Eksamen og prøver

Generelt

(Regler for eksamen er også gældende for terminsprøver)

Se "Terminsprøveinformation" i Powerpoint.

Her kan du finde informationer om, hvordan du skal gå til eksamen, og hvad man må og ikke må.

Når eksamensplanen er offentliggjort, kan du se den i Lectio, hvor dine prøver vil ligge i det normale skema. På din forside i Lectio, kan du se,hvornår eksamensplanen bliver offentliggjort.
 
Bemærk, at der kan forekomme ændringer i eksamensperioden, og at du derfor reglemæssigt skal tjekke dine prøver i Lectio - altid mindst to dage før en prøve.

Lad derfor være med at bestille rejser el.l. i eksamensperioden!!

Hold i øvrigt øje med eg_Konferencer i FC, hvor der kan komme yderligere informationer.

Ønsker du at se lovgrundlaget for eksamen, kan du se "Eksamensbekendtgørelsen" her.

Eksamensvejledning

Klik på krydset for at se info om eksamen

For lærere

Log på hjemmesiden for at se "Eksamensvejledning for lærere"

Eksamensvejledning 2017

Eksamensgrundlag
Eksamensgrundlaget findes i undervisningsbeskrivelserne til de enkelte fag på Lectio. Det er vigtigt at understrege, at I altid skal tale med jeres faglærer om, hvad eksamensgrundlaget er.


Antal prøver

Undervisningsministeriet bestemmer hvilke fag, I skal til eksamen i på de forskellige årgange.
3.g: En studentereksamen omfatter for hver elev 8 eksaminer plus studieretningsprojekt (9 ialt) fordelt på de tre år.I skalI have mindst 3 skriftlige eksaminer. I jeres A-niveau fag med skriftlighed skal I til eksamen enten mundtligt eller skriftligt. Hvis I har ekstra A-niveaufag vil I også få ekstra eksamen.
2. g: Alle elever skal have afsluttet mindst to eksaminer efter 2.g. Der skal også være en årsprøve i AT. I skal have haft mindst 5 eksaminer/ eksamenslignende prøver inden afslutningen af 2.g.
1.g: Der kan være én eksamen. Desuden vil der være 1 mundtlig årsprøve.


Skriftlige eksaminer og årsprøver

I 2. g kan der være skriftlig eksamen i Ma og En.
Der kan desuden forekomme skriftlige årsprøver på de enkelte hold i 1. og 2.g


Eksamens – årsprøveplanen

Planen offentliggøres for alle fag fredag d.20. maj.
Planen for afvikling af skriftlige eksaminer samt mundtlige prøver, der ligger før 27. maj, offentliggøres allerede d. 13. maj .
Eksamensperioden for skriftlige og mundtlige prøver er fra 23. maj til 22. juni.
I kan se jeres prøveplan i Lectio fra den dag, den offentliggøres.

VIGTIGT

Det er vigtigt at I straks efter offentliggørelsen kontrollerer jeres eksamensplan bl.a. med henblik på, om der er det rigtige antal prøver. Hvis I er i tvivl så kontakt Morten Hoeck eller Henrik Rasmussen.

VIGTIGT

Du skal med jævne mellemrum checke din eksamensplan i Lectio, da der løbende foretages ændringer bl.a. ændringer i mødetid. Du skal regne med, at der kan forekomme prøver i hele perioden frem til d. 22. juni - også selv om de ikke ligger der fra starten.


Mødetid

Du skal altid møde i god tid, dvs. senest når den foregående er sat til at trække sit spørgsmål (se også reglerne for skriftlig eksamen)
Ved skriftlig eksamen skal du være på plads ved bordet senest 8.45.
Det er kun, når du venter på at få en karakter eller venter på at skulle ind til forberedelse, at du må opholde dig ved undervisningslokalerne. Ellers skal du opholde dig i kantinen.
Af hensyn til eksaminanderne skal der være ro ved undervisningslokalerne i hele eksamensperioden.
Ved 24 timers forberedelse foregår eksamenstrækningen på kontoret enten kl. 8.00 eller 12.00. dagen før.


Prøvestart og varighed

§ 16. En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, eller når eksaminanden er blevet gjort bekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, opgavetitlen, forberedelsesmaterialet eller lignende.
Stk. 2. Prøven afvikles inden for den i læreplanen fastsatte tidsramme. En eventuel forberedelsestid indeholder tid til udlevering af opgave og materiale. Eksaminationstiden ved en prøve med mundtlig besvarelse er indeholdt tid til votering og karakterfastsættelse.
Særlige eksamensforhold
Hvis du har psykiske, fysiske eller andre tilsvarende vanskeligheder har du mulighed for at søge om særlige prøvevilkår til eksamen ex. forlænget forberedelsestid. Du skal da kontakte vicerektor Henrik Rasmussen.


Hjælpemidler

Alle hjælpemidler (undtagen kommunikation med omverdenen) er som hovedregel tilladt ved alle prøver. Brug af nettet er dog begrænset til det materiale, der er omtalt i undervisningsbeskrivelsen. Det er strengt forbudt at bruge internettet og mobiltelefoner til kommunikation. 
Du skal selv medbringe skriveredskaber og hjælpemidler til eksamen incl. ordbøger.
Ved skiftlig eksamen skal du selv medbringe pc, printer, USB-stick og printerpapir.
Spørg din faglærer hvilke hjælpemidler, der vil være tilstede i forberedelseslokalet.
Spørg generelt set din faglærer, hvis du er i tvivl.
Undtagelser fra ovenstående vil du få oplyst af din faglærer .
Husk at aflevere din mobiltelefon på kontoret/ eller til din lærer inden mundtlig eksamen.


Vægtning af karakterer

Karakterer indgår med forskellig vægt i eksamensresultatet:
a) Fag på A-niveau tildeles vægten 2
b) Fag på B-niveau tildeles vægten 1,5
c) Fag på C-niveau tildeles vægten 1
d) Studieretningsprojektet tildeles vægten 2
e) Almen studieforberedelse tildeles vægten 1,5.


Sygeeksamen

Hvis du bliver forhindret i at møde til eksamen på grund af sygdom, skal du kontakte rektor med det samme.
Hvis du bliver syg under eksamen, skal du henvende dig til en lærer/vagt og straks kontakte rektor. Sygdommen skal dokumenteres ved en lægeattest; udgiften til lægeattesten afholdes af dig selv.
Hvis du vælger at gå til eksamen trods sygdom, har du ikke ret til sygeeksamen.
§ 9. En eksaminand, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller anden uforudseelig grund, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt.
 

For sent

§ 17. En eksaminand, der udebliver fra eller kommer for sent til en prøve, har ikke krav på at aflægge prøven.
Stk. 2. Hvis det anses for udelukket, at en eksaminand, der kommer for sent til en skriftlig prøve, kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og hvis institutionen skønner, at forsinkelsen er rimeligt begrundet og af kortere varighed, kan eksaminanden få lov til at deltage i prøven. Prøvetiden forlænges ikke. Institutionen kan i særlige tilfælde beslutte, at prøvetiden forlænges.
Stk. 3. Hvis institutionen skønner, at udeblivelsen eller forsinkelsen er rimeligt begrundet, kan eksaminanden få tilbud om at aflægge prøve på et senere tidspunkt.


Snyd

§ 20. Besvarelsen skal være eksaminandens egen og selvstændige besvarelse, medmindre andet fremgår af reglerne for den enkelte uddannelse. En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke-tilladte hjælpemidler, bortvises af institutionen fra den pågældende prøve.
Stk. 2. Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, jf. stk. 1, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, skal institutionen bortvise eksaminanden fra den pågældende prøve. Når en skriftlig opgavebesvarelse er udarbejdet af en gruppe af eksaminander, uden at den enkeltes bidrag kan konstateres, og opgavebesvarelsen indgår i bedømmelsesgrundlaget ved en efterfølgende mundtlig eksamination, har eksaminanderne et fælles ansvar for besvarelsen, og alle eksaminander i gruppen kan ved bekræftet formodning om uretmæssig hjælp bortvises fra prøven.
Stk. 3. En eksaminand, der under prøveforløbet overtræder eksamensreglerne, jf. § 6, stk. 3 og 4, kan af institutionen bortvises fra prøven.
Stk. 4. Bortvisning fra en prøve efter stk. 1-3 medfører, at eventuelle karakterer bortfalder. Eksaminanden kan herefter aflægge prøven på ny. En sådan prøve afholdes i den følgende termin, hvor den pågældende prøve i forvejen afholdes, dog inden 1 år efter bortvisningen, medmindre det ved besvarelser, som nævnt i stk. 2, sidste punktum, kan godtgøres, at en eller flere af eksaminanderne i gruppen ikke kan pålægges et selvstændigt ansvar for overtrædelse af eksamensreglerne. I så fald kan institutionen træffe afgørelse om, at den eller de pågældende kan aflægge ny prøve snarest muligt.
Stk. 5. En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. stk. 1 og 2.


Klagemuligheder

§ 47. Klage over prøver indgives af eksaminanden til institutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Hvis eksaminanden er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens indehaver. Hvis eksaminanden ikke er undergivet forældremyndighed, kan klage indgives på eksaminandens vegne, såfremt eksaminanden har givet vedkommende fuldmagt hertil.
Stk. 2. Klage indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde.
Stk. 3. Til brug for klagesagen skal eksaminanden have udleveret kopi af den stillede opgave og ved prøver med skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse.
§ 49. Institutionen afgør, om klagesagen skal fremmes eller afvises som åbenbar grundløs. Afvisningen af klagen som åbenbar grundløs skal være skriftlig og begrundet. Afgørelsen meddeles klager snarest muligt. Hvis afvisning af klagen ikke er meddelt klager inden 4 uger efter modtagelse af klagen, skal institutionen underrette klager om begrundelsen herfor samt om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge.

§ 51. På baggrund af klagen, bedømmernes udtalelser og eventuelle bemærkninger fra klager træffer institutionen sin afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet. Afgørelsen kan gå ud på
1) tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver,
2) tilbud om ny prøve (omprøve), eller
3) at klageren ikke får medhold i klagen.


Stk. 3. Afgørelsen skal meddeles klager hurtigst muligt og ved vinterterminen senest 2 måneder og ved sommerterminen senest 3 måneder efter, at klagen er indgivet. Kan klagen ikke behandles inden for denne frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klager herom med angivelse af begrundelsen herfor og oplysning om, hvornår klagen forventes færdigbehandlet. Afgørelsen meddeles klageren med en orientering om, at en omprøve eller en ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, jf. § 53, stk. 5. Institutionen orienterer eventuelle andre berørte eksaminander og orienterer bedømmerne om afgørelsen.

Skriftlige prøver: Eksamens- og terminsprøve

Retningslinier for brug af pc ved skriftlige prøver

Brug af internetbaserede ordbøger

Til skriftig eksamen er der mulighed for at anvende internetbaserede ordbøger. Følgende, og kun følgende, ordbøger på Internettet må anvendes ved skriftlig eksamen (klik på den ordbog, du ønsker at bruge):

 Tilladte ordbogsopslag

Tilladt for alleSærligt for engelskSærligt for franskSærligt for spanskSærligt for tysk
Gyldendals ordbøgerWebster's Dictionary

Larousse

(også anglais-francais-delen)

La Real Academia

Duden
Ordbogen.comLongman's DictionaryVerb-to-verb
Word Reference.com

Oxford's Dictionary

Eller

OALD

Conjuqueur
Macmillan's Dictionary

 

Det skal undestreges at opslag på Internettet af anden art end ovenævnte vil blive betragtet som eksamenssnyd og medføre bortvisning efter gældende regler. Vagtene er instruerede i at overvåge skærme, og der bliver foretaget stikprøver på, hvilke websteder, der besøges under eksamen. 

Gode råd fra studievejlederne

Eksamenslæsning

 

  • Skaf dig overblik over eksamensdatoer og eksamenstidspunkter - skriv det ind i en kalender
  • Kontroller at du ved hvilken eksamensform der benyttes. F.eks. er forberedelsestiden i nogle eksaminer hjemme hos dig selv, ved nogle eksaminer skal du op i ukendte tekster etc.
  • Find undervisningsbeskrivelserne frem og kontroller at du har alle bøger, artikler, kopier, rapporter etc. – ellers skaf dem!
  • Find alle dine noter frem til de fag du skal op i, sæt noterne til de enkelte fag og emner i en overskuelig orden.
  • Du skal vide, hvilke ting du må medbringe i forberedelseslokalet og til selve eksaminationen
  • Læg en plan for hvor mange og hvilke sider, der skal læses hver dag, for at du kan nå at læse og bearbejde pensum inden dine eksaminer.
  • Læg en realistisk plan – skab dig lange, koncentrerede læseperioder, men hold små pauser undervejs.
  • Det er en god ide at planlægge i læsegruppen, hvad I læser hvornår, og derefter mødes et par gange for at hjælpe hinanden med det I ikke forstår.
  • Skaf dig overblik over et emne ved at hurtiglæse dine noter. 
  • Læs stoffet med en blyant i hånden – stir dig ikke blind på enkeltdele, men notér spørgsmål, så du kan få dem opklaret senere.
  • Suppler dine noter med mindmaps, tidslinjer, uddybende noter osv. efterhånden som din læsning skrider frem.
  • Prøv flere gange undervejs at ’fremsige’ noget stof – når man siger tingene højt, kan man hurtigt høre, hvor der er huller i ens forklaringer.
  • Arranger en prøveeksamen med læsegruppen/en læsemakker: hør hinanden fremlægge og stil spørgsmål til hinandens stof
  • Hver dag er en hel arbejdsdag, men husk at spise og sove ordentligt og ikke mindst at dyrke motion – det er den bedste ’stress-killer’.


Når du trækker dit spørgsmål

• Vær neutral – hverken jammer eller hurraråb er på sin plads.
• Du skal sikre dig, at du forstår hvad eksamensspørgsmålet går ud på  ellers spørg!

 
Forberedelsestiden

• Disponér din tid, så du kan nå at bearbejde hele eksamensspørgsmålet
• Lav en disposition over din mundtlige fremstilling og skriv stikord, pointer og eksempler til de enkelte punkter
• Hvis der udleveres bilag i kopi, som skal behandles under eksaminationen, så understreg de vigtigste pointer og eksempler, så du hurtigt kan finde dem igen.
• Hvis eksamensspørgsmålet inddrager brug af figurer, tabeller og grafer, så vær sikker på at du kan beskrive og forklare dem.
• De sidste minutter skal du bruge på at forberede dig på, hvordan du vil indlede eksaminationen – så kommer du godt i gang.


Eksamination

• Husk det er i orden at tage et glas vand, trække vejret dybt eller hvad man nu har behov for at samle tankerne…
• Tag initiativet - start med at fremlægge din disposition.
• Tal tydeligt og klart. Brug ikke kraftudtryk eller slang. Vær præcis – sig f.eks. ikke ’og alt så’n noget’ eller ’og alt det der..’.
• Husk at det er eksaminator der leder eksaminationen. Derfor vil eksaminator på et tidspunkt afbryde dig – dette er ikke et dårligt tegn, men helt naturligt.
• Hvis du ikke forstår et spørgsmål, så sig det – så bliver det omformuleret. 
• Hvis du går i sort, så kig i dine stikord eller bed om at få et spørgsmål.


Skriftlig eksamen/årsprøve


• Undervurder ikke betydningen af at have orden i dine noter når du møder til skriftlig eksamen.
• Sørg for at kende eksamensbetingelserne, fx.: Hvor lang tid varer eksamen? Hvad må der medbringes? Hvilke regler er der for brug af PC og printer? mv.
• Udfyld sidehovedet korrekt på alle sider du afleverer - det er svært for de fleste og nogle kan faktisk ikke finde ud af det, men lær det inden eksamen. Lav en prototype hjemmefra!
• Afsæt tid til at læse det skriftlige produkt igennem inden du afleverer det. Det optimale er, at holde en kort pause efter man har sat det sidste punktum, for så at se på opgaven med nye øjne. Du skal bl.a. sikre dig at du har besvaret opgaven - læs opgaven igen og se om der står det du tror der står.