Engelsk A, Spansk begynder A, Latin C

“omnium rerum principia parva sunt” (Alting begynder i det små) - Marcus Tullius Cicero

I denne tresproglige studieretning, hvor Engelsk og Spansk er på A-niveau, arbejder vi både med det moderne og det antikke og med sammenhænge mellem det antikke og det moderne. Vi arbejder også med den globaliserede verden, som vi lever i? Du vil udvide dit syn på verden og udvikle sprogfærdigheder, viden og interkulturelle kompetencer.

Det særlige i denne studieretning, at Latin C også indgår som studieretningsfag og dermed åbner op for romernes verden. Da Romerriget var på sit højeste, indgik både England og Spanien i riget, hvilket hjælper med at forklare og belyse nogle af de kulturelle emner, vi arbejder med, endnu bedre.

Emner, vi arbejder med, kan være:

 

  • Hvad kendetegner en amerikaner, en mexicaner og en romer ud fra deres egen selvforståelse?
  • Hvordan er det at være en ung latino i L.A.? Nordafrikaner i Spanien? Jamaicaner i London? Hvilke problemer har man, når man skal finde en identitet mellem to kulturer? Hvilke kultursammenstød opstår?
  • Hvordan er livet i familierne i de forskellige kulturer? Hvad med kønsroller? Forholdet til forældre? Kan en kriminel bande være en familie?
  • Hvad er det gode liv og det gode samfund i de lande og kulturer, vi arbejder med? Hvordan møder/mødte man fremtidens og globaliseringens udfordringer?
  • Hvilken betydning har romersk mytologi og litteratur haft for europæisk kultur?
  • Hvor multikulturelt og globaliseret var Romerriget sammenlignet med dagens USA eller Mexico?

I denne studieretning skal man ikke have et naturvidenskabeligt fag på B-niveau, så man har et ekstra valgfag på b-niveau i 3.g. Det kan f.eks. være Latin, som man på denne måde kunne fortsætte med, og det kunne også være helt andre fag som f.eks. Religion eller dit kunstneriske fag