålet er at få dybest mulig indsigt og forståelse af det du læser. Men det er også meget vigtigt, at den nye viden bliver integreret i det, du allerede har lært. Dette er en del af studielæsningen.

• Forklar stoffet højt for andre eller dig selv for at sikre, at du rent faktisk tilegner dig stoffet. Ved at formidle stoffet mundtligt, sikrer du dig, at du har forstået det læste. Når du taler højt, kan du ikke ”snyde”, da du er nødt til at gøre tankerne og formuleringerne helt færdige for at kunne fremlægge dem, og du kan straks mærke, hvor forståelsen halter. Du har derefter mulighed for at koncentrere dig om at få de afsnit i teksten bearbejdet igen. Mærkeligt nok er der forbløffende få, der bruger denne metode, selv om det er det mest effektive redskab.

Litteraturliste

B. Abild Andersen et. al. At lære – en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur, 2004.

H. Beck & S. Beck Gyldendals Studiebog, Gyldendal, 2005.

H. Heimbürger Studiemetoder, Frydenlund, 1997.

H. Heimbürger & B. Wielandt Studiekompetence – fra elev til studerende, Frydenlund, 2005.

Studievejledning i grundforløbet.

Uge 34: Rektor Eigil Dixen fortæller om uddannelsens opbygning og mål, samt præsenterer studie- og ordensregler

Uge 34-35: Studievejlederne præsenterer studievejledningen i gymnasiet og underviser i studieteknik

Uge 38: Benny præsenterer Studievalg Øst i klasserne

Uge 37-39: Introsamtaler med Studievejlederne

Træffetid UU-vejleder tirsdag 25/9 kl. 14-16

Uge 43: Studievejledning med henblik på studieretningsvalg

Uge 44: Træffetid hos Benny tirsdag 30/10 kl. 14-16

Uge 45: Studievalg Øst laver Karrierevalg-dag på Egå 6/11.

Uge 46: Studievejledning med henblik på studieretningsvalg

Uge 48: Træffetid hos Benny torsdag 27/11 kl. 14-16

Endeligt valg af studieretning fredag 30/11.

Uge 50: Træffetid hos Benny tirsdag 4/12 kl. 14-16

Alle nødvendige oplysninger til lærernes arbejde med studieplaner, herunder oversigt over skriftlige afleveringer for tværgående hold, er samlet her på hjemmesiden.

Se Studie- og ordenreglerne under "Værdigrundlag"

Generelt

I 2.g deltager eleverne i en studierejse af 5 - 7 dages varighed.
Der deltager 2 lærere. Skolen betaler rejseudgifter, udgifter forbundet med programmets afholdelse, rejseforsikring og time-dagpenge (op til 7 døgn) til de deltagende lærere.
I lærernes aflønning indgår for hvert af de deltagende fag i studierejsen mindst 5 lektioner (à 90 min.) og op til 1 lektion pr. dag fra fagets pligtige timetal eller fra et AT-forløb tilrettelagt med henblik på studierejsen. Desuden tilføres hver deltagende lærer 7,4 timer pr. dag.

Ved længere oversøiske studieture kan studieturen vare op til 14 dage. Studieturen indgår da typisk som et led i udveksling eller et større udviklings-projekt på en studieretning. Der deltager 2 lærere.
Skolen betaler rejseudgifter, udgifter forbundet med programmets afholdelse, rejseforsikring og time-dagpenge (op til 14 døgn) til de deltagende lærere.
Disse studieture finansieres delvis ved at tage 7 lektioner (à 90 min.) fra klassens pulje til studieretningstoning, og ved at klasser, der får tilbudt en sådan studietur, ikke deltager i studieturen til København i 3g.
I lærernes aflønning indgår der i studierejsen i alt 19 lektioner (à 90 min.) fra de 2 fags pligtige timetal og fra et AT-forløb tilrettelagt med henblik på studierejsen. Desuden tilføres hver deltagende lærer 7,4 timer pr. dag.

For studierejser med udveksling er der desuden afsat 20 timer pr. klasse til opbygning af et samarbejde med kontakter på rejsemålet.

Kontakter på rejsemålet kan fås via skolens internationale koordinator, som også vedligeholder disse kontakter til senere studierejser til samme rejsemål.

Aflønning af studietur til København (2 dage)

I 3g deltager eleverne i en studietur til København af 2 dages varighed.
Der deltager 2 lærere.
Skolen betaler rejseudgifter, udgifter forbundet med programmets afholdelse, og time-dagpenge til de deltagende lærere.
I lærernes aflønning indgår for hvert af de deltagende fag i studierejsen 1 lektion pr. dag fra fagets pligtige timetal. Desuden tilføres hver deltagende lærer 7,4 time pr. dag.

Bemærk at aflønningen optræder forskellige steder i G2-skemaet: Faglektionerne er man tildelt fra årets start, mens de 7,4 timer pr. dag vil optræde samlet i G2.

Elevernde omkostninger

Eleverne må max bruge 5500 kr. i alt på studierejser og ekskursioner i løbet af de 3 år på gymnasiet.
Studierejsen må fra skoleåret 2009/2010 normalt højst koste 4000 kr., men ledelsen kan i særlige tilfælde give dispensation. På ekskursioner skal eleverne selv betale prisen op til 100 kr. pr. dag. Hvis prisen er højere, kan læreren søge skolen om at betale det resterende beløb. Ansøgningsskemaet findes i EG_Fra ledelsen/Egaa officielt/Formularer, og det skal afleveres til vicerektor Lise Hansen.
En gang i løbet af hvert skoleår kan en klasse få frirejse med tog og visse færgeruter. Se også: Frirejser med DSB

Du kan finde materiale der er relevant i forbindelse med studierejser i EG_Ledelsen/Egaa officielt/Studietur og ekskursion, fx procedure for valg af rejsemål, standardbrev vedr. rejser og information om forsikring. 

For at få timedagpenge og kørselsgodtgørelse skal du udfylde og aflevere blanketten vedrørende tjenesterejser, der ligger i EG_Ledelsen/Egaa officielt/Formularer/Timedagpengeskema og km-penge. Se også: Kørselsgodtgørelse

Eleverne må max bruge 5500 kr. i alt på studierejser og ekskursioner i løbet af de 3 år på gymnasiet.
Studierejsen må fra skoleåret 2009/2010 normalt højst koste 4000 kr., men ledelsen kan i særlige tilfælde give dispensation.
En gang i løbet af hvert skoleår kan en klasse få frirejse med tog og visse færgeruter. Se også: DSB frirejse

Læs mere i dokumnetet 'Studietur - råd og regler' under Skolepapirer A-Z

I forbindelse med de kommende studierejser skal vi være opmærksomme på, at der er kommet nye regler vedr. sygeforsikring. Det gule sygesikrinsgbevis har ikke længere den samme dækningsgrad som tidligere. I dnene forbindelse har rektorforeningen fremsendt følgende:

Elever:

Det gule sygesikringsbevis – ændret dækningsområde

Sekretariatet modtager mange forespørgsler om betydningen af de ændrede regler om det gule sygesikringsbevis. Der sker pr. 1. januar 2008 betydelige nedjusteringer i dækningsområderne for den offentlige rejseforsikring. De vigtigste ændringer er følgende:

I EU, Liechtenstein, Schweiz, samt en række andre mindre europæiske lande, dækker det gule sygesikringskort ikke længere udgifterne til hjemtransport til et dansk hospital. Hjælpen forsvinder helt i lande uden for EU, som hidtil har været omfattet af det gule sygesikringskort (som f.eks. Tyrkiet, Egypten, Israel, Tunesien, Marokko, og Kroatien) Her er det ikke kun den økonomiske hjælp til hjemtransport, der skæres væk, men al hjælp! Hospitalsophold, udgifter til medicin, rådgivning, praktisk assistance, anbefaling af hospitaler, og anden støtte forsvinder i disse lande, med mindre den rejsende selv har en forsikring. Se nærmere i dette notat:

www.regioner.dk/upload/filer/sundhed/information%20om%20rejsesygesikringens%20d%C3%A6kningsomr%C3%A5de.doc

Det er derfor vigtigt at skolen sikrer, at elever der skal på studierejse har tegnet en forsikring, der dækker hjemtransport (indenfor EU) og sygebehandling og hjemtransport (udenfor EU). Forsikringsdækning kan enten opnås ved at familien tegner en rejseforsikring/hjemtransportforsikring. Eller ved at eleven selv tegner en forsikring. En ren hjemtransportforsikring koster fx i Europæiske Rejseforsikring 42 kr. for en person og 124 kr. for en familie gældende for et år. Se nærmere:

www.europaeiske.dk/templates/ER/Default.aspx

Mange familier vil være dækket ind gennem deres almindelige forsikring, men det er vigtigt at vi er sikre på, at de er dækket ellers skal der tegnes en ekstra forsikring, især i forbindelse med vores Tyrkietrejser.

Lærere:

Med hensyn til lærerne sørger skolen for en forsikring gennem Europæiske, men vi vil gerne samtidig have jer til at skaffe det blå sygesikringsbevis. /LH

Studieture ved Egå Gymnasium
Inspirationskatalog til, hvordan studieture kan støtte op om skolens indsats- og udviklingsmål.

Formål:
• At give lærere og elever inspiration til, hvordan studieture kan organiseres og gennemføres, så de indgår som en organisk del af det faglige arbejde på skolen; f.eks. som et led i et AT forløb.
• At udvide feltet for studieture således, at studieture kan organiseres så de ikke kun understøtter det globale og internationale i skolens profil, men at der også kan arrangeres studieture der understøtter andre dele af skolens indsats- og udviklingsmål: en faglig visionær skole, global og lokal dialog, elevaktiverende undervisningsformer og elevdemokrati.

1. Den klassiske udvekslingstur
Partnerskabsskoler i udlandet, hvor elever indkvarteres privat og laver et fælles fagligt projekt med partnerklassen. Projektet kan igangsættes i god tid, så eleverne kan udveksle faglig viden og personlige informationer via mail, chat, fælles elektroniske platforme etc. Modellen kan anvendes for alle fag. Evt. genbesøg.
En variant af studieturen er, at kombinere med den klassiske studietur, hvor udvekslingen strækker sig over nogle få dage. Resten af tiden kan være en mere traditionel tur, hvor man med udgangspunkt i landet/byen arrangerer forskellige elevaktiverende indslag: elevoplæg, area-studies, interviews etc.
Skolen deltager i et comenius projekt, hvor vi har mulighed for udveksling til Litauen, Frankrig, Madeira og Tyskland.

2. Halvklasseudveksling
Denne type studierejse skal nærmere være et studiesamarbejde mellem en klasse på Egå gym og en tilsvarende klasse  af et gymnasium i udlandet.
Udvekslingen er tænkt specielt til ikke sproglige klasser da man med fordel vil kunne bruge det til f.eks. nat, musik, samfundsfag og lignende.

Setup:
I 1.g beslutter et team sammen med en klasse sig til at lave en udveksling af denne art.
Klasserne deles over ½ ½ både herhjemme og venskabsklassen. Nu skal man vælge hvilke to halvdele der skal arbejde sammen de næste 2 måske 3 år. 
Der dannes grupper på tværs af de to halvklasser. I alle grupper indgår der selvfølgelig elever fra begge lande.
Klasserne gennemfører i 1.g et lille projekt i et af studieretningsfagene som de afslutter med en lille fællesrapport.
I 2.g sker udvekslingen. Den halve klasse rejser til venskabsbyen og indlogeres hos ”deres” halvdel (dem de har samarbejdet med tidligere) den halve klasse af den udenlandske venskabsklasse rejser til Egå gym.

Begge ½-½ klasser modtager nu undervisning i hhv. venskabsskolen og Egå-gym. Efter en uge skifter man, ALLE elever skifter land (de to ½½ par forbliver sammen). Egå-gym ½-½ klassen modtager nu undervisning i venskabsskolen og omvendt.

Al undervisning i de 2 uger forgår på engelsk.

Efter en uge afslutter man med et eller andet produkt.

Fordele:
- billig da der ikke er udgifter mht. husly
- langvarig kontakt mellem to halve klasser, (1g-projekt + 2 ugers undervisning)
- liv i et andet land i en uge,
- deltagelse af undervisningen gør det let at skabe fagligt indhold som kan tones i hvilken som helst retning.
- Det er meget nemt at gøre det udgiftsneutral mht. timer og rejseomkostninger.

Ulemper
- lærer skal undervise på engelsk
- ikke storbyferie
- klassen er adskilt under hele forløbet
- man bliver tæt knyttet til én elev af den anden skole, da man skal bo sammen i 2 uger, det kan skabe problemer
- kræver meget koordination, da projekterne skal afstemmes med venskabsklassen.

3. Udvekslingsrejser (indland)
Partnerskoler i indland, hvor eleverne i mindre grupper kan følge undervisningen 2-3 dage på et andet gymnasium. Eleverne indkvarteres privat. Denne studietur kræver formentlig genbesøg. Der kan aftales fælles projekter studieretninger imellem, men i princippet kan eleverne blot glide ind i hverdagen på partnerskabsskolen. Kræver opbygning af partnerskaber, men her bør vi som en ny institution beliggende tæt ved Århus, være attraktive.
Konkret har vi et tilbud fra Østre Borgerdyd om at indgå i et sådant partnerskab.

4. Workcamp i u-land
MS tilbyder workcamps i udlandet.

Hele klassen rejser til fx Kenya og deltager i et projekt som MS har designet på forhånd.
Det kunne være gadebørn, undervisning i skole, byggearbejde, socialt arbejde.

Rejsen skal vare mindst 2 uger, gerne 3 da det tager tid at tilvende sig stedet og de meget andre arbejdsvilkår. (3 uger koster næsten det sammen som 2 uger da selve flyrejsen er den store post)

Rejsen vil koste 9 – 10000 kroner per næse (inkl. Kost og logi) og vil kræve en del money-generating før den kan gennemføres. MS vil gerne hjælpe med at søge fonde, men det vil kræve et stort opsøgende arbejde at skaffe så mange penge til en klasse.

FagligT indhold
Eksempel: man kan forstille sig, at klassen skal undervise på en skole i det pågældende land. På engelsk. Klassen kan fremstille undervisningsmateriale og designe småforsøg til fx natfagene med lokale afrikanske kemikalier som ler vand træ og sten.

Fordele
- kæmpe oplevelse for resten af livet, at møde en fuldstændig anden kultur på denne intense måde
- MS organiserer

ulemper
- meget dyr og kræver masser af forarbejde for at skaffe pengene
- hvordan sikrer man at det faglige indhold lever op til det forventede
- sygdom
- virker MS-organisationen ?

5. Den elevaktiverende rejse, der også har fokus på det sociale.
Klassen rejser samlet til et sted, men arbejder i grupper med hver sine opgaver på det sted, som er målet for turen. Det arbejde, der foregår på turen, er et projektarbejde, der indgår i et AT-forløb.

Eleverne har til opgave at opsøge informationer af forskellig art det sted, hvor de er.

Et eksempel kunne være en samf-mat-eng-klasse, der arbejder med et AT-forløb om udvidelsen af EU. Klassen tager til Bruxelles med samf-lærer og dansk-lærer, fordi de to fag deltager i AT-forløbet. I Bruxelles laver eleverne interviews med relevante personer, for senere at kunne skrive artikler om emnet. De laver måske også voxpop på gaden eller på en skole. Eller spørgeskemaundersøgelser..

Studieturen tilgodeser gymnasiet målsætning om elevaktiverende arbejdsformer og målsætningen om internationalisering (på den måde at eleverne tvinges ud i at skulle gebærde sig i en international ramme)

6. Den antropologiske model: 6 forskellige feltstudier – sammenlignende analyse.
Modellen kan anvendes som ramme for det indholdsmæssige i hele studieturen, men det kan også tænkes som et projekt, der afvikles over 2-3 dage på turen og der med efterlader et par dage til mere traditionelle aktiviteter på studieturen. Modellen ligger op til at studieturen skal indholde et overraskelsesmoment, samt styrke elevernes selvstændighed.
Forberedelse:

Klassen kan forberedes gennem et AT-forløb om ”opdagelsesrejse”
• At opdage geografisk – (observationer)
• At opdage kultur – (samtale, interview)
• At opdage sprog – (at kommunikere)
• At opdage samfundet (stedets historiske vinkel)
• At opdage byen (kvartersanalyse)

I AT-forløbet sendes klassen bl.a. afsted på feltarbejde i Jylland: De sættes af bussen i 4-mands-grupper et ukendt sted – de medbringer kamera, kort, kompas, skitsebog. Grupperne samles op efter 4 timer, hvorefter de skal forberede en fremlæggelse/ fremlægge deres studier.
Grupperne fremlægger deres valg af metode og deres resultater af studiet. Kan også bruges om en-dagsekskursion i naturgeografi/biologi.

Dette AT-forløb er forstudie til studierejsen.

Selve Studierejsen – et aspekt af landets kultur til hver gruppe.

Forudsætning:
Eleverne arbejder i 6 velfungerende grupper, som er sammensat så elevtyperne supplerer hinanden fornuftigt – gerne kønsintegrerede grupper. Lærerne fungerer som back-up på stedet. Eleverne skal kunne komme i kontakt med os via mobiltelefon.

• Turen går f.eks til Firenze. Eleverne sendes i grupper ud i regionen/byen, så hver gruppe har hver deres bydel eller område i regionen, som mål for deres feltstudie.
• Der medbringes: kamera og en mobiltelefon. Telefonen skal de bruge til at modtage dagens udfordring - den sendes som en SMS/e-mail.
• Dagens udfordringer svarer til forskellige vinkler på det overordnede kulturelle feltstudie ”mødet med stedet”. F.eks. Analyse af byplanen/infrastruktur, analyse af madkultur, analyse af økonomiske forhold på stedet - hvad lever befolkningen af?, analyse af ungdommens forhold, analyse af vejrforhold, analyse af sprog og kommunikation, analyse af det sociale sikkerhedssystem….o.s.v.
• Hjemme igen: Grupperne fremlægger deres feltstudie. De viser billeder, fremlægger kort og skitser, definerer madoplevelser, fremlægger interviews og analyser. Fremlæggelserne struktureres, så hver dagsopgave belyses fra de 6 forskellige vinkler. Der planlægges og gennemføres eventuelt en rejse-café, hvor resultaterne kan vises frem og deles.

Johanne, Cathrine G, Christoph, Henrik R

1. Rejsemålet for studieturen besluttes af klassens lærere på storteammødet i starten af 2.g* på baggrund af en helhedsvurdering af relevans i forhold til AT, enkeltfag, almendannelse, studieretning og progression.
2. Klassens team kan på forhånd have lavet en sondering af evt. elevønsker om rejsemål og tilknyttet projekt, dog uden på nogen måde at stille et bestemt rejsemål/projekt i udsigt.
3. Eleverne tilbydes kun ét rejsemål. Kan klassens lærere ikke blive enige om, hvilket rejsemål der skal tilbydes, sendes afgørelsen videre til ledelsen.
4. Ledelsen træffer derefter en afgørelse med udgangspunkt i en helhedsvurdering baseret på kollegiale hensyn (dvs. lærere, der sidst har været med på studieturen, kommer bagerst i køen) og timefagfordeling.
5. Der kan dispenseres for ovenstående procedure, hvis klassen indgår i udvekslingsaftaler, der nødvendiggør en planlægning af studieturen allerede i 1.g. I sådanne tilfælde aftales studieturen mellem teamet og ledelsen – evt. med inddragelse af klassens øvrige lærere.

* eller slutningen af 1.g, hvis lærerbesætningen er på plads

Forsikring og ansvar

Studieturen sker på elevernes eget ansvar. De medfølgende lærere står naturligvis til rådighed med hjælp og vejledning, men det endelige ansvar under rejse og ophold påhviler den enkelte elev.

Det påhviler alle elever at følge det faste obligatoriske program, da studierejsen indgår i klassens eksamenspensum.

Bemærk at det gule sygesikringsbevis ikke længere har samme dækningsgrad som tidligere. Skolen anbefaler derfor, at klassen tilkøber en samlet rejse/hjemtransportforsikring.

Almindelige rejsebestemmelser

1. Bemærk, at Studie- og ordensregler også gælder på hele studierejsen

2. Mødetidspunkter og –steder overholdes. Bemærk: Hvis I bliver væk fra gruppen eller kommer for sent til bussen/toget mm. må I selv betale de rejseomkostninger, som er nødvendige, for at I kan støde til gruppen igen.

3. Opfør jer ordentligt, når I besøger virksomheder, institutioner mm. I skal opføre jer ordentligt, når I færdes i det offentlige rum. Det er uacceptabelt at udvise tegn på søvnmangel eller tømmermænd, når andre mennesker bruger tid på at arrangere et program for jer.

4. Ingen færdes alene. Om aftenen eller om natten færdes man helst i grupper på mindst tre og helst med en eller flere af drengene fra klassen. Fortæl andre, gerne jeres lærere, hvor I går hen, og hav altid en seddel med adresse og tlf.nr. samt pas og det gule sygesikringskort på jer. Man går ALDRIG alene sammen med en fremmed!

5. På ud- og hjemrejsen drikkes ikke alkohol, og på hotellet er det vigtigt at vise mådehold med indtagelse af alkohol. Der må ikke drikkes alkohol, før dagens faglige program er afviklet.

6. Undgå generende opførsel og følg henstillinger fra personalet i bus, tog og på hotel. Overtrædelse kan medføre bortvisning – og I hænger selv på betaling for hjemturen.

Praktiske råd

1. Medbring fornuftigt fodtøj. Der skal helt sikkert gås en del

2. Opbevar dine penge fornuftigt. Hvis ikke du har en inderlomme, kan du medbringe en ”pengekat”

3. Lad vær med at modtage drikkevarer eller andet fra fremmede. Du kan aldrig være sikker på, om det indeholder stoffer

4. Medbring pas, sygesikringsbevis og nødvendig medicin

5. Papirer: medbring studiekort og tag en fotokopi af identitetspapirer. Så kan du lade de originale papirer ligge i hotellets boks eller et andet sikkert sted.

Erklæring (eksporter teksten til Word)

Vi turledere, ____________ og _______________, vil hermed bede om din accept af, at du rejser på studietur til ___________ fra d. ___til d. ___ på eget ansvar (hjemmets ansvar, hvis du er under 18 år, jf. nedenfor).

Der vil ligge et fast obligatorisk program for dagsaktiviteterne på studierejsen, mens aftenerne er til din og dine klassekammeraters egen disposition.

I den forbindelse gør vi opmærksom på, at vores rolle som turledere er af praktisk og administrativ art, hvilket vil sige at vi ikke kan påtage os ansvaret for dig under rejse og ophold.

Naturligvis vil vi vejlede og bistå hele gruppen så godt vi kan, og hjælpe med alle slags problemer som måtte opstå.

Med din underskrift tilkendegiver du også at have læst arket ’Råd og regler for studieture’, og at du vil overholde de ’Almindelige rejsebestemmelser’.

Med venlig hilsen

_______________________ og __________________________

Nedenstående slip afleveres senest d. ____ til_______

Klip----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Undertegnede bekræfter hermed at have læst ovenstående erklæring og tilkendegiver ved min underskrift, at jeg er indforstået med og vil overholde hvad der ovenfor er nævnt.

Dato:____________ din underskrift________________________________________

Hvis du er under 18 år, skal hjemmet (dvs. den ene af dine forældre) også skrive under på denne erklæring.

Dato:____________ Hjemmets underskrift________________________________________

(Eksporter teksten til Word)

Til forældre og elever i 2.X

Skolen vil gerne etablere en tradition med, at eleverne tilbydes en faglig rejse til udlandet i foråret 2.g. For at undgå at udgifterne til turen bliver en stor økonomisk belastning, har vi etableret en opsparingsordning. Til det formål har skolen oprettet en bankkonto til hver klasse.

Vi opfordrer hver elev til at indbetale xxx kr. hver måned via netbank.

Beløbet skal indbetales på følgende konto reg.nr. 3408, kontonr. 3408?????? …………………………. i Den danske Bank, Egå

For at sikre sig, at betalingen registreres rigtigt, er det meget vigtigt, at man ved overførslen anfører navn på betaleren.

På den vedlagte liste med elevnavne har hver elev et nummer. Dette nummer skal anvendes som ørebeløb ved alle indbetalinger, idet det bruges til identifikation af indbetalingerne ( elev nr. 1 betaler xxx,01 kr. , elev nr. 2 betaler xxx,02kr og elev nr. 25 betaler xxx,25. Det vil således blive nemt at identificere betaleren, hvis man skulle have glemt at skrive afsender på betalingen.

Kontoen administreres af klassens lærer ………. og vicerektor Lise Hansen.

Hvis eleven forlader skolen inden rejsen er bestilt, eller der ikke arrangeres nogen tur, kan eleven få de opsparede penge retur. Hvis udmeldelse/aflysning af turen sker efter bestilling/indbetaling til rejsearrangør kan tilbagebetaling ikke forventes. Mulighederne for tilbagebetaling vil afhænge af rejsearrangørernes betingelser.

Hvis man ikke deltager i opsparingsordningen vil der komme nærmere besked om betaling i forbindelse med bestilling af rejsen.

Skulle der være problemer, der kan vanskeliggøre eller forhindre deltagelse i rejsen bedes I kontakte en af klassens teamlærere

Venlig hilsen

Klassens lærerteam.

Læs om Større skriftlige opgaver her

Ved sygdom skal man melde sig syg via e-mail så hurtigt som muligt (man kan også ringe). Man skal angive hvor længe man regner med at være syg, og varer sygdommen udover det angivne, skal man kontakte skolen igen. Skulle man have haft 1. lektion, skal man samtidig sætte telefonkæden i gang så eleverne får besked om at timen aflyses. Telefonkæderne bliver lavet af teamet og ligger normalt i den pågældende klasses teamkonference i FC.
 
Mail skal sendes til:
Via FC: EG_syg
Via anden e-mailklient:  eg_syg@fc.supportcenter.dk
Skolens telefonnummer: 89 12 42 62

I almen studieforberedelse skal du efter jul i 3g udarbejde en synopsis med udgangspunkt i det emne og den fagkombination, som du skal til prøve i ved afslutningen af skoleåret. Synopsen sendes til censor senest 1. marts sammen med den studierapport, du har udarbejdet løbende om dit arbejde i almen studieforberedelse.

Hvad er en synopsis?

En synopsis kan karakteriseres som en tekst, der ikke kan stå alene, men forudsætter en senere uddybning i en mundtlig præsentation og efterfølgende dialog. Synopsen udgør med andre ord ikke en fuldstændig besvarelse af en opgave, men en koncentreret udgave heraf. Hvor det traditionelle skriftlige produkt er lukket og afsluttet, er synopsen karakteriseret ved at være åben for uddybninger og tilføjelser, og den indeholder momenter, som lægger op til dialog.

Den ledsagende mundtlige fremlæggelse struktureres ved hjælp af synopsen. På den måde fungerer synopsen som et talepapir, der fastholder den røde tråd i fremlæggelsen. Synopsen eller dele af den kan evt. fremlægges ved hjælp af et præsentationsprogram eller på transparenter.

Hvad skal en synopsis indeholde?

Synopsen skal have et omfang af 3-5 sider og skal indeholde:

• forside med dit navn, titel på emnet og angivelse af fagkombination

• problemformulering

• præsentation af de problemstillinger

- for at kunne besvare sin problemformulering stiller eleven en række underspørgsmål. De benævnes i læreplanen problemstillinger

• diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne (hvordan skal det undersøges?)

• konklusioner på arbejdet med de enkelte problemstillinger

Ved delkonklusioner forstås besvarelsen af underspørgsmålene.

• en sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse

• en litteraturliste

• en perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten

Hvordan skal en synopsis bygges op?

I modsætning til en rapport, der ofte er lineært og sammenhængende opbygget – fra problemformulering over undersøgelser til resultater – er synopsen i højere grad en ”ufærdig” tekst, eller en tekst, som ikke er hovedproduktet, men et oplæg til samtale. Den må derfor godt være mere fragmenteret end rapporten, men fordi den skal indeholde meget stof på et begrænset antal ord og anslag, skal den struktureres klart: brug eventuelt punktopstillinger, og marker dine afsnit tydeligt med overskrifter og linjeoverspring.

Sammenhængen mellem synopsen og den mundtlige præsentation

Det er synopsens karakter af at være et skriftligt oplæg til en mundtlig fremlæggelse, der bestemmer, hvad der skal stå i den. I den mundtlige fremlæggelse skal man op på de højere taksonomiske niveauer, dvs. levere den egentlige analyse, fortolkning samt konklusion og perspektivering. For at kunne opholde sig der, skal man have lavet sit forarbejde, dvs. vist, at man har forstået sine problemstillinger og kan anvende de relevante metoder og teorier – og det er det, man gør i synopsen.

Denne eksamensform giver dig med andre ord en dobbelt dispositionsopgave: du skal både tage stilling til, hvordan du vil fordele stoffet mellem den skriftlige og den mundtlige del, og du skal disponere dem hver for sig. Den mest selvstændige del skal som tidligere nævnt placeres i den mundtlige fremlæggelse, og du skal være opmærksom på ikke at gentage dig selv.

Krav til den mundtlige præsentation

Den mundtlige præsentation indeholder en præsentation af og en uddybende dialog om synopsen.

I præsentationen vil der normalt ikke være tid til at præsentere hele synopsen i dybden, og du skal derfor udvælge fokuspunkter og lave en disposition for dit oplæg som du kan præsentere for censor og eksaminator.

Følgende fokuspunkter bør indgå:

• problemformulering og konklusion
• vigtige indholdsmæssige pointer i form af centrale begreber og teorier samt facts og dokumentation
• metodiske overvejelser
• hvordan de fremførte konklusioner er opnået – samt hvilke belæg der er for dem.
• Evt. uafklarede spørgsmål, og mulige nyopståede spørgsmål kan berøres
• En perspektivering i forhold til andre problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten.
• Evt. en vurdering af resultaterne med fremhævelse af stærke og svage elementer i synopsen.

 Præsentationen afsluttes med et oplæg til dialog.

Ifølge bekendtgørelsens §87 kan op til 7% af undervisningstiden bruges på andre aktiviteter som interne evalueringer, fællestimer, ekskursioner mv.
Af de timer der er til rådighed til disse aktiviteter har vi afsat 10 lektioner over 3 år til studieretningstonede tværfaglige aktiviteter.
Det er teamets opgave som led i planlægningen af klassens studieplan og i samråd med klassens øvrige lærere at fordele disse timer på relevante aktiviteter. Fordelingen af timer på de 3 år kan være forskellig fra klasse til klasse, men det normale vil være 3 i 1.g, 4 i 2.g og 3 i 3.g

Læs om Talentudvikling for elever under Støttemuligheder

I skoleåret 10/11 er Henrik Rasmussen (HR) lærernes tillidsrepræsenatnt. Peter Axelsen (PA) er suppleant.

Klik her for at se time- fagfordelingen for skoleåret 11/12

Skolen har indgået en aftale med Copydan der betyder at vi lovligt kan optage og vise tv-udsendelser på dvd eller video, herunder også krimier, dokumentar- og kortfilm samt serier. Det er dog stadig ikke tilladt at optage spillefilm der oprindeligt er lavet til biograferne. Vi har også tegnet en tillægsaftale som giver ret til at kopiere fra andre tv-stationer, fx BBC og Discovery.

Den Digitale Båndcentral kan desuden tilgås af både lærere og elever fra toppen af skolens hjemmeside.

Hvem gør hvad i forhold til udvekslingselever

Hvad gør ledelsen?

• Orienterer klassens lærere + studievejleder om at der kommer en udvekslingselev
• Holder møde med udvekslingseleven og de danske forældre. Byder velkommen og informerer om rettigheder og pligter i det danske uddannelsessystem (bl.a. så de ikke ’kløjs’ i friheden). Informerer også om studietur og opsparing
• Sørger for introduktion til lectio og fc (fravær, skema, …)
• Placerer eleven i en 2g eller 3g-klasse. (1g har for travlt med at finde sig selv og hinanden)
• Præsenterer klassen og klassens lærere for udvekslingseleven. Gør bl.a. opmærksom på, at det er vigtigt at tale dansk med ham eller hende
• Aftaler et fuldt skema med eleven. Skemaet skal indeholde flere timer i ’praktiske’ fag (musik, idræt…), flere timer i deres ’eget’ sprogfag og færre timer i diskussionsfag (dansk, historie) – i hvert fald det første halve år. Der skal afsættes timer (og lærerkræfter) til at udvekslingseleverne kan arbejde sammen (fx om at forberede præsentationer af dem selv og oplæg om deres lande til morgensamlingen eller til gæsteoptræden i andre klasser). Hvis der kun er ganske få udvekslingselever, kan vi evt. etablere et samarbejde med Risskov
• Evaluerer forløbet ved årets afslutning
• Udpeger ’eksaminator’ og ’censor’ til en særlig eksamen, hvis udvekslingseleven vælger ikke at gå til eksamen på lige vilkår med de andre elever. Eksaminator stiller opgaven, som kan se sådan ud.
• Redegør for de træk, der har undret dig i det danske samfund. Lav et interview med en person, du selv vælger, om et af de træk, der har undret dig.

Eleverne udarbejder en stikordsliste (pp/oh) på dansk og uddyber pointerne på dansk (engelsk) til en mundtlig eksamen. Forberedelsestid: 14 dage. Eksamination: 1 time. Evalueringskriterier: sammenhængskraft og formidlingsevne i fremstillingen + evne til at indgå i dialog. 

Hvad gør studievejlederne?

• Mødes til en tidlig introsamtale med udvekslingseleven i begyndelsen af skoleåret og følger op efter behov
• Mødes med alle udvekslingseleverne midt i september for at skabe netværk + evaluere forløbet indtil videre (Er der timer, eleven keder sig i? Skal skemaet justeres?? Er der behov for klasseskift? Hvad kan de selv gøre for at det bliver et godt forløb?) Hvis der kun er ganske få udvekslingselever, kan vi evt. etablere et samarbejde med Risskov
• Mødes med alle udvekslingseleverne i foråret for at evaluere forløbet indtil videre + tale med dem om de vil gå til eksamen/årsprøver og have karakterer på lige fod med de andre elever eller gå til en særlig eksamen. Melder ud til lærerne og ledelsen.

Hvis der kun er ganske få udvekslingselever, kan vi evt. etablere et samarbejde med Risskov

Hvad gør teamet?

• Finder 2 mentorer blandt eleverne i klassen. Mentorerne skal sørge for at involvere eleven i det sociale og det faglige i klassen. (Mentorordningen fungerer indtil efterårsferien)
• Introducerer klassen for udvekslingseleven og understreger, at det er alles opgave at tage sig godt af eleven.
• Forklarer, hvad det er meningen, udvekslingsstudenten skal have ud af opholdet (at han/hun lærer dansk, indgår i undervisningen på nogenlunde lige vilkår, lærer danskere at kende…)
• Er opmærksom på, om udvekslingseleven integreres godt i klassen.
• Sørger for, at eleven kommer med i opsparingsordning til studietur
• Sørger for, at udvekslingseleven holder mindst ét oplæg (og helst på dansk) i løbet af året

 Hvad gør lærerne?

Inddrager evt. udvekslingseleverne i timerne ved at:

• Stille specialopgaver, der evt. må besvares på engelsk
• Lade eleverne holde deres oplæg på engelsk
• Lade gruppearbejder foregå på engelsk
• Give små grammatik-øvelser, der kan hjælpe eleven (dansk- og sproglærere)

Er opmærksomme på, at det især er i dansk og historie, eleverne har det svært i begyndelsen pga. sproget.

Er opmærksomme på, at det er vigtigt, udvekslingseleven kommer i gang med at tale dansk. Ved juletid skal eleven gerne kunne klare sig nogenlunde på dansk

Mht. respons: giver normalt ikke eleverne karakterer, men respons i form af kommentarer om engagement og indsats og evner i forhold til deres udgangspunkt.

 Hvad gør udvekslingseleven?

• Overholder studie- og ordensreglerne på lige fod med de andre elever
• Forpligter sig til at holde mindst et oplæg (helst på dansk) i løbet af året
• Går til eksamen (evt. en særlig eksamen)
• Skriver dansk/historie-opgave, studieretningsopgave eller studieretningsprojekt, afhængig af årgang (evt. en særlig opgave, evt. på engelsk, tysk, fransk eller spansk)
• Går på danskkursus
• Tager på ’introduktion- til-Danmark’- kursus et par uger i begyndelsen af skoleåret (afhængig af hvilken organisation, han/hun rejser med)

Uni-login er dit brugernavn og din adgangskode fra Skolekom. Det er samtidig login til bl.a. skoda, infomedia og www.dr.dk/gym. Hvis du ikke har et Uni-login kan du få et ved at henvende dig til datavejlederen CR. 

Der er også en fælles adgangskode til skoda/sdbs/infomedia som både lærere og elever kan benytte:

login 75111001
pass: gdx62kzw

(pr. 28.05. 2010. Det ændres jævnligt, så tjek evt. i datavejlederkonferencen på fc eller spørg CR)

NB: For at komme på infomedia skal både elever og lærere bruge indgangen via www.sdbs.dk eller endnu bedre: www.skoda.emu.dk

da man IKKE kan logge på med unilogin via www.infomedia.dk

Password til video.supportcenter.dk
login: egvideo
password: video

Adgang til www.studienet.dk
Brugernavn: EGMH
Password: Egaa

Vedtægt for Egå Gymnasium Side 1

Vedtægt for Egå Gymnasium

Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

§ 1. Egå Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Århus

Kommune, Region Midtjylland, og omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen

voksenuddannelse m.v. Institutionens CVR-nummer er 29 55 37 85.

§ 2. Institutionen er oprettet den 1. januar 2007 ved Egå Gymnasiums overgang fra at være en amtskommunal

institution til en selvejende institution, jf. § 14, stk. 4, i lov nr. 590 af 24. juni 2005, som ændret ved § 64, nr. 2, i

lov nr. 575 af 9. juni 2006.

§ 3. Institutionens formål er i overensstemmelse med dens udbudsgodkendelser og lovgivningen at udbyde

gymnasiale uddannelser. Institutionens aktuelle udbud af uddannelser fremgår af det til vedtægten vedhæftede bilag

med bestyrelsens underskrifter.

Stk. 2. Institutionen kan i tilknytning til uddannelserne, jf. stk. 1, gennemføre indtægtsdækket virksomhed i

overensstemmelse med budgetvejledningens regler herom.

Kapitel 2: Bestyrelsens sammensætning

§ 4. Institutionen ledes af en bestyrelse på 6 medlemmer med stemmeret. Desuden har bestyrelsen to medlemmer

uden stemmeret. Medlemmer med stemmeret skal være myndige.

Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes således:

1) 4 udefrakommende medlemmer:

1 medlem med erfaring fra ledelse i grundskolesektoren, der udpeges af Århus Skolelederforening.

1 medlem med erfaring fra ledelse i den videregående udannelsessektor, der udpeges af rektoratet på Århus

Universitet.

1 medlem, der udpeges ved selvsupplering. Medlemmet skal have erfaring fra erhvervslivet, og udvælges således at

kravene i §5, stk. 2 tilgodeses. Når de 5 stemmeberettigede medlemmer af den tiltrædende bestyrelse, som ikke

findes ved selvsupplering, er udpeget, træder disse 5 medlemmer sammen og udpeger 1 medlem ved selvsupplering

med mindst 3 stemmer for medlemmet.

1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

2) 1 medlem med stemmeret og 1 medlem uden stemmeret, der udpeges af elevrådet blandt deltagere i uddannelse

ved institutionen. Elevrådet tager ved udpegningen stilling til, hvilket medlem, som er fyldt 18 år, der har

stemmeret.

3) 1 medlem med stemmeret og 1 medlem uden stemmeret, der udpeges af og blandt institutionens medarbejdere.

Medarbejderne tager ved udpegningen stilling til, hvilket medlem der har stemmeret.

Stk. 3. Bestyrelsen bør have en ligelig sammensætning af kvinder og mænd.

Stk. 4. Medarbejdere og deltagere i uddannelse ved institutionen kan ikke efter stk. 2, nr. 1, udpeges som

udefrakommende medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 5. Institutionens leder, jf. § 15, der er bestyrelsens sekretær, deltager i bestyrelsesmøderne uden stemmeret.

§ 5. Blandt de udefrakommende medlemmer, jf. § 4, stk. 2, nr. 1, skal der være medlemmer, der har erfaring fra

erhvervsliv, grundskolesektor og den videregående uddannelsessektor.

Stk. 2. De udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab og skal tilsammen have erfaring med

uddannelsesudvikling, kvalitetssikring, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og

regnskaber samt uddannelseskvalitet.

§ 6. Bestyrelsens funktionsperiode er 4 år løbende fra førstkommende 1. maj efter, at valg til kommunalbestyrelser

har været afholdt.

Stk. 2. Ingen kan udpeges til bestyrelsen efter det fyldte 70. år.

Stk. 3. Genudpegning kan finde sted. For medlemmer, der er udpeget ved selvsupplering, kan genudpegning dog

kun finde sted én gang.

Stk. 4. Hvis et medlem ikke længere opfylder betingelserne for at være medlem, jf. § 17 i lov om institutioner for

almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., skal medlemmet udtræde af bestyrelsen

øjeblikkeligt. Den udpegningsberettigede skal hurtigst muligt udpege et nyt medlem for den resterende del af

funktionsperioden.

Kapitel 3: Bestyrelsens opgaver og ansvar

§ 7. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af institutionen.

Stk. 2. Bestyrelsen fastlægger institutionens målsætning og strategi for uddannelserne og tilknyttede aktiviteter på

kort og på langt sigt samt godkender budget og regnskab.

§ 8. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for institutionens drift, herunder for forvaltningen af

de statslige tilskud.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmerne hæfter ikke personligt for institutionens økonomiske forpligtelser. For

bestyrelsens medlemmer gælder dansk rets almindelige erstatningsregler.

§ 9.Bestyrelsen skal forvalte institutionens midler, så de blive til størst mulig gavn for institutionens formål. Inden

for dette formål og under de vilkår, der er fastlagt i lovgivningen eller i medfør af denne, disponerer bestyrelsen frit

ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under ét.

Stk. 2. Institutionens midler anbringes med undtagelse af nødvendig kassebeholdning efter bestemmelserne i § 21,

stk. 3 og 4, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Stk. 3. Alle værdipapirer tilhørende institutionen skal være noteret i institutionens navn.

§ 10. Bestyrelsen ansætter og afskediger institutionens leder og godkender efter indstilling fra lederen ansættelse og

afskedigelse af institutionens øvrige personale.

Stk. 2. Bestyrelsen skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og

ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved institutionen.

§ 11. Bestyrelsen udpeger institutionens interne revisor og foretager revisorskift under iagttagelse af § 42, stk. 3, 2.

pkt., og § 43 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Stk. 2. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet og rigsrevisor om den udpegede interne revisor og om

skift af intern revisor.

Kapitel 4: Bestyrelsens arbejde

§ 12. Bestyrelsen vælger blandt de udefrakommende medlemmer, jf. § 4, stk. 2, nr. 1, sin formand og næstformand.

Stk. 2. Formanden - og i dennes fravær næstformanden - indkalder til og leder bestyrelsens møder. Der afholdes

mindst 4 møder årligt. Møde skal endvidere afholdes, når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer fremsætter krav herom.

Stk. 3. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede.

Afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed, jf. dog stk. 4. I tilfælde af stemmelighed er formandens - og i dennes

fravær næstformandens - stemme afgørende.

Stk. 4. Til beslutning om ændring af vedtægten, om køb, salg eller pantsætning af fast ejendom og om

sammenlægning eller spaltning kræves, at mindst 2/3 af samtlige stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer

stemmer herfor.

Stk. 5. Bestyrelsens beslutninger optages i et referat, der underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer. Et

bestyrelsesmedlem, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening ført til referat.

Stk. 6. Bestyrelsens mødemateriale, herunder dagsordener og referater, skal gøres offentligt tilgængelige. Sager,

dokumenter eller oplysninger, der er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt, må dog ikke

offentliggøres. Alle personsager og sager, hvori indgår oplysninger om kontraktforhandlinger med private eller

tilsvarende forhandlinger med offentlige samarbejdspartnere, kan undtages for offentliggørelsen, hvis det på grund

af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt.

§ 13. Der kan ydes bestyrelsens medlemmer et særskilt vederlag efter de af Undervisningsministeriet fastsatte

regler herom.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmernes rejseudgifter og øvrige udgifter i forbindelse med hvervet afholdes af

institutionen efter reglerne om godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i staten.

Vedtægt for Egå Gymnasium Side 2

§ 14. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for sit virke. Forretningsordenen skal som minimum fastlægge:

1) Retningslinjer for formandens og næstformandens rolle.

2) Retningslinjer for arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og institutionens leder.

3) Retningslinjer for bestyrelsens tilsyn med institutionens leder.

4) Retningslinjer for bestyrelsens opfølgning på afrapporteringer om institutionens målsætnings og strategi for

uddannelserne og tilknyttede aktiviteter på kort og på langt sigt.

5) Retningslinjer for bestyrelsens drøftelser om bestyrelsens kompetenceprofil.

6) Bestyrelsens pligt til at tage stilling til institutionens organisation, såsom kvalitetssikring, regnskabsfunktion,

intern kontrol, it-organisation og budgettering.

7) Bestyrelsens pligt til at fastlægge institutionens løn- og personalepolitik.

8) Bestyrelsens pligt til at skaffe sig de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af dens opgaver.

9) Bestyrelsens pligt til at følge op på planer, interne og eksterne evalueringer, budgetter og lignende samt tage

stilling til rapporter om institutionens uddannelsesresultater, likviditet, aktivitetsudvikling, finansieringsforhold,

pengestrømme m.v.

10) Bestyrelsens pligt til at tage stilling til indholdet af revisionsprotokollen forud for dennes underskrivelse.

11) Bestyrelsens pligt til at gennemgå institutionens perioderegnskaber og lignende i løbet af hvert regnskabsår og

herunder vurdere budgettet og afvigelser herfra.

12) Bestyrelsens pligt til at sikre tilstedeværelsen af det nødvendige grundlag for revision.

13) Bestyrelsens pligt til at opstille procedurer, der sikrer, at Undervisningsministeriet får den information, der er

fastsat i gældende lovgivning, for at føre tilsyn med og følge op på institutionens udvikling.

Kapitel 5: Institutionens daglige ledelse

§ 15. Institutionens leder har den daglige ledelse af institutionen og er ansvarlig for virksomheden over for

bestyrelsen.

Stk. 2. Lederen skal efter retningslinjer fastsat af bestyrelsen årligt til bestyrelsens afgive forslag om det årlige

budget og planlægningen af institutionens uddannelser og tilknyttede aktiviteter.

Kapitel 6: Tegningsret

§ 16. Institutionen tegnes af bestyrelsens formand og institutionens leder i forening eller af en af disse i forening

med bestyrelsens næstformand.

Kapitel 7: Regnskab og revision

§ 17. Institutionens regnskabsår er finansåret.

Stk. 2. Institutionens regnskaber revideres af Rigsrevisionen i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens

regnskaber m.m. Undervisningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens

regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem Rigsrevisionen og

den i § 11 nævnte interne revisor.

Stk. 3. Ved regnskabsårets afslutning udarbejder institutionen i overensstemmelse med regler fastsat af

undervisningsministeren en årsrapport. Institutionens regnskabsføring skal følge de regler, der er fastsat af

undervisningsministeren, og en regnskabsinstruks godkendt af bestyrelsen.

Stk. 4. Årsrapporten underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer og af institutionens leder. I forbindelse med

indsendelse af årsrapporten skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder

betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. § 17 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v.

Kapitel 8: Nedlæggelse

§ 18. Beslutning om nedlæggelse af institutionen træffes af undervisningsministeren, jf. § 5, stk. 1, i lov om

institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Stk. 2. Ved institutionens nedlæggelse forestås likvidationen af et likvidationsudvalg på 3 medlemmer, der udpeges

af bestyrelsen. Institutionens bestyrelse fungerer, indtil likvidationsudvalget er nedsat.

§ 19. Nettoformuen, opgjort på likvidationstidspunktet, tilfalder statskassen, jf. § 5, stk. 3, i lov om institutioner for

almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Vedtægt for Egå Gymnasium Side 3

Kapitel 9: Ikrafttrædelse mv.

§ 20. Denne vedtægt træder i kraft ved undervisningsministerens godkendelse, der gives med virkning fra 1. januar

2007. Den midlertidige bestyrelse fortsætter indtil en bestyrelse er udpeget i henhold til § 4, stk. 2, for perioden

indtil den første ordinære funktionsperiode begynder, jf. § 6, stk. 1.

Stk. 2. Vedtægten kan ikke ændres uden undervisningsministerens godkendelse. Det påhviler bestyrelsen til enhver

tid at ajourføre det i § 3, stk. 1, 2. pkt., nævnte bilag.

Således vedtaget på bestyrelsesmødet den 24-10-2006

• Hvilken rolle spiller din vejleder?
• Hvilken rolle spiller du?
• Hvordan bruger du din vejleder?
• Hvordan får du mest ud af et møde med din vejleder?

Brug din vejleder!

Hvilken rolle spiller din vejleder?

Der er forskel på rollen som lærer og rollen som vejleder. På samme måde som der er forskel på undervisning og vejledning.

• I undervisningen fortæller læreren dig, hvad du skal læse, og gennemgår stoffet. Han eller hun har overblik over det faglige indhold og sætter rammerne for det, du skal lære.

• I vejledningen støtter vejlederen dig i dit eget arbejde med et fagligt problem ved at rådgive, diskutere og stille spørgsmål, som kan hjælpe dig videre. Vejlederen stiller sin erfaring og opmærksomhed til rådighed. Den gode vejleder kan forudse faldgruber og inspirere dig til, hvordan du kan gribe opgaven an. Hvad du i praksis gør, er dit eget valg. Det er dit ansvar, hvordan arbejdet udvikler sig.

Hvilken rolle spiller du?

Du skal være den dynamiske kraft i samspillet med din vejleder. Det er dig, der skal skrive en opgave, og som derfor er i centrum. Det er din erkendelsesproces og din faglige interesse, der er udgangspunktet for vejledningen. Det er derfor dig, og ikke din vejleder, der skal komme med udspil. Vejlederen læser til gengæld dit udspil og forbereder konstruktiv respons til jeres møde.

Konstruktiv vejledning er et samspil mellem dig og din vejleder

Hvordan bruger du din vejleder?

Vejledningsforløbet varierer lidt fra opgave til opgave. Der er forskel på, om du selv skal udarbejde en problemformulering med hjælp fra vejlederen, eller om vejlederen stiller en opgave efter vejledningsforløbet. Der er også forskel på, hvor meget tid, der er til vejledningen.

Ligegyldig hvilken type opgave, du skal skrive, er der nogle områder, det altid er relevant at komme ind på i vejledningen:

 • I første fase kan vejlederen hjælpe dig med at komme godt i gang og afklare om dit emne er rimeligt afgrænset og din idé til problemformulering fornuftig, så det er realistisk at skrive en god opgave indenfor rammerne.

• I anden fase kan du diskutere teori, metode, struktur og litteratur med din vejleder.

Det er også en god idé at blive enig med vejlederen om rammerne for vejledningen:

• Hvor mange møder forestiller I jer, der skal være?

• Hvor lang tid skal et møde vare?

• Hvordan har I det med vejledning pr. mail?

Hvordan får du mest ud af et møde med din vejleder?

Før mødet:

• Det er dig, der tager initiativ til et møde med din vejleder.

• Skriv det aftalte tidspunkt og sted ind i din kalender – så du ikke glemmer det!

• Husk at melde afbud i GOD tid, hvis du bliver forhindret i at komme til mødet.

• Send din vejleder et skriftligt udspil til det, du gerne vil diskutere på mødet. Send f.eks. et foreløbigt bud på en problemformulering pr. mail, senest en dag før mødet.

• Formuler skriftligt de spørgsmål og emner, du vil stille og snakke med vejlederen om. Lav en disposition (over mødets indhold), hvor de vigtigste punkter står øverst.

• Få styr på det materiale du har – lav en litteraturliste – så I kan vurdere materialet i fællesskab.

På mødet:

• Medbring alt relevant materiale, litteratur, noter og skriveredskaber.

• Indled mødet med at spørge til det, som du synes er vigtigst at få svar på.

• Tag noter ved vejledermødet. Det kan være svært at huske (og forstå) alt, hvad der bliver sagt på et møde.

• Bed din vejleder om konkret og konstruktiv respons.

• Hold dig ikke tilbage fra at bede din vejleder om at uddybe eller forklare. Du skal ikke være bange for at stille ”dumme” spørgsmål til vejledningsmøderne. De kan være meget relevante og afgørende for din vejleders forståelse af, hvor du er i arbejdet.

Husk at det er opgaven, der skal bedømmes til sidst – ikke vejledningen eller skriveprocessen!

I det hele taget:

• Et forløb med vejledning i forbindelse med opgaveskrivning kræver, at du arbejder på en anden måde, end du er vant til i den daglige undervisning. Det er i orden at være usikker - også overfor vejlederen - men det er ikke i orden at være doven.

• I al kommunikation kan der opstå skuffelser og misforståelser. Forsøg at løse problemet frem for at holde op med at bruge din vejleder.

• God vejledning forudsætter to aktive, velforberedte personer, der samarbejder og føler sig forpligtet på vejledningen.

Kilder: Foldere + hjemmesider fra Københavns Universitet, Handelshøjskolen, Århus Universitet, Aalborg Universitet + Emu’en..

Udarbejdet af KH og JW oktober 2007

Virtuel instruks

Den virtuelle arbejdsform

At arbejde virtuelt er en arbejdsform, der giver eleverne visse kompetencer, og som styrer arbejdsprocessen. Det essentielle ved den virtuelle arbejdsform er, at elever og lærere ikke er til stede i samme rum, men vejledningsprocessen foregår virtuelt og evt. asynkront.

Formål

Formålet med at arbejde virtuelt er at videreudvikle elevernes evne til at arbejde selvstændigt over et længere tidsforløb. De skal i denne sammenhæng løbende dokumentere deres arbejdsproces. Følgende kompetencer støttes særligt af et virtuelt forløb:

• Jeg er fortrolig med FC (KS 1/2)

• Jeg har kendskab til god faglig og social adfærd i gruppearbejde (KS 2/5)

• Jeg kan indgå i demokratiske processer, når der skal tages beslutninger (KS 2/7)

• Jeg kan arbejde ansvarligt i en virtuel arbejdssituation (KS 5/7)

• Jeg kan selvstændigt tilrettelægge min arbejdsproces (KS 3/5)

• Jeg kan selvstændigt søge information og vurdere fagligt materiales lødighed (KS 5/9)

• Jeg kan deltage i en faglig diskussion dvs. lytte og selv argumentere ud fra et fagligt grundlag (KS 4/6)

• Jeg kan give og modtage konstruktiv faglig respons (KS 3/4)

Desuden:

• Fremstilling og formidling af viden vha. it

• Træning af skriftsprog

• Evt. logbog og mindmap

I Steen Beck’s undervisningsmodel befinder vi os i denne del af projektforløbet i studierummet med læreren som konsulent:

Redskaber

Det er vigtigt at eleverne på forhånd kan anvende FC. Ønsker man at anvende chat/logbog/mindmaps er det vigtigt at eleverne kan anvende disse redskaber før AT-forløbets start, da der ikke er afsat tid til det her.

Den virtuelle kommunikation foregår på FC

Bemærk at både ved mail og ved chat er kommunikationen privat mellem lærerne og den enkelte gruppe. Ønsker man at klassen skal kunne vidensdele, skal der oprettes en klassekonference ud over gruppekonferencerne.

Chat

Hvis man ønsker det er det muligt at kommunikere via logget chat. Vi laver en vejledning, hvis nogen ønsker det.

Logbog

Det er muligt at lade eleverne anvende logbog.

Mindmaps

Det er muligt at anvende elektroniske mindmaps. En mulighed er det gratis program Cmap.

Elevintroduktion til virtuel del

Eleverne kan introduceres til den virtuelle del på følgende måde:

Eleverne introduceres til deres konference og til måden, de forventes at anvende den. Dvs. der logges på, og man forbliver logget på i hele perioden.

Eleverne skal informeres om, at alt, hvad de laver i løbet af dagen, skal skrives i konferencen, så læreren kan følge med og på eget initiativ påvirke arbejdsprocessen. Eleverne skal mindes om, at de skal huske at planlægge deres arbejdsproces i en førskrive-, formulerings- og forbedringsfase, og at de fra projektets start bør lave en tidsplan, der passer hertil.

Eleverne inddeles i grupper, og grupperne kan placere sig efter eget valg, men bør være tilgængelige for læreren elektronisk i hele perioden. Det er vigtigt at lærerne sætter nogle rammer for gruppernes aktivitet og hvor synlig denne skal være i konferencen. Disse rammer skal tage udgangspunkt i elevvejledningen.

Lærerens henvendelser til eleverne kan være møntet på gruppens løbende refleksion. Det kan dreje sig om spørgsmål såsom:

• Hvorfor har gruppen foretaget de valg, den har, og hvad er konsekvenserne af disse valg?

• Arbejdes der på forskellige taksonomiske niveauer (det refererende, det analyserende og det vurderende niveau)?

• Refleksion over, hvordan man indsamler data.

• At tage stilling til produkt i forhold til problemstilling.

Når denne fase er slut, skal grupperne have lavet en synopsis der sendes til lærerne og til opponent-eleverne.

Fravær

Der skal ikke føres fravær i den virtuelle fase af forløbet.

Øvrig tid er den tid man har til rådighed til Øvrige Opgaver, dvs. ting der ikke direkte vedrører undervisning. F.eks. udvalgsarbejde, kurser, musical etc.